Hjælp mig - BUGSVATTERSOT

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Carsten_1984 — 5. februar 2009, 21:17

Hejsa

Jeg har fået et større problem - BUGSVATTERSOT. Jeg har 14 Metriclima Estehrae og 5 Bright Blue i samme akvarie. Alle er 10-15 cm. Den ene af de 5 bright blue er ny død efter den de sidste par dage har haft opsulmet mave. Havde jeg kendt til sygdommen havde jeg selvfølgelig fjernet den, men troede bare den havde spist for meget.

Den har ligget død i ca. 12-24 timer og så vidt jeg har kunnet læse mig frem til så er der stor chance for at de andre fisk også er smittet. Jeg er rimelig sikker på at det er Bugvattersot, så ville høre om der er nogle af jer der har nogle gode efaringer med at helbrede flere fisk.

Der er ikke andre fisk der har opsvulmet mave endu, men syntes ikke de er så friske som de plejer. De laver også lidt de omtalte hoste bevægelser med munden, men er ikke så god til at se detaljerne dag for dag da jeg kun har haft fiskene i 1 måned.

Mit spørgsmål er om der er nogen der har reddet flere fisk eller om jeg skal opgive, folk er virker opgivende omkring det. Har læst om de forskellige medicin, men er der noget der virker bedre end andet og er noget af det måske nytteløst? Kan det helbredes? Er der nogen har helbredt det før og evt hvordan? ( er kun intereseret i happy endings eller delvis happy ending.

Mange Tak alle fiskevenner

kallah — 5. februar 2009, 21:32

Hej Carsten.
Vi var også uheldige at få det, jeg aflivede de fisk der havde hvid-tråd afføring , og behandlede med aquamor..
Vi mistede ikke flere fisk end dem jeg aflivede.

Har pumpen kun kørt i 1 måned? kunne måske være nitrit...

Mvh Jenni

Dan — 5. februar 2009, 21:33

Hvis der er tale om sot, er der ingen grund til at opgive. Vi har alle vores præferencer mht. medicin. Jeg benytter enten metronidazol (flagyl) i ret høje doser - op til 40 gram i et 530L - eller furapond, hvor jeg følger dosering angivet på produktet. Metronidazol fåes på recept hos dyrelægen, men kan være ret dyr, hvis man skal op i de nævnte doser; furapond kan f.eks. købes her: http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=2298

Metronidazol burde ikke slå de gavnlige aerobe bakterier i filteret ned. Furapond tager formodentlig alle typer af bakterier i akvarium og filter.

Jeg har efter 4-5 sot-angreb endnu ikke oplevet, at behandlingen ikke virkede. Hvis du er rimelig sikker på, at der er sot i dit akvarium bør du igangsætte behandlingen så hurtigt som muligt. Helst i morgen.

Husk at udfylde din profil, så man har en ide' om, hvor i landet du bor.

Mange hilsner
Dan

Carsten_1984 — 5. februar 2009, 21:45

Tusind tak for hjælpen jeg går i gang i morgen eftermiddag. Kan det betale sig at bruge alle de penge på medicin. Hvor meget skal jeg ca bruge på (metrnidazol) Flagyl, Furapond osv. og hvilken række følge??

Rasmus6700 — 5. februar 2009, 22:00

Det lyder helt klart som sot og ikke nitrit idet den døde fisk var oppustet.
Jeg bruger selv aquamor 1 og har kun haft held med at behandle med det. Jeg har dog kun behandlet enkelte fisk seperat. Man skal bare huske at det er hårdt ved fiskenes maver og derfor skal de langsomt igang med foder igen. Det er absolut forbudt at fodre under behandling.
Aquamor 1 doseres efter anvisningen på pakken. Fiskene går i medicin 4-5 dage hvorefter der skal skiftes en masse vand. Gerne 50% om dagen de første 3 dage for at få medicinen ud af vandet. Ved første vandskift renses pumpen da alle bakterier er døde i filteret og er mere til skade end til gavn. Dagen efter første vandskift kan du MEGET stille og roligt begynde at fodre. De første par uger skal du fodre stille og roligt både af hensyn til fiskenes maver hvor alle bakterier er slået ihjel, og også fordi du igen har et nystartet filter.

Dan — 5. februar 2009, 22:00

For det første skal du være rimelig sikker på, at du har sot i akvariet. Det kan du desværre kun afgøre ved at observere dine fisk og se om der er tegn på sygdom blandt de resterende. Oppustethed, æder ikke, eller æder og spytter maden ud igen, sytrådstynd afføring etc.

Hvis du så er rimelig sikker på, at der er tale om sot, skal du ikke pumpe dit akvarium med en række forskellige præparater. Jeg har ikke skrevet, at jeg kombinerer forskellige typer af medicin, men vælger metronidazol ELLER furapond. 😉 Furapond koster 150 kr for en stor portion, hvor der er nok til mange behandlinger.

