Opdeling af akvariet i to, hvordan?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ditlevsen — 23. september 2009, 17:40

Jeg har et 64 liters akvarie stående, hvori jeg gerne vil have guppyer, der bare kan yngle derud af, så jeg også kan bruge noget af ynglen til levende foder i et andet akvarie.

Jeg vil gerne undgå at skulle have mor op i en ynglekasse der flyder rundt hver gang, og har overvejet om akvariet ikke kunne deles i to. Èn del med grus, guppyhanner og -hunner, planter, pumpe osv., og så én del, der ikke er særlig stor, uden bundlag, hvor mor kan komme over og yngle, og hvor ynglen ellers kan gå indtil den skal videre. I den lille del, kunne der eventuelt være en "rist" lidt over halvvejs i akvariet nedefra, så mor kun gik i den øverste del, og yngel faldt ned igennem "risten" ved fødsel, og derfor ikke blev ofre for en sulten mor. Risten skulle så være én der kunne tages af og på.

Det der opdeler akvariet i to, skulle nok laves med nogle små huller over det hele, så der stadig er gennemstrømning til den lille del. Jeg har tænkt på om en plastikplade kan bruges, der lige passer ned i akvariet. Så kan der på pladen være et lille udhak, som "risten" kan hvile på.


Er det en tåbelig idé? Hvis ja, hvordan kan det så gøres, og hvis ikke, er der så nogle ideér til hvordan sådan noget laves?

mrtn — 23. september 2009, 17:51

Du kan få nogle holdere til et skillerum her: http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=13030 og sikkert også andre steder, og en rist i bunden kan du eventuelt ligge på et par sten.

Bruger #687873 — 23. september 2009, 17:52

Det er da sikkert ikke en tåbelig idé - der er mange måder at gøre tingene på 🙂 Jeg har delt mit 128L i to vha. en filtermåtte - der er en lille filterpumpe i hver halvdel. Det er let og enkelt og til at fjerne hurtigt igen, hvis andet behov skulle opstå. Har du ikke helt mod på din idé om risten, tror jeg du kan lægge nogle sten i forskellige størrelse i bunden af akvariet, hvor ungerne så kan søge hen indtil mor-faren er overstået. Dette har jeg dog aldrig selv prøvet, skal siges... Men ellers kan en bund af javamos måske også være en mulighed?

Bruger #136780 — 23. september 2009, 17:53

En skum-filter plade - sådan en man bl.a til baggrundsfilter. Prøv at søg i debatten. Der er masser der har opdelt akvarier:

Se f.eks.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=483051
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=942705
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=962317

Ditlevsen — 23. september 2009, 18:13

Rigtig gode links, tak for det! Jeg forstår ikke helt hvordan den med plexiglasset med en kant af filtermåtte fungerer når filteret skal skiftes, så bliver der jo unægteligt en hul hvor ungerne lige passende kan svømme igennem. Jeg hælder nu også til tanken om plexiglas uden brug af filtermåtte. Har læst et sted at en luftslange, delt i to på langs vil skåne selve akvarieglasset, men hvis man ligger det i spænd med plexiglasset, og vender slangerne så de buer ud mod plexi'en, kunne det måske også holde pladen uden brug af sugekopper eller filter? Det kunne jeg godt komme i tanke om at prøve ihvertfald.

Jeg kunne tænke mig IKKE at have grus i den del hvor småfiskene skal være, men er i tvivl om hvorvidt plexipladen kan holde trykket fra gruset på den anden side.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.