Ancistrus sp. dør pludseligt uden symptomer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Freddy007 — 28. juli 2009, 22:52

Hej

For nylig døde min ene sugemalle (Ancistrus Sp.), uden synlige symptomer, udover at den selvfølgelig var død. Jeg læste lidt om andre der har oplevet dødsfald med denne art (da det med sikkerhed ikke var alderdom), og fandt frem til, at det næsten kun var muligt at slå denne malle ihjel ved at sulte den. Jeg købte herefter en malle mere, og sørgede for at fodre med de specielle mallepiller noget mere regulært(½ tablet hver anden dag, da mallerne stadig er meget små). Her i dag fandt jeg så en død malle, igen uden synlige indikationer på noget som helst. Jeg kan ikke helt vurdere om det er den nye eller den 'gamle' malle, men død er den i hvert fald, og jeg har ingen idé om hvorfor. Disse maller er de eneste dødsfald jeg har haft i akvariet (54l). Og før nogen spørger, ja, jeg har en trærod 🙂

Er der nogen der kan hjælpe mig?

Venlig hilsen Frederik

Mr.Frog — 28. juli 2009, 23:02

jery — 28. juli 2009, 23:19

Ancistrus kan godt være noget ømfindtlige, hvis de bliver flyttet som meget små. De kan også have lidt besvær med at finde foderet.
Det er for lidt at fodre små Ancistrus hver anden dag.

zyrexx — 29. juli 2009, 01:08

Har du evt. prøvet at måle dine vandværdier?
Det ville jeg hvertfal lige gøre, for at tjekket om værdierne nu også er som de skal være.
Jeg har haft 4 ancistrus fra helt små, købt i butik, og de lever i bedste velgående uden at have været syge

Freddy007 — 29. juli 2009, 15:13

@ jery

Det har formentlig været for sparsom fodring der har taget livet af mine maller. Hvor meget vil du foreslå de skal have?

@ zyrexx

Jeg har kun strips til måling af vandkvalitet, men ifølge disse er mit vand fint. Jeg finder det også usandsynligt at det er vandet, eftersom ingen andre fisk(eller rejer, for den sags skyld) har fejlet noget.

jery — 29. juli 2009, 15:24

#5: de skal holdes i en foderstand, så de har små runde maver. Hvis de er meget små, kan de også have svært ved at finde foderet, så du skal dumpe lidt mallepillebidder ned rundt omkring - men selvfølgelig ikke så meget, at du overfodrer. Giv dem evt. også lidt afskallede grønne ærter, de sviner ikke så meget i vandet.
Prøv dig lidt frem.

Bruger #840034 — 29. juli 2009, 16:33

Skær en skive agurk på 3-4 mm, del den på midten så du har 2 halv måner, spis selv den ene, den anden stikker du en lille ske eller gaffel igennem, og så ned i akvariet. Så vil du hurtigt se at de begynder at gnaske af agurken.

Freddy007 — 29. juli 2009, 18:03

Mange tak for jeres gode råd. Jeg vil prøve mig frem, og melde tilbage hvis ikke det hjælper 🙂

newfish — 3. august 2009, 21:56

jeg har omkring 200 ancistrus , mest yngel , og jeg sørger for at der altid er en halv kartoffel eller 2 i de akvarier de går i
katoflen får en elastik og lille vægtklods så den holder sig på bunden .
den skal være rå og behold skrallen på så er den nem at fiske op når den er spist .
efter jeg fik tippet med kartofler har jeg så os sige ingen dødsfald 😀

jery — 3. august 2009, 23:19

#9: du behøver ikke vægt og elastik for at holde kartofler nede.

jesper96 — 3. august 2009, 23:35

jeg købte 17 maller alle lever fint (undtagen en den hældte min mor i kloaken da hun rensede filtret)🙁 nogle er kommet i et andet akvarie der har de det også fint:D

newfish — 4. august 2009, 10:04

#10 , jeg har prøvet uden vægt , men ofte flød kartoflen på overfladen efter et stykke tid ... jeg undgår også at skrallen fiser rundt på bunden ( samme spisested/opsamlingssted )🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.