Banjo malle og dværg rasbora?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

betty87 — 6. februar 2009, 14:06

Jeg er ved at starte et nyt akvarie op og vil gerne have en flok små rasbora gående sammen med en banjo malle men er lidt i tvivl om det kan lade sig gøre, uden at der "forsvinder" nogle af de små.🙁
Hvad er jeres råd? Har i evt. andre forslag til "ikke sugemaller"?😛

Bruger #381101 — 6. februar 2009, 14:08

Banjomallen er en rovfisk som æder alt hvad den kan gabe over. Så dværgrasboraer er bare dyrt levende foder til mallen.

jery — 6. februar 2009, 14:13

Hvad er en Banjomalle for en?

Bruger #381101 — 6. februar 2009, 14:15

#3 http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Bunocephalus_coracoideus

jery — 7. februar 2009, 01:27

#4: takker.
#1: hvis dit nye akvarium ellers er stort nok, hvad så med 1-2 Sturisoma aureum? De spiser ikke småfisk.

zonar — 7. februar 2009, 02:18

der står da ellers under artbeskrivelse at den en fredelig og doven..

Adfærd: Banjomaller er fredelige overfor andre fisk. De er skumringsaktive, og kommer kun frem om dagen, når der fodres. Derudover ligger de bare stille, og kan ligge på det samme sted i akvariet hele dagen, så man ofte kommer til at tro, at fisken er død og derfor lige pirker til den.

stonny — 7. februar 2009, 08:53

At den er fredelig skal forståes på den måde, at den ikke er aggressiv overfor fisk af en vis størrelse = fisk den ikke kan gabe over. Fisk den kan gabe over betragtes som føde. Den samme betragning er gældende for et utal af andre fisk. F.eks. er Scalare en meget fredelig fisk, men kommer der småfisk i nærheden, så siger det haps.

"Doven" skal du nok også tage med et gran salt. Hvis du ser på fisken vil du se, at den har en stort set perfekt kamouflage, så den ligger det meste af tiden og venter på at et intetanende byttedyr kommer inden for rækkevidde.

betty87 — 9. februar 2009, 00:32

Jeg har haft banjomaller før og ved hvordan de opføre sig, men jeg er ny hvad angår dværg rasbora og er usikker på hvilken zone de opholder sig i, for hvis de op holder sig som Kileplet barber, mellerm øverste og mellem zonen, tror jeg ikke der er de store problemer. Men hvis de er som tetra fisk og fortrækker mellem til bund zonen er jeg mere i tvivl..🙁

Jery: jeg har haft Sturisoma aureum før og det var ren dyreplageri, for jeg har ikke nok alger i mit akvarie og har det meget sjælent, samtidig med at mit akvarie ikke er alt for stort... ellers en dejlig fisk.🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.