Red turquoise (Stendker) i 325 liters balje

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

puresp — 13. september 2009, 11:55

Havde indtil i går en 325 liters balje fyldt op med diverse barber som jeg synes var blevet lidt kedelige...

Efter en hurtig omflytten blev baljen klar til nye beboere 😀





Var lidt i tvivl om der skulle sættes 4 eller 6 stk. i, men endte med 4 ... de skal vel også have plads når de bliver større ...

Kludder — 13. september 2009, 13:35

Rigtigt flot fisk.. 😛

Men du kunne sagtens ha 2 mere hvis det er noget du ønsker 🙂

Kan du ikke smide et billed op af hele dit akvarie så vi alle kan så hvor flot det er?

langebæk — 13. september 2009, 14:00

du kan sagtens have 2-4 mere, det ser rigtigt fedt ud med en større flok af den samme fisk

puresp — 13. september 2009, 22:04

Tak for feedback 🙂 ... så kommer jeg nok til at besøge cc igen for at supplere bestanden 😀

Kan ikke tage et billede af hele akvariet lige forfra da det står på et smalt kammer, men lidt fra siden af kan da la' sig gi sig ... og et par "close-ups" kan også ..





Som kan ses har en purpurbarbe undsluppet indfangning *rødmer*
Håber den kan fungere som støvsuger mens jeg vender discus'ene til at tage granulat.

Andress — 13. september 2009, 22:14

Rigtig flot stemning du har fået lavet i akvariet 😎

Kludder — 14. september 2009, 19:35

Ser super fedt ud.. Rigtigt fed setup som du har fået her..😮

marlboroman — 16. september 2009, 06:05

Hejsa....

Det ser sku godt ud.

Skal selv til at prøve med discus, så lige et spørgsmål, kan jo se at du er ny, hvordan med rengøring bliver det ikke bøvlet med alt den dekoration, eller er det ikke noget problem, jeg mener læser jo alle steder at de er længe om spise, så evt foder rester fordeler sig vel rundt i akvariet.

hvor store er dine fisk.

mvh
søren

Patrick — 16. september 2009, 12:13

Det er et af de flotteste Discus akvarier jeg længe har set, det er nu en imponerende og majstætisk fisk at betragte.

Nice work.. 🙂

puresp — 16. september 2009, 17:30

Takker for rosen 🙂

#7 Tror ikke at rengøring bliver et større problem end at det kan klares. Har lige fodret med Mieling's og de hapsede det hele i sig i løbet af et par minuter hvilket var rigtig fedt at se. Der er selvfølgelig lidt smulder, men det finder de nok i løbet af de næste timer og så går der som sagt en Purpurbarbe som "støvsuger" (den skal dog ud når chancen byder sig).

Derudover har jeg bemærket at meget skidt samler sig bagved baggrunden så jeg påregner at støvsuge bagved den når jeg skifter vand..

Der kom fire fisk mere i igår, så nu går der otte stk. 10 cm store fisk i baljen. Skal prøve at fange et snapshot i aften og lægge det på her..

stig t — 16. september 2009, 18:10

Hvis alt går vel vil du på et tidspunkt have 2 par der beslutter at indtage hver sin ende af akvariet.
Til den tid bør du nok overveje hvad du vil.
Have mange fisk eller mulighed for at se den spændende del af akvarie hobbyen., hvor dine fisk begynder at yngle. 😉

puresp — 16. september 2009, 19:45

# 10 Den tid, den glæde 🙂 ... jeg har jo muligheden for at flytte hele eller dele af flokken til andre omgivelser når det bliver aktuelt.

Regner med at de skal have lov til at vokse til inden seriøse forsøg på avl. Men jeg har selvfølgelig anskaffet dem i håbet om at engang opleve deres helt specielle yngelpleje.

akvariumz475 — 16. september 2009, 21:05

super flot 😛
og rigtig flot dekoration 😛

puresp — 16. september 2009, 22:33

hele flokken ... nu skal de bare vokse sig store 😛

Tandskov — 16. september 2009, 22:56

nogen af de fisk ser godt nok ud til at have ret ret store øjne og har ladet mig fortælle at discus øjne vokser uanset om fisken vokser så det ku godt se ud som om de fisk ikke er vokset som de skulle?
men ellers super fede fisk og super super flot akvarie

puresp — 16. september 2009, 23:55

Det tror jeg nu nok de har og jeg kan heller ikke se at de har påfaldende store øjne *blink*

langebæk — 17. september 2009, 15:56

jeg tro det er billede der snyder lidt 😀

puresp — 19. september 2009, 10:16

*doh* Spottede lidt 'kløen' fra et par stykker af fiskebasserne og så nogle få hvide pletter på en af dem i går aftes..

Nå men, det er vel forventeligt når fiskene svækkes pga stressen ved flytning. Havde heldigvis en flaske Faunamor stående parat så behandlingen kunne startes umiddelbart. Udløbsdatoen var 02/10 så det bør være ok.

Er her nogle med erfaring i behandling af fiskedræber hos discus? Er der nogle specielle forhold jeg bør tage hensyn til?

langebæk — 20. september 2009, 10:03

giv dem en varme kur inde du pumper dem med medicin, 1 grad om dagen ind til du når 35-36 grader om en uge køre du så ned igen 1 grad om dagen, huske ekstra luft på under varmekuren

puresp — 20. september 2009, 15:51

Tak for rådet Martin, men det er for sent nu. Er på 2.-dagen nu... Min erfaring med andre fisk siger mig at det er vigtigt at behandle så hurtigt som muligt så de små parasitter ikke formerer sig og sætter næste "bølge" af hvide pletter igang..

Fiskene er ellers ikke påvirket og opfører sig helt normalt.

puresp — 28. september 2009, 23:58

Efter en slem gang overfodring er der nu ved at være styr på tingene. Fiskene ser i hvertfald ud til at befinde sig fint 😛

TJ — 29. september 2009, 12:58

Rigtig flot akvarie samt fisk. Tillykke med det 🙂

puresp — 13. december 2009, 09:57

Her 3 mdr efter at fiskene kom i er det gået som spået af #10, to par har indtaget hver sin ende af baljen og de sidste fire (som er fordelt 1,3) blev holdt i midten. Det gav temmelig meget uro og de kæmpede lige lovlig meget om pladsen efter min smag så i går blev de fire "overskydende" fisket op og anbragt i min 250 liters tetrabalje hvor temperaturen var blevet hævet til 28 grader natten inden. De to tilbageværende par, som pt. begge passer på æg, har nu territoriegrænse præcist i midten af baljen. Meget fin fordeling 🙂

langebæk — 13. december 2009, 11:28

hvis det nu var mit akvarie havde jeg gjort det omvendt, taget et 250L delt det på midten med en blå svamp eller et stykke glas og så sat et par med yngle kegle på hver sin side, når de så havde øvet sig 8-10 gange kunne du lige så stille begynde at skifte vandet ud med regnvand eller osmosevand så du kan få dig nogle unger...

puresp — 13. december 2009, 12:35

Ja, har set at mange holder deres discus sådan for at lave unger på dem, men det er ikke derfor jeg har dem.

Jeg holder dem for at se flotte fisk og deres spændende adfærd i en velindrettet balje og hvis det betyder at der ikke kommer yngel på finnerne, så er det ok. Der har iøvrigt været larver allerede så postevandet er ikke uforenligt med æggenes evne til at klække.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.