Små kugler i min fødekasse? HJÆLP!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sLindskov — 30. april 2009, 17:12

Hej, så kom dagen hvor min platy fødte.😎 Jeg er kommet frem til at der ligger 25 bitte små kugler i bunden. De bevæger sig ikke ret meget, og er i tvivl om, om de er i live? Hvor længe går der før de kan svømme, og begynder at ligne en fisk?
Forresten er det ikke alle der har øjne endnu, udvikler de sig stadig mens de ligge på bunden?

Hurtige svar vil være dejligt, og evt. nogle fif? Jeg er ny såååååååååå.😀:)

jery — 30. april 2009, 17:21

Umiddelbart lyder det desværre som en "abort", altså at æggene af en eller anden grund er "født" for tidligt (Platy er ikke en ægte ungeføder = den lægger faktisk æg, som klækker i fødselsøjeblikket).

mjen — 30. april 2009, 18:03

ja kunne godt lyde som om der er gået noget galt der. Har aldrig set de kugler fra min platy der har altid været levende fish hver gang. men har så ikke set når de har født men ikke lang tid efter ihvertfald.

#2 måske en platy der er blevet stresset af at være i en kasse i en periode?

#1 hvor lang tid har den gået i fødekassen?

sLindskov — 30. april 2009, 20:38

Jeg har haft den oppe nogle gange for ligesom at vende den til det, men aldrig mere en 48 timer af gangen. Jeg tog den op igen onsdag aften, og torsdag morgen lå de der?

Nogle har hale, og de bevæger også halen nogle gange?

Hvad sker der man? Plejer jeres yngel at svømme med det samme?
*blink*

mjen — 30. april 2009, 20:56

jeg er selv ny inden for akvarie verden heh. Men ja jeg har aldrig set de kugler fra mine platy har altid kun set svømmende unger i levende live har nemlig omkring 30 stk. i en fødekasse lige nu har så bare haft dem fanget i vand overfladen og smidt dem der i for ikke at have hunnen til at være i den lille kasse.

men jery er erfarende så går ud fra de nok ligger i kugler til at starte med. har heller aldrig set mine føde har som skrevet bare fundet ungerne 🙂

MadsT — 30. april 2009, 21:04

Når de bliver født ligner de almindelige fisk... Så der er desværre nok sket et eller andet*uhh*

sLindskov — 30. april 2009, 21:16

Men svømmer de? De er jo ikke engang 24 timer gamle

mjen — 30. april 2009, 21:35

jeps de svømmer rundt hver gang jeg har fundet dem. og det ihvertfald ikke lang tid efter at jeg har set at der er forsvundet nogle i maven på fisken. ligner andre små mini fisk heh. i den fase ligner de guppy ungerne lige som når de er kommet ud af maven.

stonny — 30. april 2009, 23:02

[citat]Jeg har haft den oppe nogle gange for ligesom at vende den til det, men aldrig mere en 48 timer af gangen. Jeg tog den op igen onsdag aften, og torsdag morgen lå de der?
[/citat]

Jeg tror, hunden ligger begravet her. Fisken er blevet stresset af al det flytteri og har aborteret. Fisken skal ikke vænnes til fødekassen, men placeres deri umiddelbart så tæt på fødslen som muligt = kun én gang i fødekassen.

Du er ikke i tvivl, når en platy føder, for der svømmer små livlige unger rundt lige så snart, de kommer til verden. Ungerne er oven i købet store i forhold (6-7 mm) til mange æglæggende fisks yngel.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.