Fodrer jeg for lidt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nina6321 — 21. maj 2009, 12:24

Hej. Jeg har 3 gupser, og jeg vil bare lige høre om jeg fodrer for lidt.
De får en flage jeg knuser 3 gange om dagen, og så får de nogen gange en ært der er nipset i mindre stykker.

Villads — 21. maj 2009, 12:31

Kun en flage? *blink*
Er de voksne eller bittesmå?

Jeg har lige i øjeblikket 3 unghanner alene i et 25 l og de får et lille nip mellem to fingre 3 gange om dagen.
Guppyer kan æde utroligt meget.

Nina6321 — 21. maj 2009, 12:42

De er ikke bittesmå, og jeg kan høre på det at jeg fodrer for lidt.
Jeg syntes nemlig også at de spiste maden utrolig hurtigt, så jeg går straks igang med at fodre noget mere.

Tak skal du have 😉

Nina6321 — 21. maj 2009, 12:43

Grunden til at jeg spørger nu er nemlig at min ene hun er drægtig, og kan hun så ikke spise ekstra meget eller er det bare mig der tror det?

Villads — 21. maj 2009, 13:35

Hunnerne kan jo blive befrugtet lige efter en fødsel,så det må betyde at mens hun ruger på æggene skal hun også udvikle de nye æg til næste kuld, og derfor er guppyhunner nogen af de værste ædedolke man kan ha' i et akvarium.

Guppyer føder levende unger siger man,men i virkeligheden ligger æggene i bugen og udvikles indtil ungerne er klar og i fødselsøjeblikket klækkes ægget.Det ville svare til at kyllinger kommer ud af ægget i samme øjeblik hønen lægger det.
Det betyder at de befrugtede æg ikke får næring fra hunnen,men som sagt skal hun udvikle nye æg samtidig,og det kræver noget mad.

Prøv at tage en lille portion fra,f.eks en halv teske og giv dem det i små portioner.De skal nok ikke ha' det hele,men så længe de æder som vilde kan du blive ved at fodre.Du kan se når de får tykke maver,så har de fået nok.Det kan også ske at de simpelthen ikke gider æde mere,men det er mest om aftenen når de er trætte.Med lidt øvelse bliver du vant til at give en tilpas mængde hver gang uden at tænke så meget over det.
Du vil også lægge mærke til at hannerne ikke kan koncentrere sig om at æde ret længe ad gangen,så skal de lige prøve til hos en hun,mens hunnerne bare går til fadet.

Nina6321 — 21. maj 2009, 13:41

Ok tak 😉

Nina6321 — 23. maj 2009, 21:11

Jeg har engang hørt noget om at gupser godt kan lide havregryn... Er det rigtigt eller?

Villads — 23. maj 2009, 21:34

Det kan de sikkert,men det sviner sikkert fælt i vandet.

Nina6321 — 23. maj 2009, 22:04

ja... Jeg kunne godt forestille mig at vandet bliver helt uklart.

Villads — 23. maj 2009, 22:15

Vand og havregryn.Det er jo opskriften på havregrød. 😀

stonny — 23. maj 2009, 22:33

Hvilket dog kræver et opkog, som jeg næppe troer, at guppyerne vil værdsætte *blink* 😀

Havregrød med kogt fisk - tjah, måske bliver det et hit. Villads, vil du være førstesmager? 😀

Villads — 23. maj 2009, 22:34

Jeg melder pas her Steen. 😮

Nina6321 — 24. maj 2009, 11:03

Haha 😉

Olaf — 24. maj 2009, 12:23

jeg skal ikke gøre mig klog, men jeg mindes jeg engang så en opskrift på rejemix med havregryn i. men guppyer spiser sikkert også noget som de ikke har godt af ligesom os mennesker.😛

Nina6321 — 24. maj 2009, 12:59

Ja hehe.

Villads — 25. maj 2009, 04:31

De spiser hvad som helst.

Der er en gammel vist om at man kan opdrætte guppyer på gamle aviser og havregryn. 😀

Jeg foretrækker at bruge kvalitetsfoder for at få de flottest mulige guppyer ud af det.
Jeg tror ikke der er nogen særlig god grund til at give dem harvegryn da der allerede er kornprodukter i flagefoderet,men hvis du går og dirrer af nysgerrighed Nina,så prøv at giv dem lidt havregryn og se hvad de siger til det.
Det skader ikke.Men pas på svineriet.

Nina6321 — 25. maj 2009, 18:42

ok tak 😉
- Men jeg tror bare jeg holder mig til flagefoder, agurk og ærter 😉

Nina6321 — 27. maj 2009, 18:35

Hvad så med salatblade?? Hvis man tager noget af det der hvor det er tyndest, og så snitter det helt fint. Tror i det vil give dem forstoppelse, eller ville det være fint?

Villads — 27. maj 2009, 22:32

Salatblade er værd at prøve med.
Prøv f.eks at dyp dem i kogende vand i kort tid og se hvornår de bliver møre nok til at guppyerne kan bide af dem.
Broccoli kan også være godt når det er kogt lige nok til at de kan bide stykker af.

Nina6321 — 28. maj 2009, 17:27

Ok 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.