Yderst aggresiv ancistrus sp

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kaspersoendergaard — 27. marts 2009, 22:13

Hej allesammen,

Jeg skal bruge lidt akut hjælp, da jeg er bange for at, en af mine ancistrus sp,
skal gå hen og dø, fordi den anden er fuldstændig skudt i hovedet *skeptisk*

Jeg har et 55 liters akvarie, hvor jeg har en han på 9 cm, og en hun på 8 cm ca.
Jeg var ude og købe 2 til at starte med, hvor det viste sig, at de begge var hanner,
desværre for den ene, så døde den flotteste af hannerne, pga. den ene var fuldstændig
vild i hovedet og jagtede den anden. Nu har jeg så købt en hun, som sagt er 8 cm,
og endda muligvis har unger, da den er meget tyk. Den kom i for 2 dage siden,
men hannen er stadig væk den største idiot der kan placeres i et akvarie.

Hvad skal jeg gøre, skaffe mig en ny han, eller er det normalt adfærd for,
for mig, så er det den han, som er et kæmpe problem!

kickie — 27. marts 2009, 22:44

for det første er maller ikke gravide, hannen jagter eller lokker hunnen ind i sin hule, hvor hun så ligger æg. dem befrugter han så, og passer æg og unger til de forlader hulen.
En hun mere kunne være en ide, da jagten så bliver delt ud på 2, men tror også at pladsen kan være problemet...

hvad har de af huler osv.??

Kaspersoendergaard — 27. marts 2009, 23:15

#2 >

Jeg har en kokus nød, men de gemmer sig også meget omkring en kunstig rod, som jeg har købt.
Jeg kan ikke have en hun mere, det er der ikke plads til, ikke når de er i den størrelse, som de er, dem jeg har.

Brain — 27. marts 2009, 23:17

Du kan også overveje bare at have en enkelt sugemalle. Det tror jeg også vil passe bedre med akvariestørrelsen 🙂

Kaspersoendergaard — 27. marts 2009, 23:19

#4 >

Ja det var også en mulighed, men så er spørgsmålet bare, om de så vil blive "ryddet nok op" i akvariet. Skal jeg købe nogle små maller i stedet? på 4-5cm? Og hvis jeg skal beholde den ene, hvilken af dem skal det så være?

ole o — 27. marts 2009, 23:27

#5 mallerne rydder ikke op, den må du sgu selv klare 😉

Jeg ville enten beholde den ene eller skaffe mig af med begge to og købe en dværgsugemalle eller 2..

Brain — 27. marts 2009, 23:33

Bare rolig, der skal nok blive ryddet op. Min mor har en enkelt ancistrus i sit 325 liters, og der er fint rent.
Unge sugemaller spiser ofte flere alger. De ældre kan godt blive lidt dovne. Omvendt kan de små godt være lidt sarte når man flytter dem.

Om du skal vælge en der har "charme", selvtillid og lækkert skæg eller om det skal være en lille fiks rengøringsdame eller et par små ballademagere, vil jeg lade være op til dig at vælge. Du skal gøre som du selv føler for. Det er jo dig der skal se på det. ;-)

Brain — 27. marts 2009, 23:34

#6 Nej de rydder ikke op, men de tager alligevel en del alger på dekorationer og glas.

Kaspersoendergaard — 27. marts 2009, 23:37

#6 >

*doh* .. Nej, de flytter ikke planterne og sådan noget, og sætter dem ned et andet sted fx..
Men de gør rent for alger, og tager også for det meste det overskydende foder i munden om natten.

ole o — 27. marts 2009, 23:48

Nej selvfølgelig flytter de ikke planterne, det har jeg vidst heller ikke antydet 😛 Ja, de kan selvfølgelig tage lidt alger, og ja de spiser da også det du fodrer dem med, men det gør alle fisk jo.. Jeg ville nu bare understrege at maller på ingen måde er en nødvendighed, og ikke gør den store forskel..

bumle — 27. marts 2009, 23:49

hej
Hvis det er skraldemænd og rengøringsmænd du er ude efter + du har et lille akvarie er rejer sagen....
med hensyn til den aggresive han har det hjulpet hos mig med at flytte rundt på dekorationen og et vandskift.
mvh Thomas

Kaspersoendergaard — 28. marts 2009, 10:48

#11 >

Jeg er ikke interesseret i rejer.
Og nu skal det heller ikke lyde somom, at et 55 liter's akvarie,
er et reje akvarie, og der kan bestemt være andre fisk i!

Brain — 28. marts 2009, 14:48

Faktisk synes jeg rejer er rigtig sjove, men hvis du har en anden mening er det helt i orden.
Det behøver jo ikke være et akvarium kun med rejer. Der kan også godt gå fisk sammen med dem.

pansermallen — 28. marts 2009, 16:18

Hej Kasper!

Jeg har også sådan en sur ancistrus i mit akvarie, han kommer gerne frem når der er helt ro i stuen eller når der fodres.

Han har også en kone, på et tidspunkt synes jeg der skulle være en mere men den gik ikke ret længe. De skal have god plads og mit akvarie er 125cm langt og 250 liter så i dit 55liters tror jeg du skal nøjes med en enkelt.

Mvh Henrik

Tobiasmor — 28. marts 2009, 19:48

Vær lige opmærksom på at dværg sugemaller er flok fisk og derfor typisk anbefales 5 stk. ad gangen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.