Nogen, der har set min gurami-han??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #463243 — 13. april 2009, 22:13

Hej alle

Man siger ofte, at hverdagen kan være triviel og kedelig, men jeg har måtte sande, at mit akvarie bryder den monotoni!

Min dværggurami-han er simpelthen pist væk! Jeg har i løbet af dagen undret mig over, at jeg ikke kunne få øje på ham, så jeg ville lige kigge ekstra godt efter ved vandskift. Men han er fuldstændig forsvundet. Godt nok er mit akvarie efterhånden pænt godt beplantet, men en fisk kan da ikke bare lige forsvinde?
Jeg har haft al teknik ude, rødder mm, renset pumpen (som jeg jo godt ved, at han ikke kan komme ind i, men alligevel) og støvsuget bunden.

Mit akvarie er en lille pyt på 54L, så det er begrænset, hvor mange gemmesteder der er. Og ja, det er et startsæt, så det er konstant overdækket.

Vandet "lugter" heller ikke af fiskedød.

Nogen der har set en dværggurami-han på vej mod bedre græsgange? 😀

Dinesen — 13. april 2009, 22:22

Måske baljens andre beboer har lavet en snack ud af den?

Bruger #463243 — 13. april 2009, 22:25

Spiser guramier hinanden? Ellers er der kun 2 små ancistrus sp. i pytten 🙂

jiz — 13. april 2009, 22:33

guramier svømmer ofte ved overfladen, sikker på, du ikke er kommet til at "suge" ham med op, da du sku lave vandskifte?

LasseP — 13. april 2009, 22:58

Nu er en dværggurami jo ikke lille, så det skal være en rimelig tyk slange til vandskift hvis den skal suges der igennem. Og så burde man kunne se den i spanden bagefter, eller i det mindste se den når man hælder vandet ud.

Det lyder altså vildt underligt at en fisk bare forsvinder.. Hvad har du af gemmesteder?

pansermallen — 13. april 2009, 23:08

Den er sandsynligvis død 🙁 , fisk mister hurtigt farven når de dør. Andre fisk spiser ret hurtigt af dem,og de syner ikke af meget hvis den ligger mellem nogle planter.

Men lad os høre hvis den dukker op igen 😉

LasseP — 13. april 2009, 23:10

Nu bliver sådan en vel ikke spist i løbet af en dag, af 2 små ancistrusser? Ellers skal den være spist af andre guramier.

jiz — 13. april 2009, 23:14

#5
Folk laver vandskifte på forskellige måder. Ik alle benytte sig af en slange.
Jeg skrev "suge", men mente faktisk mere at personen måske har benyttet sig af en gryde eller spand, som man synker ned i akvariet og dermed får vand op, som man derefter hælder ud (den metode benytter jeg mig af). Der for jeg skrev "suge" og ikke suge.

Derfor jeg jo skrev "guramier svømmer ved overfladen", havde jeg ment slange til sugning, så havde der været større sandsynlighed for at suge fisken op med slangen, hvis den svømmede ved bunden 😛


Men nu har jeg også tidligere mistet fisk, som jeg flere uger efter finder igen, dog kun som fiskeben 😛

Mr.Frog — 14. april 2009, 00:18

Den kan også være røget ud med en plante.
Men holder lidt med de andre på, at den sikkert er blevet ædt. Snegle er også gode opryddere ved døde fisk.

Bruger #463243 — 14. april 2009, 13:36

Hehe, jeg tror ikke. at jeg kan få min gryde ned i baljen, men det var da en mulighed 🙂
Jeg bruger en slamsuger til at støvsuge bunden med og samtidig lave vandskift. 2 ting på en gang. Og ja, en dværggurami er ikke en helt lille fisk, så jeg ville have set den, hvis den var kommet med op.

Det mystiske er, at jeg heller ikke kan finde fiskeben eller noget som helst andet.
Det kan dog kaste lys over sagen, at jeg har været udenbys den sidste lille uge, og min nabo har passet pytten med strenge foreskrifter ang. foder mm. Var lige ovre hos hende idag, men hun har ikke lagt mærke til, at der lå et "lig" på bunden, selvom hun flere gange har stået lidt og set på fiskene. Hun har dog undret sig over, at der kun var to hunner i overfladen, men tænkt, at hannen var for doven 😉

Kan en dværggurami-han blive fortæret af to dværggurami-hunner og to små ancistrus på en uge?

Tak for de mange svar 🙂

nicklas k. k. — 14. april 2009, 15:03

altså jeg kunne heller ikke finde min men det var fordi den var død om bag varmelegmet*blink*

Mr.Frog — 14. april 2009, 15:08

#10
Den er blevet ædt, det kan ikke betale sig at tænke mere over det 🙁

Bruger #463243 — 14. april 2009, 15:42

#11 Mit varmelegeme er bare en tynd "pen", så der kan han ikke skjule sig. Jeg tror desværre, at #10 har ret 🙁 Så nu står jeg tilbage med to hunner og to små ancistrus.

Havfruen — 14. april 2009, 15:47

Hvad med katten, er der sådanne een i huset.

Min søsters akvarie blev stille og roligt tømt for scalare, uden de kunne finde ud af hvad der forgik.
Så en dag de kommer hjem, ser de gennem vinduerne, katten ligge oppe på akvariet og "fiske" stille og roligt med poten i vandet, indtil en fisk svømmede forbi, og vupti fanget på kloen.....

Bruger #463243 — 14. april 2009, 15:58

#14 Nej, sådan én har jeg ikke. Det vildeste jeg har er en kampfisk, men der er rimelig langt fra mit spisebord, hvor akvariet med kampfisken er, til reolen med det større akvarie. Og kampfisken er selv kommet tilbage igen 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.