Er min Ballon Molly syg?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Freese — 22. juli 2009, 09:38

Hej...
Jeg er nybegynder og har haft fisk i akvariet i en uges tid. Det er et 120L og der er 5 gubbier, 5 ballon mollyer og 2 sugemaller. Alle fisk ser fine, friske og livlige ud og spiser godt, men den ene hun-molly svømmer underligt! Det ser ud til at den bruger enormt meget energi på at svømme og opholder sig mest nede på bunden. Når fiskene får mad svømmer den dog gerne op i overfladen og spiser ligeså godt som de andre. Er der mon noget galt med den?
Efter at have købt mollyerne har jeg læst forfærdelige artikler om hvor synd nogle synes det er for disse ballon mollyer, og jeg er derfor i tvivl om hvorvidt jeg skal lade den leve eller ej. Den skiller sig klart ud fra de andre mollyer, men ser ikke syg ud - mere handicappet 😀
Kan nogen hjælpe?
Louise

jery — 22. juli 2009, 09:53

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Nybegynder' til 'Akvariesiden.dk - Levendefødende tandkarper' af jery

Mr.Frog — 22. juli 2009, 11:11

#1
Svært at sige uden et billede af den.
Men det er jo ikke unormalt at der ryger et par fisk for nybegyndere i helt nystartede akvarier. Der er jo mange affaldsstoffer i nystartede akvarier. Spar lidt på fodringen og lav nogle ekstra vandskift her i starten, for at spare på affaldsstofferne indtil at biologien kommer rigtigt op at fungere.

Nina6321 — 22. juli 2009, 16:22

Har du nok ilt i akvariet?

jannebabe — 23. juli 2009, 21:02

Hej, jeg har også haft sådan et par underlig handicap svømmende ballon mollyer, som regel kommet efter jeg har haft for meget nitrit i vandet, men der er blevet normale igen efter et stykke tid, jeg har bare holdt ekstra øje med dem for at se de ikke så syge ud 😉 og at de spiste ok mm.
Ballong mollyer er der mange meninger om fordi det er en menneske lavet skabning, noget fusk lavet af alm. mollyer, men det er der jo så mange andre der også er, så elsk den hvis du kan, de har personlighed og kan nemt gøres håndtamme. mvh

Freese — 23. juli 2009, 21:26

Tak for svarene. Jeg har dog tidligere i dag valgt at aflive hende da jeg var bange for at hun rent faktisk led. Om det så er grundet krøllet rygrad eller noget andet ved jeg ikke, men den opførte sig så mærkbart anderledes end de andre og lå for det meste og hvilede på bunden med bugen, at jeg ikke kunne holde ud at se på det. De andre er fine og ser ikke ud til at have problemer med hverken at svømme, lege, spise eller noget andet - så dem beholder jeg.

Nina6321 — 23. juli 2009, 21:44

#6 Ok... Ja sådan kan det jo gå ):

Mr.Frog — 23. juli 2009, 22:56

#6
Hvis ikke fisken så syg ud, eller væltede rundt på balancen, så er det ikke sikkert at den fejlede noget.
Fisk hviler sig også. De gemmer sig også ofte hvis de skal til at smide noget yngel.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.