§2 ved oprettelse af annoncer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dammark — 14. juli 2009, 20:14

Hej C

Var det ikke en ide at §2 blev automatiseret ?
Så man f.eks. slet ikke kunne oprette annoncer i de kategorier hvor man allerede har annoncer.

Lige nu har jeg på fornemmelsen at det bliver gjort manuelt, da jeg kan se flere annoncer fra samme bruger i samme kategori.

Her er 3 løsningsforslag:

1. Det skulle være rimelig simpel at finde ud af hvilke kategorier en bruger ikke har annoncer i, og så kun give ham mulighed for at oprette i disse.
2. Give mulighed for at oprette alle de annoncer man vil, men kun have 1 aktiv af gangen.
3. Give mulighed for at oprette alle de annoncer man vil, men med en startdato.

Nummer 3 er selvfølgelig den smarteste da der ikke kan oprettes annoncer i perioden fra startdato og 14 dage frem i samme kategori.
Man kan oprette flere annoncer som kan gå online med forskellige tidsrum.
På denne måde skal hverken bruger eller admin bøvle med at lukke/deaktivere gamle annoncer.

Og en helt generelt ting. Lad være med at slette folks annoncer.
Lav da en funktion hvor de bare bliver deaktiveret.

Grunden til at jeg giver jer disse ideer er at jeg igår fik slettet en annonce efter at have overtrådt §2. Hvilket er helt fint, jeg syntes det er super at reglerne håndhæves.
Admin valgte at slette annoncen for der efter at give mig beskeden.
Måske man bare skulle deaktivere annoncen istedet for at slette den.

// Dammark

Bacce — 14. juli 2009, 20:26

Det er sjovt.. jeg har tænkt på det samme....

Jeg fik for et par dage siden også lukket en annonce på den regel.. havde desværre overset eller glemt reglen... nogen gange er man jo lidt hurtig til at trykke sig videre, uden at læse.. min blev dog deaktiveret, i stedet for slettet..

og igen.. fair nok.. fejlen var min...

Men det er rigtigt.. det sparer de admins der nu engang er her, både for en masse arbejde, men så absolut også for at være bussemanden.. Kunne forestille mig at det ikke er alle der tager det lige roligt, når deres annoncer er blevet deaktiveret....

Jeg har så desværre også på fornemmeren at mine annoncer igennem tiden er blevet deaktiveret / slettet uden at give mig besked... jeg syntes at jeg har haft en periode hvor mine annoncer udløb meget hurtigt,, men tænkte blot at der nok var sat ny dato for hvor længe en annonce var i systemet...

MVH

Kim — 14. juli 2009, 21:08

Pjat *skeptisk*
Der må være vigtigere ting for vores ADMIN af bruge tiden på!

Auro — 14. juli 2009, 21:17

Måske kunne man bare lave det så man sætter en slutdato når man opretter en annonce... og så ikke tillade at man opretter en annonce hvis der allerede er en aktiv annonce?

Bacce — 14. juli 2009, 21:49

Kim>> Det er netop det vi mener... hvis ikke der bliver gjort noget, så bruger admin netop masser af tid.. hvis man gør noget ved det, koster det en smule tid 1 gang og så sparer mange admins meget tid....

Kviller — 14. juli 2009, 21:54

Vi har haft lavet så hvis man oprettede en annonce i en kategori hvor man allerede havde en, så blev den første slettet, det gav så en masse problemer med brugere der ikke kunne forstå hvor deres annoncer var blevet af og derfor valgte vi at deaktivere det modul igen. Hvis vi laver det så man ikke kan oprette flere annoncer i samme kategori, så begynder folk bare at oprette dem i andre kategorier. Problemet er ikke de brugere der gerne vil lære det, dem skal man kun fortælle det en enkelt gang, så virker det fint, men der er nogen enkelte der gør det så svært at holde styr på det.

stausholm — 14. juli 2009, 22:31

[citat]men der er nogen enkelte der gør det så svært at holde styr på det.[/citat] er det ikke bare og låse deres ip-adresse ?

allan

Kim — 14. juli 2009, 22:36

#5 Ja, men som nævnt i #6 er der altid en masse mellemregninger.....som tager tid. Og jeg mener det virker fnt som det er nu.

Dammark — 14. juli 2009, 23:25

[citat]#5 Ja, men som nævnt i #6 er der altid en masse mellemregninger.....som tager tid. Og jeg mener det virker fnt som det er nu.[/citat]

Hvordan kan du mene at det virker fint når det helt klart ikke virker fint ?
Bare ved at kigge få sekunder på listen har jeg fundet op til flere eksempler hvor brugere har flere annoncer i samme kategori.

