Fra Malawi til sydamerikaner.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tommy Chong — 11. oktober 2009, 18:53

Vil lige dele mit nye projekt med jer.

jeg er kommet af med mine Malawier – de var for ”livlige” til mig, jeg kunne ikke finde ro ved at kikke på dem.
Og så er der heller ikke meget ved, at ens hobby kun optager ca. 1 time pr uge til vandskift og rengøring af forruden + daglig fodring.

Så nu er det tilbage til planter rødder og masser af arbejde – glæder mig.

Jeg fik startet op fredag med rødder og planter – de er stort set alle sammen ”akklimatiseret” – kommer fra etablerede akvarier og er klar til at vokse sig store og fine.

Pt. Er der kun 2x58w T8 rør i, men i næste uge kommer der T5 rør og controller på 2x80w hjem som skal bygges i.
Senere kommer der også et CO2 anlæg på – køre pt. Med 5l gær anlæg og Easy Carbo.

Planen for fisk er følgende:

2 – 3 Par Scalare (Et par Pterophyllum altum – Et par Pterophyllum scalare Black)
Ca. 10 Nøglehuls cichlider. (Aequidens Maronii)
En stor flok kobber tetraer. (Hasemania nana)
Ca. 10 Sterbai panser basser.
Og X antal Ancistrus.

Lidt uden for nummer kommer der også Red claw rejer og lidt krabber i – er vild med skaldyr i akvariet.

Lige nu er der en mega snegle infektion i akvariet – de har overlevet i bundlaget fra før, men der er hjælp på vej – der ankommer en af dagene 30stk. Anentome helena og så skulle løbet være kørt for dem.

Billederne er desværre ikke særligt gode – for lidt lys/gammelt kamera.

Hilsen
Tommy


Steffenhn — 11. oktober 2009, 19:07

Rigtig fedt akvarie, det er samme projekt som jeg er igang med. Skal over med mine Mbuna i morgen 😐

Den store rod i midten, hvor søren har du fået fat i den? Det er da nok en af de fedeste jeg længe har set! Glæder mig til at se det når det er groet lidt til samt nogle fisk.

Husk en masse billeder! 😀

Tommy Chong — 11. oktober 2009, 19:20

Der skal nok komme løbende opdateringer...

Roden fandt jeg hos den lokale dyrehandel, man kan jo have lov at være heldig - var egentligt bare der inde efter et nyt halsbånd til hunden.

Rart at høre der er andre der går til noget andet end Malawi - det plejer at være den anden vej rundt... de er jo mega flotte med der er for meget "rod" i dem.
Tommy

Steffenhn — 11. oktober 2009, 19:24

Mine har mistet deres "naturlige" adfærd efter jeg satte en indvendig baggrund i akvariet 🙁 De er blevet meget sky og "kedelige"

Så jeg har valgt at sætte lidt planter samt rødder i og prøve noget nyt. Jeg har lige anskaffet mig 3 x Thorichthys maculipinnis. Så de kommer over i den store balje i morgen når jeg har fået indrettet den.

Jeg håber at jeg kan finde en lige så fed rod, som din! 😀

frugtmos — 11. oktober 2009, 19:37

Hold op hvor er det et fedt akvarie, virkelig det flotteste jeg har set længe! 🙂 Flot rod og flotte store planter der bare dur sammen 🙂

P.Bach — 11. oktober 2009, 20:59

Hvor er det skønt, at der er flere af jer der ser lyset. ;-)

Midtjylland — 11. oktober 2009, 22:51

Det ser sgu godt ud, Tommy!

Gordonbutch — 13. oktober 2009, 08:42

Kaffe = bedre billeder... Tomsy!

stonny — 13. oktober 2009, 10:20

Lækkert akvarium.
Med hensyn til scalare synes jeg, du skal vælge mellem enten P. scalare eller P. altum. Scalarer er flokfisk og trives bedst i en lille flok. Du vil tillige få størst fornøjelse af en flok, da de der kan udfolde deres naturlige (og underholdende) flokadfærd med evindelige udrabelige småkampe om pladserne i rangordenen. Hvis scalarer kun går sammen i ét par, er de ret stillestående og kedelige. Så både for din og fiskenes skyld vil jeg klart anbefale at holde dem i en lille flok, 8 er et passende antal i et 530 l.
Du kan ikke adskille P. scalare i par, hvis du har flere end to. Fisken er langt fra tro mod partneren og kan i to på hinanden følgende gydninger gøre det med to forskellige partnere. Efter gydnignen søger forældrefiskene tilbage i flokken og finder måske en ny partner.
P. altum kan du formentlig heller ikke adskille i par. Den er meget svær, at få til at yngle.

Pingvin — 13. oktober 2009, 20:49

Det ser dælme godt ud Tommy 🙂
Sjovt at finde "sine egne planter" på billederne.....

Mvh Tine

Tommy Chong — 13. oktober 2009, 21:26

#9
Jeg var lige inde og kikke din arts beskrivelse på Pterophyllum scalare, som jeg har fået 4 stk. af – jeg har tidligere læst og fået fortalt, at scalaren danner monogame bånd, så derfor min udmelding om, at ville have dem i par… men hvis de oplysninger ikke er korrekte, giver dette jo ingen mening… jeg vil derfor lige hører din mening om at supplere de 4 jeg allerede har (den alm. Sølv med sorte striber) med 4 af den sorte variant? – vil de kunne danne en ”flok” eller er de for forskellige af udseende?