Du har stadigvæk ikke udfyldt din profil.

De bedste hilsner
Dan

Carsten_1984 — 5. februar 2009, 22:09

Skal nok udfylde profilen med billeder osv. på et sener tidspunkt.

Jeg har desværre ikke mulighed for at sætte enkelte fisk i karantæne og har tænkt mig at prøve at medicinere hele akvariet, uden filter, med pumpe. Det er store robuste fisk og jeg vil håbe på at det ikke går for meget ud over dem der ikke skulle være ramt af sot.

Skal lige høre - er Furapond lige så kraftigt/effektivt som metronidazol?

Tusind Tak for hjælpen.

henrikbp — 5. februar 2009, 22:48

Hej

Er også i gang med behandling med Flagyl - desværre. Min store og flotte VF Borleyi han havde opsvulmet mave og sytråd. Forsøgte først med en gang Aquamor1 men efter 3 dage uden forbedring har jeg givet et skud Flagyl i går og må så bare krydse fingre. Jeg har givet 9x400 mg til et 530L.

malawicarsten — 5. februar 2009, 23:11

Det hr er mine erfaringer med det:
http://www.malawicarsten.dk/malawilex/viewartikel.asp?id=157&lang=dk

Og det er til at helbrede.

Thim — 6. februar 2009, 00:31

Hvis i har mulighed for det, så tap noget af vandet ud, så i ikke skal medicinere til en fyldt balje, det er immervæk billigere i medicin.

Dan — 6. februar 2009, 12:57

[citat] Jeg har givet 9x400 mg til et 530L.[/citat]
Det var oprindeligt malawicarsten, som anbefalede mig de meget høje doser metronidazol/flagyl. Til sammenligning benyttede jeg ca. 40 gram i en 325L/530L, altså ca. 10 gange højere koncentration end den, som du benytter. Om den lavere koncentration så virker alligevel, skal jeg ikke kunne sige. Vi håber det bedste!

furius — 6. februar 2009, 13:23

#9

Sikken en god artikel, har du fler af den slags, meget lærerigt.

henrikbp — 6. februar 2009, 15:08

Jeg havde læst mig frem til 400mg Flagyl pr. 100 L vand, hvilket også umiddelbart er omkring den dosis MC skriver i sin artikel. Jeg tog så næsten dobbelt op.

MC hvad er din anbefaling? Skal jeg op på 40g er det jo 100 piller hvilket lyder vildt...........

Jeg synes også at have læst at når først bugen er svulmet op er tarmsystemet ødelagt - er det vrøvl eller kan den reddes?

Undskyld Carsten_1984 hvis jeg har hugget dit indlæg, men håber også du kan bruge svarene.

sandsilden — 6. februar 2009, 15:46

Glem alt om medicinering, frem med saksen og af med hovederne på alle de fisk der ser sygdoms ramte ud....end of story
du svækker alle fiskene under medicinering og chancen for tilbagefald er næsten 100 %.

Dan — 6. februar 2009, 17:46

#14 Jeg vil ikke afvise, at medicin svækker fiskene, så man kan få et tilbagefald. Men at chancen er "næsten 100%", stemmer nu ikke overens med mine egne erfaringer. Som et eksempel havde jeg en Nimbochromis linni VF, som fik sot nogle uger efter hjemkomsten. Den blev behandlet med de omtalte høje doser af metronidazol og har siden ikke fejlet noget. Det er nu 2-3 år siden. Jeg har lignede erfaringer med f.eks. voksne Copadichromis borleyi. Man skal selvfølgelig være varsom med at konkludere på baggrund af nogle enkelte observationer, men personligt har jeg ikke oplevet noget, som kan støtte din antagelse om at "chancen for tilbagefald er næsten 100%".

De bedste hilsner
Dan

henrikbp — 6. februar 2009, 18:29

Jeg er enig hvis det drejer sig om fisk hvor det ikke betyder det store om man mister den, men lige denne her vil jeg gå langt for at redde.

malawicarsten — 7. februar 2009, 08:12

#12

Jeg har en den forskellige artikler med info omkring malawi her:
http://www.malawicarsten.dk/start/default.asp?sPage=MalawiInfo
Hvordan det ser ud hvor fiskene lever:
http://www.malawicarsten.dk/start/default.asp?sPage=MalawiBiotoper
Og en masse med forskellige sygdomme:
http://www.malawicarsten.dk/start/default.asp?sPage=MalawiSygdom

#13 Du kan godt give den store dosering som bla. Dan og jeg har brugt - men pas på og hold meget øje!

henrikbp — 13. februar 2009, 18:17

RIP

Efter at have prøvet med både Aquamor1 & Flagyl uden nogen forbedring (tværtimod) røg hovedet i dag på min Borleyi...........🙁🙁

Håber snart MC's fiskebus kører igen så jeg kan få købt en ny Borleyi Mbenji han

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.