720 liter, kan en ældre ljlighed overhovedet holde til vægten?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

svend wennick — 9. februar 2009, 07:31

jeg har købt et 720 liters, bred udgave. 160x70x65 og er en smule nervøs for om gulvet kan holde det.
jeg bor i en ældre lejlighed i københavn, år 1900 ca.

ryger akvariet mon ned til underboen?

håber der er nogen der kender til rpoblematikken og grænseværdier..

mvh
Svend

dave — 9. februar 2009, 10:58

Jeg ville umiddelbart være bekymret, men det kommer jo an på hvordan huset er bygget.

For at være på den sikre side ville jeg seige at gulvet skal kunne holde til 1 ton fordelt på dit akvariebords ben. Jo større ben, jo mindre tryk på et lille område.

Der vil sikkert også være svage og stærkepunkter i konstruktionen.. altså det vile sansynligvis holde bedre i et hjørne end ude midt på... Men hvad er gulvet og etage adskillelsen lavet af..

Og så skal du nok have en håndværker eller byggesagkyndig på banen.

Held og lykke!

bourskov — 9. februar 2009, 11:41

Da vi købte vores 325 l. akvarie, var vi også bekymret for om gulvet kunne holde.. Så vi byggede et stel selv af gasbetonblokket, så trykket for akvariet blev mere fordelt. Derefter regnede vi lidt på hvor stort et tryk akvariet udgjorde på gulvet, og det viste sig faktisk at når vi gik rundt i lejligheden, så var der mere tryk på gulvet under vores fødder, end akvariet havde.
Som dave siger, tror jeg det handler om at placere akvarie mod væggen i stedet for midt i lejligheden, og så ville jeg ikke være bekymret for at sætte det op...
Så overvej placering og trykfordeling...

jery — 9. februar 2009, 12:06

#1: hvis det er en lejet lejlighed, skal du nok en spørgerunde omkring ejendomsinspektøren; hvis det er en andels- eller ejerlejlighed nok lige vende sagen med administratoren.
Better safe than sorry.

Thim — 9. februar 2009, 12:51

Hvis du ligger en plade på 170x80x1,5 på gulvet, så kan du stille bordet oven på det, så er trykket fordelt på hele pladen.

Rothoff — 9. februar 2009, 12:55

Du kan også gøre noget andet find 12-15 grandvoksne mænd og stil jer alle lige der hvor du vil have baljen.
Tæl til ´3 og hop samtidigt,holder det til det burde der ikke være problemer.Den model prøvede jeg:D.
En hovedregel er ,hvis du har plankegulv,skal gulvbrædderne være vinkelret på langsiden af akvariet,så har du strøerne liggende
parallelt med længderetningen af akvariet.
Der er 2 måder at finde strøerne på 1.Kig efter søm i gulvbrædderne.2.Lave en bankeprøve med en knyttet hånd eller hammer,der hvor lyden er fast er strøer,er lyden hul er der ikke strøer.

Min 720 er bygget op på følgende måde.
en 28mm plade på gulvet,hvorpå jeg har sat opsatser af gasbetonsten i siderne,har tilpasset et Ikeaskab som står imellem stenene.Har en spyttebalje imellem sten og skab.
Har afstuttet med en 30mm plade på toppen af stenene,og sat akvariet på det.
Har fyldt akvariet og kaldt på 5 voksne mænd og lavet hoppeprøven uden problemer:D
Mvh Torben

svend wennick — 9. februar 2009, 14:43

jeg har et gammelt parketgulv, så jeg kan ikke rigtig sige med sikkerhed om spærrerne går den ene eller den anden vej.

jeg har samtidig talt med en bygningsingeniør, der sagde et par interessante ting.

Gulvet vil langsomt give sig hvis det ikke kan holde, og ikke med et pludseligt brag. Derfor hænger jeg et blylod fra loft og ned til det snitter gulvet. Bliver der afstand mellem lod og gulv, så giver det sig.

Samtidig skal jeg være opmærksom på ikke at holde fest i lokalet da svingninger fra mennesker der bevæger sig i takt drastisk øjer trykket fra akvariet på gulvet.. men som han også sagde, mon ikke der ville komme et par skvulp inden..

min plan er følgende:
Sætte akvariet på den plads op till en væg som passer med mine ideer. Flde det langsom op og se om gulvet reagerer. Derefter enten sælge eller flytte det 🙂

Tak for tips

Svend

Dan — 9. februar 2009, 15:07

[citat]
Det er også min erfaring og grunden til, at rådet i #6 om at lade 12-15 voksne belaste gulvet i et par minutter ikke kan bruges som metode til at teste gulvets bæreevne. Vores eget gulv i et hus fra 1933 begyndte først at give sig en smule mdr efter opsætning af et 720L. Hvor meget det handler om ved jeg ikke, men mit gæt er 1-2 cm.

svend wennick — 9. februar 2009, 16:36

Dan, har gulvet stabiliseret sig nu? og hvor længe siden er det at det gav sig?

Dan — 9. februar 2009, 17:22

Det er vel tre år siden, men da jeg ikke har målt på det før opsætning af akvarie og løbende derefter, har jeg svær ved at sige, hvorvidt det nu har stabiliseret sig, og hvor meget gulvet rent faktisk har givet sig. Derfor er de omtalte 1-2 cm et rent gæt.

svend wennick — 9. februar 2009, 19:31

Så jeg skal være forberedt på at gulvet kan og måske skal give sig en anelse.. tak fordi du delte dine erfaringer.

Svend

Ulf — 9. februar 2009, 22:15

# 6
jeg synes, du skal følge det råd du fik i # 6 om at banke på gulvet for at finde frem til spærrene og ikke bare sætte akvariet i et hjørne,

hilsen

Ulf

Patrick — 10. februar 2009, 00:11

Jeg havde et 530 L glasakvarie stående, havde ikke taget højde for noget som helst, udover at jeg stille de op af en bærende væg.
Gulvet gav sig meget, det var flere cm. men det blev stående. det var tydeligt at se, da det også gav sig lidt rundt om akvariet, så der kom en fin revne imellem gulvet og listerne.

Men som de andre er inde på, op af bærende vægge, og korekt placering i forhold til strøerne, og så måske med en plade under til at fordele trykket, så burde det gå.

Hør evt udlejeren om de ikke har en tegning over huset, så kan du via en fagmand få af vide hvad gulvet burde kunne bære!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.