// Dammark

Bacce — 14. juli 2009, 23:56

#8>> nej det funker nemlig ikke.. admins bruger megen tid, på problemet...
Men nu er det også kun en ide... foreslaget er netop oprettet i "Siden - Ideer til Cichlids"

Kan godt se pointen som Kviller påpeger.. men måske burde man så give disse brugere en karentæne på 14 dage eller hvad ved jeg... for så er det jo fordi de ikke VIL acceptere regelsættet for brugen af køb/salg/bytte....

Kviller — 15. juli 2009, 00:01

Det er præcis som du skriver Bacce, vi har i stedet lavet et modul der gør at vi kan give karantæne til brugere fra at benytte annonce markedet, så kan dem der vil lave ballade bare ikke oprette annoncer i en given periode.

Dammark — 15. juli 2009, 00:44

[citat]Det er præcis som du skriver Bacce, vi har i stedet lavet et modul der gør at vi kan give karantæne til brugere fra at benytte annonce markedet, så kan dem der vil lave ballade bare ikke oprette annoncer i en given periode.[/citat]

Det må være mig der er tungnem. Det omtalte modul kan da ikke virke særlig godt når der er så mange der kan oprette flere annoncer i samme kategori. Jeg har fundet exempler helt fra d. 30/6 og d. 1/7.

Hvor ligger logikken ?

// Dammark

Kim — 15. juli 2009, 09:30

#9 Når jeg skriver det virker fint så er det jo fordi jeg ikke oplever noget negativt iforbindelse med den måde annoce markedet virker på. Resten er vist mest for regelrytter! Virker som om der er nogle brugere der har for meget fritid 😉

Arthur — 15. juli 2009, 09:43

[citat]Virker som om der er nogle brugere der har for meget fritid 😉[/citat]

Det er lang tid siden jeg har været så enig. 😉

jery — 15. juli 2009, 09:48

#9:send mig venligst en PB med de annoncer, du mener overtræder regelsættet.

Det er mig, der p.t. er praktisk gris = annonce-vicevært, og det er faktisk ikke spor besværligt eller særligt tidskrævende.
Det, der tager tid, er de (heldigvis få) brugere, der enten ikke vil eller også ikke kan forstå de ellers ret klare regler.
Og ja, der verfes skam karantæner ud til dem, der ikke forstår. Selvfølgelig ikke altid lige på sekundet, men mors hammer rammer skam inden for en rimelig tid.

Dammark — 15. juli 2009, 11:47

[citat]#9:send mig venligst en PB med de annoncer, du mener overtræder regelsættet.

Det er mig, der p.t. er praktisk gris = annonce-vicevært, og det er faktisk ikke spor besværligt eller særligt tidskrævende.
Det, der tager tid, er de (heldigvis få) brugere, der enten ikke vil eller også ikke kan forstå de ellers ret klare regler.
Og ja, der verfes skam karantæner ud til dem, der ikke forstår. Selvfølgelig ikke altid lige på sekundet, men mors hammer rammer skam inden for en rimelig tid.[/citat]

#13 og #14: Jeg har ikke lavet denne tråd for at der skal slettes annoncer. Jeg lavede den faktisk i håbet om at jeg kunne tilføre sitet noget bedre funktionalitet.

Men jeg kan godt se at det er svært, når nu man er godt tilfreds med den måde hvor på det virker.

I mellemtiden må jeg jo finde et andet sted til de annoncer jeg ikke må oprette her.

// Dammark

Kim — 15. juli 2009, 12:06

#16 Du kan jo fx bruge gul & gratis og dba såfremt dine muligheder er utømte her. God fornøjelse og held og lykke med det.

jery — 15. juli 2009, 15:14

#16: du er da ellers svært utilfreds i indlæg #9.
#17: brugerens muligheder er skam ikke udtømte her på siden. Der stilles kun det ganske enkle krav, at reglerne bliver overholdt.

Dammark — 15. juli 2009, 16:25

[citat]#16: du er da ellers svært utilfreds i indlæg #9.[/citat]

Nej, det er jeg sådan set ikke. Jeg påpeger bare at det ikke virker efter hensigten.

jery — 15. juli 2009, 16:29

#19: Nå, OK.
-men du er stadig velkommen til at sende mig en PB med de annoncer, som efter din mening ikke overholder reglerne, så kigger jeg på dem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.