"Mystisk" Mysteriesnegl

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sølz — 7. august 2009, 12:44

Jeg har 1 gul og 3 hvide Mysteriesnegle. De3 hvide Mysteriesnegle går i et 112-liters akvarium. Den ene af disse hvide Mysteriesnegle er begyndt at "grave" sig et godt stykke ned i gruset. Hvor længe ad gange den bliver der er svært at sige, men på et eller andet tidspunkt senere ser jeg, at den bevæger sig rundt i akvariet ligesom de øvrige. Ingen af mine øvrige Mysteriesnegle har udvist denne adfærd. Har søgt viden på www. applesnail, men uden at finde en forklaring.
Er der mon nogen, der har oplevet det samme - eller kunne have et kvalificeret gæt på denne adfærd, da jeg ganske enkelt bare er nysgerrig.

Sølz — 7. august 2009, 12:44

Nina6321 — 7. august 2009, 14:17

En mysteriesnegl der graver sig ned i sandet?

Er det det eller? Jeg forstår det ikke helt.

mipe — 7. august 2009, 15:36

Det kan de nemt finde på, enten for at sove eller for at finde føde.

Hugo — 7. august 2009, 16:05

Jeg har nogle gule i en pyt som også tit graver sig ½ ned, og endnu mere sjovt! De er begyndt at gemme sig i kokusnødehulen, når man løfter hulen sidder der somregel 4-6 stk derinde.🙂

oizo — 7. august 2009, 16:27

Jeg har en del mysteriesnegle, og ser nogen gange de graver sig meget dybt ned i mit fine sand. En af gangene så dybt den næsten var væk. 😮 Det er især mine små nyfødte der graver sig længt ned!

Sølz — 7. august 2009, 18:15

O.K. - tak for responsen.🙂 Jeg undrede mig blot, da det kun er den ene af mine 4 Mysteriesnegle, der har denne adfærd.

Nina6321 — 7. august 2009, 21:44

#7 Som du kan høre på det er det helt normalt, at de graver sig ned (;

Rikke aka fiskemor — 8. august 2009, 16:50

Det her er ikke ligefrem et svar, men er lidt forvirret her 🙂 Har et lille yngleakvarie med et par pandamaller og et par rejer i. Der er ægte levende planter deri og alle delene er kommet i lidt efter lidt.
Nu er det så sådan at det ikke kun er det jeg har købt der lever i akvariet, har en 4-5 snegle af en art der langsomt vokser sig større, de startede med at være på størrelse med et stort knappenålshoved og nu er de nok på størrelse med en ært. Nysgerrig som jeg er har jeg ikke kunnet aflive dem, men nu spekulerer jeg så på om det er mysteriesnegle.
Ved ikke om de har siddet på planterne evt da jeg fik dem . Men nederst er et par billeder jeg har taget efter bedste evne

zyrexx — 8. august 2009, 16:55

Svært at se, men kunne minde om posthornssnegle 🙂
De er nok kommet sammen med dine planter, og de kan hurtigt blive til mange

Andress — 8. august 2009, 16:57

Det er ikke mysterie snegle.ved ikke hvad den art hedder men det er nok den mest allmindelige snegl i akvarie.

Rikke aka fiskemor — 8. august 2009, 16:59

Skal jeg så lade dem blive eller tage dem op? jeg kan næsten ikke nænne at slå dem ihjel jo

Jakes — 8. august 2009, 17:05

#9
- Jeg fik for laaaang tid siden også et par få af disse snegle hjem, med nogle planter, og lod dem være, da jeg ikke rigtig havde noget imod det. De formerer sig rigtig hurtigt, til tider kan man få øje på en masse æg, der nærmest sidder rundt på alle planterne. Og giver man dem tid nok, kan de være svære at få helt udryttet fra akvariet igen, fordi de bliver så mange. Så hvis ikke, du vil have dem, så er det bare op med dem, så længe de er så få.
Så vidt, jeg kunne se, så var de ikke alt for gode eller hurtige til at få spist algerne, og de kunne også finde på at spise af nogle af planterne. Derfor vil jeg personligt selv foretrække mysteriesneglen, den art som selvfølgelig ikke spiser planterne.🙂

mipe — 8. august 2009, 17:13

#9 #12 Det er enten mosesnegl eller blæresnegl, du kan sagtens lade dem blive i akvariet men der vil helt sikkert komme unger, de bliver ikke ret meget størrer end en stor ært.
De er med til at holde en god vandkvalitet og så snupper de også lidt alger;)

P.S. Mosesneglen kan kendes på de store ører.

Nina6321 — 8. august 2009, 18:40

Ja altså de blive lynhurtigt til rigtig mange, så hvis jeg var dig ville jeg beholde dem du har der, og når du så ser æggene, så er det op med dem (:

Sølz — 8. august 2009, 20:10

Hej Rikke,

Det ligner bestemt ikke Mysteriesnegle, men som andre skriver mere de snegle, der næsten ikke er til at undgå at få med hjem i akvariet sammen med nye planter. Personligt bryder jeg mig bestemt ikke om dem, da de lynhurtigt bliver til ualmindeligt mange - har tidl. "sloges" ret så meget med dette problem.
Hvis du gerne vil beholde dem er det jo O.K., og så kan du jo blot manuelt fjerne dem, du synes er for mange.
Alternativt kan du - i stedet for selv at aflive dem - så anskaffe dig nogle Anentome Helene (=dræbersnegle), der lever af de andre snegle. Så vil du stille og roligt slippe af med dem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.