Pansermaller.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mikkelsen — 23. juli 2009, 17:33

Hej! 🙂

Min moster besluttede sig i går, at skille sig af med sit akvarium. (På ca. 120-130L vil jeg tro..) Akvariet, det måtte jeg få, og de eneste fisk jeg er sikker på, at jeg vil have der i, er pansermaller.
Jeg er lidt i tvivl om hvilken pansermalle-art det skulle være, men jeg har haft lidt kig på Corydoras arcuatus..

Er det en pansermalle som I kan anbefale??
Hvor stor en 'korn-størrelse' skal man mindst have, som bundlag, når man har pansermaller??
Andre fisk, som kan gå med pansermaller, og som passer på akvariets størrelse??

Patrick — 23. juli 2009, 23:25

Indlægget er flyttet fra 'Cichlider - Amerika - Sydamerika' til 'Akvariesiden.dk - Maller' af Patrick

Luna — 23. juli 2009, 23:29

Tillykke med det "nye" akvarie.Mon ikke det er et 128 liters du har fået.
Pansermaller kan gå sammen med mange fisk. Bare husk at købe afrundet grus/sand så de ikke får ødelagt deres fine føletråde.

KK Norring — 23. juli 2009, 23:33

Pansermaller er i grove træk ens i størrelse og adfærd. Der findes godt nok meget små arter (2-3cm) og ret store arter (10cm), men de flest (heriblandt Corydoras arcuatus) bliver omkring 5-7 cm. Pansermaller er flokfisk og det er bedsty at holde en gruppe på 8-10 eksemplarer eller flere. Det betyder imidlertid ikke så meget at det er samme art. Har man flere forskellige arter sammen stimer gerne som en fælles flok alligevel.

Bundlaget handler i forbindelse med pansermaller ikke om mindste men om største kornstørrelse. Jo finere jo bedre... sand og mudder er det fiskene går på i naturen. Hvis du vil holde planter skal du dog vælge en lidt større kornstørrelse end sand (2-3 mm), idet planterne som regel trives dårligt i fint sand.

Pansermaller kan gå sammen med langt de fleste fredelige selskabsfisk. De ignorerer langt hen ad vejen andre beboere i akvariet, og bliver også ignoreret af de andre.

Held og lykke med akvariet.

Pennut — 23. juli 2009, 23:36

Pansermaller er en godt ting at have i sit akvarium, desværre findes der en del af varianterne der er meget lidt fremme. Så du skal gøre op med dig selv om det er nok, at du ved at du har pansermaller eller du gerne vil have dem som er meget fremme.

Min erfaring har indtil nu vist mig at Corydoras Panda er den cory jeg ser allermest og jeg har efterhånden haft 18 forskellige varianter. Heri blandt Arcuatus.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.