Hvilken snegl er bedst? - uden at blive til 100

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 7. september 2009, 11:34

Mine børn har længe rykket for at få en snegl i deres akvarium på 54L. Jeg gider bare ikke invaderes at 100 snegle i løbet af nul tid, fordi den kan formere sig alene. Det må gerne være en snegl, som spiser alger, men som ikke formerer sig (der skal kun være 1) og som er lidt interessant. Nogen ideer?

snoopyzrainbow — 7. september 2009, 11:54

En mysteriesnegl. Her kan du se mere om de forskellige typer : http://applesnail.net/
Den gule er den der er nemmest at få fat på. Sneglene kræver både en han og en hun. En hun kan bære sæd i sig fra én parring til flere kuld, så derfor, sørg for at få en unge, hvis du gerne vil undgå masser af snegle. Skulle du få en allerede parret snegl, så lægger de æggene over vandet. Gerne i lyskassen (armaturet). Herefter kan de fjernes med en skarp kniv, og kasseres.

jakabov — 7. september 2009, 11:55

Hej prøv med en mysteriesnegl, de er ret effektive mod alger og ret spændende.. http://www.aarhus-akvarieforening.dk/Default.aspx?ID=99, de er ret almindelig i handlen

c sørensen — 7. september 2009, 12:19

Tak for tipsene. Den vil jeg vise til børnene. Jeg går udfra, at de spiser det samme, som fiskene?

jakabov — 7. september 2009, 12:51

Ja de støvsuger bunden og ruder for alger og foderrester..

Jan Persson — 7. september 2009, 13:56

Muslingesnegl - den er dæl'me effektiv 😮

http://rejefarmen.dk/?id=119600&catalogue_selected=40539_4993#40539

johnny9900 — 7. september 2009, 14:00

Zebra snegl,Den får ingen yngel,er flot og se på,og den spiser alle slags alger inc.trådalger 1 stk er nok til at holde et 54 liters rent for alger

c sørensen — 7. september 2009, 15:14

#muslingesnegl har jeg ikke hørt om før. Det vil jeg da også kigge lidt nærmere på.

#7 lyder spændende. Den vil jeg læse mere om.

Er der nogen af dem, der kan finde på at æde unger generelt? Eller æg fra kampfisk? Mere for lige at være forberedt.

Dejligt med nogle forslag.

c sørensen — 7. september 2009, 15:18

øhh glemte lige - er der nogen af dem, der spiser de små almindelige snegle?

johnny9900 — 7. september 2009, 17:33

Alle snegle spiser fiske rogn hvis de kan komme til dem men tror ikke de ville komme op i skumreden hos din kampfisk,Mysterie snegl spiser planter og kan formere sig voldsomt under gode forhold,Det gør zebrasneglen ikke der kræves saltvand for at æggene skal blive til noget,En snegl der spiser snegle er helena rovsnegl,men den får du også unger af.

c sørensen — 7. september 2009, 18:06

#10 zebrasneglen virker meget spændende. Så jeg tror, vi kigger lidt på den - alternativt også mysteriesneglen.

c sørensen — 24. september 2009, 09:19

Så har vi fået en Zebra snegl i den ene 54L. Det er godt nok effektiv!!!!! Jeg tænker bare, hvorfor har vi dog ikke fundet på det før! Den er sjov og dekorativ og godt nok effektiv!!! Ikke fordi der var ret mange alger (på en klippe/sten), men nu er der da ikke fler snart!!!

Overvejer en mysteriesnegl i 112L.

Hvor gammel bliver sådan en snegl???????

Park — 24. september 2009, 09:39

Den Jan linker til i #6; Neritina sp. - den er som regel kun nataktiv! 😉 Men yderst effektiv mod visse alger 😛

c sørensen — 24. september 2009, 09:46

Jeg tænker nu også lidt - hvad hvis der ikke rigtigt er synderligt med alger - kan de så leve af det, de finder på bunden/mad der falder ned - eller skal de have tilført grønt?

Park — 24. september 2009, 09:53

Jeg ser kun mine om natten - og jeg har ikke ret mange alger, så mon ikke de finder noget alternativt? 😉

jery — 24. september 2009, 09:55

#14: Zebra-snegle (som jeg har holdt i flere år) finder selv noget at spise, du behøver ikke at tænke på fodring.
Der findes i øvrigt flere forskellige udgaver med og uden striber, med og uden pletter, med og uden gevækster. Meget underholdende snegl.

c sørensen — 24. september 2009, 10:25

#16 Så må jeg kigge efter flere udgaver af dem. Jeg kunne godt se, at der var lidt forskel i deres stribers bredder og farvestyrke.
Men ja det er sjov, går nærmest i lige linie fra side til side. Og så er den uproblematisk sammen med fiskene. Min Viejita han (Viejita parret er nu flyttet fra 112L til 54L) undersøgte den meget nøje, da den kom ned. Det så sjovt ud.

koustrup01 — 24. september 2009, 10:56

Har selv 5 helena rovsnegl, de har da lagt æg flere gange med har da kun fået et par unger over en 4-5 måneder. den vokser meget langsomt så det er nemt at fjerne dem igen uden der hele tiden kommer nye. denne snegl tager som sagt andre snegle tyber men kan sagtens gå med mysteriesnegl.

c sørensen — 24. september 2009, 12:02

#18 dvs. hvis man har den almindelige lille snegl i akvariet, så vil Helena rovsnegl også æde dem?

c sørensen — 20. oktober 2009, 20:31

Jeg har nu købt en mysteriesnegl - dvs. har både mysteriesnegl og zebra snegl. Jeg overvejede en Helena rovsnegl - men hvor effektiv er den egentlig i forhold til de almindelige dødirriterende snegle? Kan den holde dem nede? Ikke fordi jeg har så mange, men er træt af at pille dem op.

Kan man godt have 2 forskellige slags snegle gående sammen, uden de kryds-formerer sig?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.