#10
Ja de er kommet i og er i gang med at vokse ud af akvariet... tør næsten ikke tænke på hvad der sker om et par dage når de gamle T8 rør bliver skiftet ud med T5. – du siger selvfølgelig bare til når du skal have høstet igen, så skal jeg med glæde aftage alle de planter du har i overskud.

Hilsen
Tommy

stonny — 13. oktober 2009, 23:44

#11 Scalarer danner kun monogame forhold, hvis de holdes i par - så har de ligesom ikke rigtigt andre valg. Nogle vælger at frasortere resten, når et par har skilt sig ud. Det synes jeg er synd af to grunde:
1. Scalarer er flokfisk. Derfor ses det også, at forældrene opløser pardannelsen og søger tilbage i flokkens trygge rammer, når gydningen er overstået.
2. De får ikke lov til at udfolde den naturlige flokadfærd.

Du kan blande farvevarianterne, som du lyster. Scalare kan sagtens finde ud af hvilke fisk, der er scalarer eller ej uanset farvevariation. Ved at blande forskellige varianter vil de efter al sandsynlighed krydse indbyrdes med et ukendt resultat til følge. De stribede, du har, er formentlig kulturscalarer, som kan have skjulte gener, der måske/måske ikke træder i karakter, hvis de krydses med en sort.

Tommy Chong — 22. oktober 2009, 22:48

Hej

Lige en lille update på mit Sydamerika projekt.

Akvariet kører nu på anden uge og jeg har fået bygget T5 armatur i den gamle Akvastabil og fået gang i gødningen til planterne.

Der er kommet lidt nye beboere i – 4 stk. Scalare (ikke ligefrem Altum) men fine alligevel, et Ancistrus par med en af de flotteste hanner jeg længe har set.

Regner med at jeg kan komme det lidt ”mudrede” lys i toppen af akvariet til livs med et set gode reflektore.

jen2kings — 31. oktober 2009, 01:23

ser sgu godt ud m8
😉

Midtjylland — 31. oktober 2009, 08:46

Hvor mange liter er det egentligt på? Synes ikke det er nævnt, men kan selvfølgelig godt være jeg trænger til briller. :-)

Tommy Chong — 31. oktober 2009, 12:44

#15

Det er ikke dine øjne den er gal med... det er 530l

Tommy

Tommy Chong — 17. november 2009, 22:48

Hej

Så er der sket ting og sager i min lille vandpyt.

Jeg har modtaget en komplet gødnings plan med micro – makro gødning fra Martin på Akvarieplanter.dk

Jeg har fået en Co2 permanent tester, som viser at jeg faktisk kan holde et acceptabelt Co2 niveau, med mit gær anlæg – så kan jeg smide de penge jeg ville bruge på et trykflaske anlæg over i vores gamle bil her til vinter = det bliver konen glad for…

Skønt billederne ikke er af særlig god kvalitet, viser de tydeligt hvad der er sket siden sidst…

Hilsen
Tommy


Bruger #971132 — 17. november 2009, 23:27

Det ser fantastisk ud, Tommy! 🙂 Bliver fandeme helt misundelig.

p4350 — 18. november 2009, 07:34

super flot akvarie..

Tommy Chong — 8. februar 2010, 12:34

Så tænkte jeg at det var tid til en lille update på mit projekt.

Jeg har siden sidst været i gang med en større ”formering” af mine planter – den eneste nye der er kommet til er den lille runde i midten (går ikke så meget op i navne).

Jeg har dog haft lidt udfordringer – mit el selskab havde for noget tid siden et 5 timers strømsvigt, som resulterede i en ”død” pumpe og her af en ophobning af næringsstoffer og en alge opblomstring til følge.

Jeg havde en 30cm fest i akvariet som følge af alger på bladene, alt blev ”skåret” ned til 30cm højde – en side gevinst ved dette er, at nu er mine planter blevet meget kraftigere og pæne at se på.

Algerne er kommet under kontrol.

Hilsen
Tommy

p4350 — 8. februar 2010, 13:31

ja det ser sku godt ud nu.. De alger har alligevel bragt noget godt med sig 🙂

Heidi — 8. februar 2010, 13:55

Hej Tommy.

Jeg har kun ET ord... SMUKT!!

Jeg har også en "mudret" belysning i overfladen som du beskriver (og som jeg ser på billedet)
Jeg er temmelig ny i større pytter(14 dages erfarring) Hvordan får jeg det væk? Det skal skæres ud i pap for mig så jeg er HELT sikker på at fatte det!😀

På forhånd tak;)

Tommy Chong — 8. februar 2010, 14:04

22#

Jeg købte et sæt reflektorer til mit gamle akvastabil armatur – ikke den 100 % optimale løsning, men der var ikke plads til andet.
Jeg ved ikke hvilket armatur du har til dit akvarie, kunne du evt. smide et billede af det og fortælle om du har T5 eller T8 rør? Så skulle det nok være muligt at finde nogle der dur…

Hilsen
Tommy

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.