Hvad er det for nogen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PedeDenLede — 26. maj 2009, 16:34

I mit rejeakvarie er der kommet de her små dyr

Først troede jeg at de var snegleunger eftersom de har en skal og knaser mellem fingrene. Men de bliver ikke større. De sidder stort set på alle flader.

Hvad er det for nogen? Og hvordan kommer jeg af med dem?

På forhånd tak!

snoopyzrainbow — 26. maj 2009, 17:20

Tro mig, det ER snegle unger..og det tager lidt tid, men pludselig har du dem over alt i akvariet..Det er bare med at komme igang med at få dem fjernet, eller i det mindste knust, mens de sidder på ruden.. Det er så vidt jeg husker posthornssnegle der lægger æg sån, mener de der spidse(ikke tårnsnegle) lægger slimede klaser i planterne, men er ikke sikker..

Rytter Andersen — 26. maj 2009, 17:58

Du kan købe noget snegle dræber, som kun kan bruges hvis du ikke har andre snegle selvfølgelig du ikke vil udryde. Men tjek lige først at rejerne kan tåle det! Har ikke den store viden om rejer 🙂

Onkel Molle — 26. maj 2009, 18:07

Du skal nok heller ikke bruge det, hvis du har ancistrus eller andre "sugedyr".

Rytter Andersen — 26. maj 2009, 19:01

Kan sugemallerne ikke tåle det heller? har aldrig selv brugt det, men det vidste jeg ikke.

steen_kbhn — 26. maj 2009, 19:13

# 1 Prøv lige at tjekke et billede af muslingekrebs, ostracoda, før du går igang med den store sneglejagt, det kunne også være sådan nogle kræ du har, det er svært at se på dit billede. Hvis det er muslingekrebs du har skulle de efter sigende være ganske vanskelige at komme af med jvf andre tråde om problemet.

kickie — 26. maj 2009, 20:06

anskaf dig et par helena snegle, de kan helt sikkert hjælpe...

PedeDenLede — 26. maj 2009, 20:09

Det er ikke snegle.
Jeg tror heller ikke at det er muslingekrebs. Jeg har set på billeder af muslingekrebs og det ligner ikke dem.

Andre bud?

Bruger #743599 — 26. maj 2009, 20:10

Sneglegift er penge ud af vinduet...
Jeg har prøvet det, det havde ingen effekt selv ved dobbel dosis. At tårnsnegle så er lidt hårde at slå ned er så en anden sag.
Men ja, køb nogle helena snegle, helst så små som muligt så de ikke sulter indtil dine snegle er blevet store nok.

bigfarm — 26. maj 2009, 20:24

Hej

Du må IKKE behandle med sneglegift, hvis du vil beholde dine rejer, for det var vel et rejeakvarie. Dine rejer kan ikke tåle sneglegift.

Bigfarm

PedeDenLede — 26. maj 2009, 20:46

Jeg har fanget et par stykker

yepha — 26. maj 2009, 21:20

hva med dafnir ???

muggen — 26. maj 2009, 21:22

følger lige med her for har nøjagtig de samme i min reje tank

gjøltrold — 26. maj 2009, 21:23

Jeg tror du har anskaffe dig nogle Acroloxidae!
Prøv lige at google dem

Bruger #743599 — 26. maj 2009, 21:25

Jeg har kigget lidt på billedet, det er ikke snegle... Men kunne godt ligne muslingekrebs.

muggen — 26. maj 2009, 21:29

kan en Ancistrus sp gå sammen med rejer uden at spise dem for overvejer at smide nogle stykker i og se om de kan tage sig af problemet

steen_kbhn — 26. maj 2009, 21:30

Godt billede 🙂 .....det ligner huesnegle http://www.biopix.dk/Species.asp?Searchtext=Ancylus%20fluviatilis&Category=Bloeddyr eller noget beslægtet.

PedeDenLede — 26. maj 2009, 22:24

Jeg tror ikke at det er huesnegl.
Jeg tror heller ikke det er muslingekrebs, da de ikke har samme form og antenner/følehorn som muslingekrebs har.

De bliver ikke større end 1-1½ mm og formen er en smule krum.

PedeDenLede — 26. maj 2009, 22:28

hmm...kunne godt være Acroloxidae

gjøltrold — 26. maj 2009, 22:38

Ja det tror jeg altså det er, problemet er bare at jeg ikke rigtig ved hvad man kan stille op mod dem. Jeg vil tro helenaer kan tage dem, evt også botia, men er ikke sikker. Kobbersulfat kan vist gøre det, men øhhh rejerne er nok ikke glade for den kur.
Har du mulighed for at fjerne rejerne?

PedeDenLede — 26. maj 2009, 22:40

Hvis nu jeg antager det er Acroloxidae eller også kaldet skjoldsnegl vil så Anentome helena kunne udryde dem?

snoopyzrainbow — 26. maj 2009, 22:40

Der kommer da godt nok mange bud.. jeg er ikke blevet klogere på hvad det er, for jeg har ikke nogen der fiser rundt i vandet, kun på glasset i et enkelt akvarie, og dem plejer jeg at kvase.. Om det er muslingekrebs eller ej, ved jeg ikke, men har ikke set nogen i live i nogen af mine akvarier..og glor da rimlig længe på dem.. Generelt har jeg ingen snegle overhovedet i mine cichlide akvarier, de rydder alt for snegle.. Så har man muligheden for det, er blå acara et ganske godt bud på sneglegnaskere..😉

PedeDenLede — 26. maj 2009, 22:43

Jeg har mulighed for at fjerne rejerne, men akvariet vil nok være forurenet af kobber et stykke tid. Jeg tror jeg vil anskaffe et par dræbersnegle og se hvad de gør.

Brain — 26. maj 2009, 22:46

Jeg tror ikke A. helena'er tager skjoldsnegle. Skjoldsneglene sidder så tæt på glasset at jeg ikke tror helena'en kan få mast snablen ind og spise dem.

PedeDenLede — 26. maj 2009, 22:52

Hvad anbefaler i så? Flubenol?

stonny — 26. maj 2009, 23:49

Acroloxidae er et godt bud. Jeg har haft dem i et rejeakvarium, ligesom du har. Et par Anentome helena har udryddet dem. Anentome helena er ikke en "dræbersnegl" - det er den iberiske skovsnegl (landsnegl), der har dette drabelige navn. A.h. er en rovsnegl.

Til orientering er både muslingekrebs og dafnier fritsvømmende i vandet. De sidder ikke på glasset.

Amin — 27. maj 2009, 15:52

#20
Jeg mener også, at det er Acroloxidae, da jeg har dem i nogle af mine akvarier, og de bliver ikke mere end de 1-1½mm i skjoldlængden, dog den største jeg fandt var faktisk lige under 5 mm. Voksne A. helena snegle gider ikke rigtigt småt foder, men hvis du kan få fat i helt små unger, så skal den nok sørge for at rydde op. En anden mulighed kunne være dværgkuglefisk, men du skal først tømme akvariet for rejer og andre fisk (for ellers vil udrydde dine rejer i stedet for), og så lade være med at fodre, indtil de har udryddet disse Acroloxidae snegle, og når jobbet er udført, så kan du komme af med dværgkuglefisken igen.

Med venlig hilsen,
Othman Amin

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.