Gravid guppy med ung guppyhun i halen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chriis — 16. august 2009, 19:02

Jeg har en guppyhun som ser gravid ud, men der følger hele tiden en lille guppy rundt efter hende? Det er også en hunguppy, men slet ikke ligeså stor som den anden. Ud over det, er der også hanguppyer der er efter hende.. Er det meget normalt? Jeg har næsten lige fået dem, og har derfor ikke så meget erfaring med guppygraviditeter endnu 😉

Villads — 16. august 2009, 19:15

Det er helt normalt at hannerne er efter hunner lige før den føder.
På den måde kan den få en chance for at parre sig med hende og blive far til næste kuld.
Ca 48 timer efter fødsel har hunnen befrugtet sine æg med sæd fra tidligere parring som den kan gemme i ca. 6 mdr.
Hvis en han kan få en parring ind kan den blive far til ca. 80 % af næste kuld.

Den lille hun er måske en han der ikke har fået farve endnu.En hun viser normalt ikke denne adfærd.

Nina6321 — 17. august 2009, 15:57

#1 Ja som #2 skriver er det helt normal adfærd for hannerne.

Jeg tænkte på, at hvis den "gravide" hunguppy meget snart skal føde, så HVIS det er en hun der følger efter hende, så kan det være fordi hun håber på at få en lille ekstra snack 😉

Men hunnerne plejer ikke at vise så meget interesse i hinanden.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.