White Pearl Snail

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sølz — 9. juni 2009, 17:08

Jeg har i dag købt en flot elfenbenshvid snegl i Neonfisken. "White Pearl Snail". Jeg ved ikke noget om den udover, at den bliver ca. 5 cm. stor og skulle være en god algeæder:). Den skulle være hermafrodit - d.v.s. selv kunne lægge befrugtede æg. Jeg har placeret den i mit 45-liters akvarium med kampfisk.
Er der nogen, som kender noget til denne flotte snegl - eller ved, hvor man på Internettet kan finde nogle oplysninger?🙂

stonny — 9. juni 2009, 17:59

Jeg kender ikke sneglen. At den er hermafrodit betyder ikke nødvendigvis, at den også er selvbefrugtende. Hermafrodit betyder tvekønnet - og de fleste hermafroditter kræver to individer for at kunne parre hinanden - dette gælder også de fleste snegle.

Har du mulighed for at oploade et billede - det burde være forholdsvis nemt af få et godt still-billede 😀

Sølz — 9. juni 2009, 18:09

Hej stonny,

Du har da ret - hermafrodit betyder naturligvis blot, at den er tvekønnet. 🙂
Jeg fik at vide af sælgeren, at der ikke var behov for 2 "White Pearl Snail" for at den skulle yngle. Han fortalte, at den ville kravle op til akvariekanten - lige over vandoverfladen - og lægge befrugtede æg.
Har lige taget et billede, hvor den var i gang med at guffe i en mallepille. Er det mon til nogen hjælp?

Sølz — 9. juni 2009, 18:41

Så er der flere billeder:


Min ene kampfiske-hun er lige på inspektion ved "nyindflytteren"


Hjælper billederne noget?😮

Bruger #584957 — 9. juni 2009, 18:53

Kan det ikke være en Pomacea sp. art, måske Pomacea sp. "White Pearl".

snag — 9. juni 2009, 19:56

flot snegl tillykke med den

Alexander — 9. juni 2009, 20:22

[citat]Kan det ikke være en Pomacea sp. art, måske Pomacea sp. "White Pearl".[/citat]
Det er jo nemlig en white pearl? 😛
Sølz søger oplysninger om sneglen 😀

Sølz — 9. juni 2009, 21:15

Hej,

Inspireret af jeres navneforslag har jeg været på Internettet.
På Neonfisken´s hjemmeside kalder de den for " Pomacea sp. "White Pearl" (White Pearl Snegl)"
Er det mon det samme som "pomacea bridgesii" (Mysteriesnegl?/Applesnail), som jeg blot har købt i en albinor-farve? Eller....?
Er fortsat interesseret i viden om denne snegl og, om den kan lægge befrugtede æg, når den går alene i et akvarium. Ikke at det gør noget, men det kan da være rart at vide, om jeg skal være opmærksom på en invasion af store snegle. Er det tilfældet, så skal jeg jo sortere godt og grundigt i de æg, den måtte lægge, så antallet af snegle styres af mig:)
Håber på flere kommentarer/videnerfaringer fra jer, der kender sneglen:)

furius — 9. juni 2009, 22:11

Til sammenligning så er her et billede af mysterie snegle.

De lægger også æg ovenvande, men der skal nu 2 til.

Anita — 9. juni 2009, 22:58

#4

hvor er det bare et skønt billede det du har i midten med den nysgerrige kampfisk 🙂

stonny — 9. juni 2009, 22:58

Det er såmænd blot en lys variant af mysteriesneglen, du har fået fingre i. Mysteriesneglen findes efterhånden i en del farvevarianter - brun, gul, blå m.fl. = sneglenes svar på guppyen 😀

Her er en meget informativ hjemmeside:
http://www.applesnail.net/

Nå du læser den, vil du finde ud af, at mysteriesneglen hverken er selvbefrugtende eller hermafrodit - det er en af de få sneglearter, hvor der både skal være en han og en hun for at få yngel. Det er stort set umuligt at se forskel på de to køn, så hvis du vil have yngel er det bedst at have tre-fire stykker, for at være nogenlunde sikker på at have begge køn.

Yngelkontrol er nemt. Som det allarede er fremgået, lægger sneglen æg oven vande - ofte oppe i armaturet på heldækkede akvarier. Den er meget produktiv og kan ofte lægge en ægklase om ugen. Hvis (når) der kommer for mange, lader man ægklasen sidde en dag eller to, så er den blevet så hård, at den kan brækkes af i ét stykke. Da sneglen som nævnt smutter ovenvande. skal du, hvis du ikke har en heldækkende lampe på akvariet, sørge for at eventuelle huller er så små, at sneglen ikke kan kravle op af akvairet.

Sølz — 9. juni 2009, 23:33

#10,
Sådan er det at have kampfisk!😎
De er meget nysgerrige og den aktuelle hun går i et 45-liters akvarium sammen med en rød han. Akvariet står på mit arbejdsbord, og jeg tror, at der ikke er meget, jeg laver der, som de ikke har styr på🙂🙂

#11
Tak for svaret. Jeg troede, at Mysteriesnegle kun kunne fås i den gule farve. Jeg skal have læst om den på hjemmesiden, som du har vedhæftet et link til - tak for det.
Og så skal jeg åbenbart "brokke" mig næste gang, jeg kommer i Neonfisken over deres vildledning (det plejer de ellers ikke). Jeg syntes egentlig, at det var fint nok, at den kunne lægge befrugtede æg, selv om jeg indtil nu har "bandet og svovlet" over alle de små snegle, man får ind i akvariet sammen med f.eks. planter. (har anskaffet mig en Anentome Helene m.g.e.) - små og rigtig mange:(.
Af en eller anden grund, så var tanken om et totalt sneglefrit akvarie (har 2 ud af 3 af den slags) ikke så relevant, da jeg så denne store og smukke elfenbensfarvede snegl. Forventer også, at den gør gavn for føden.
Det er dog ikke så attraktivt at skulle anskafe 3-4 stk. snegle mere, da Neonfisken altså tager 60(!) kr. for denne ene snegl.🙁
Jeg kan jo så blot håbe på🙂, at den snegl, jeg har købt idag, er en hun og kan lægge befrugtede æg.😉

stonny — 10. juni 2009, 01:00

De bliver ikke en snegleplage som sådan - de får jo en størrelse der gør, at de er til af få øje på 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.