250 Amerikansk Akvarie Project!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zyrexx — 29. september 2009, 13:03

Jeg kom endelig af med mine to dejlige Oscar chiclider, så nu skulle det altså være 🙂
Akvariet havde chiclide sand før, og godt med sten.
Der er nu kommet grus i, enkelte trærødder, og lidt planter.
Det er mit første forsøg på et større akvarie med planter 😀 Jeg bruger Easy Carbo og gøder med Tropicas flydende universal gødning.
Lavede en test med det i mit lille 54 ltr. og det gik rigtig godt, så nu skal det prøves i det store.


Som det ser ud lige nu

Nu venter jeg blot på at planterne får lov til at gro lidt, før der kommer fisk i.
Her er hvad der er i akvariet af planter, og kommende fisk:

Planter:

Anubias
Bacopa Australis
Cryptocoryne Willisii
Cryptocoryne Wendtii 'Tropica'
Cryptocoryne Wendtii 'Mi Oya'
Hygrophila Polysperma 'Big Leaf'
Limnophila Heterophylla

Nuvel er alle planter ikke Amerikanske, men har taget hvad jeg synes var flotte.

Fisk:

6 stk. Cleithracara maronii aka. Nøglehulschiclide
10 stk. Corydoras aeneus aka. Kobber pansermalle
10 stk. Rød platy
15-20 stk. Hyphessobrycon herbertaxelrodi aka. Sort Neon
2-3 stk. Sommerfugle chiclider
5 stk. Kuhli Ål (Tidligere beboere som ikk ville fanges, men gør nytte på sneglene så de får lov at blive)

Sådan har jeg tænkt mig det indtil videre. Kommentare og evt. forslag modtages med kyshånd 🙂

Tråden bliver opdateret løbende med billeder når der kommer fisk.

Mvh Rasmus

zyrexx — 29. september 2009, 13:03

*Termometret bliver fjernet så snart jeg har fået den ønskede temperatur på omkring 24-25 grader

nc — 29. september 2009, 13:35

Det ser fint ud men jeg ville nok flytte nogle af de større planter bagud så der ikke er noget lige foran forruden, det giver en bedre dybdevirkning 🙂

Med Venlig Hilsen

NC

Sølz — 29. september 2009, 13:51

Hej zyrexx,
Jeg ville flytte den store plante i midten til en af siderne for derved at opnå lidt mere dybde i akvariet - og måske købe lidt flere planter. Platy bla. kan godt lide at have lidt tæt bevoksning at kunne gemme sig i.
Og så er det ikke helt så vanskeligt at fange Kuhli Ålene, som mange tror/oplever. Jeg har af forskellige grunde skulle flytte mine 6 Kuhli Ål og det kræver blot lidt (læs megen) tålmodighed - samt meget langsomme bevægelser i akvariet og et stort net.
Hvis man så samtidig har et andet net eller en pind eller lignende til at "styre" ålene med, så får man dem rimelig let til at tage flugtvejen i retningen at nettet - og Vupti - så har du fanget dine Kuhli Ål. Det vigtigst er, at man er meget rolig i alle sine bevægelser i vandet, men også udenfor. Er der mange gemmesteder i akvariet, kan man fjerne nogle af dem og så vente et stykke tid med forsøget, så ålene er faldet lidt til ro oven på ændringen i akvariet. Min erfaring er også, at Kuhli Ål rimeligt hurtigt bliver lidt trætte/langsommmere i deres bevægelser/svømmen rundt - og så er det endnu nemmere.🙂
Så prøv bare, hvis du vil have dem væk;)

zyrexx — 20. oktober 2009, 23:08

Ville da lige smide et enkelt stemningsbillede op af baljen 🙂
Jaja, ved godt magneten og fodertragten er der, glemte lige at få det op :b

Og ser frem til at låne de gamles kamera så jeg kan få billeder af mine Nøgler 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.