Akvarieglas maling (udvendig)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kaspersoendergaard — 30. januar 2009, 11:54

Hej alle,

Jeg har sat en BTN baggrund i mit akvarie, og jeg vil meget gerne have sådan,
at man ikke kan kigge inde til apperaterne igennem sideruderde, derfor, vil jeg gerne have
sådan noget maling som man kan male på. Det skal være sort.

Er der nogle der kan linke til på nettet hvor det kan findes?
Og evt linke til en pensel som er meget god til sådan et arbejde.

På forhånd tak for hjælpen. 🙂

Med venlig hilsen
Kasper Søndergaard

ow — 30. januar 2009, 11:57

Du kan evt. sætte sort folie på.

Andress — 30. januar 2009, 12:08

ja det ville eg også gøre.malingen kommer ikke så let af igen hvis det er.

ow — 30. januar 2009, 12:13

Enig, og foliet er jo heldigvis nemt, at fjerne 😉

Brian C — 30. januar 2009, 12:32

Malingen er super let at fjerne, og folie har en tilbøjelighed til at se grimt ud når det ses igennem akvariet

malingen der bruges er sådan set bare en alm akrylmaling, den fjernes let med en skraber, vær do omhyggelig med at undgå at det trænger ud under rammen

eva — 30. januar 2009, 12:47

Jeg vil foreslå at sætte tape på kanterne så det dækker helt ned til glasset, og så male med en lille skumgummirulle. En rulle giver nok den pæneste og mest jævne overflade. Nåja, og så stille akvariet med den flade opad, der skal males, så malingen ikke løber.

brib — 30. januar 2009, 12:53

Der er meget lidt jeg hader. Men at få et akvarium hjem som er malet med blå lakmaling er en af de ting der kan bringe noget i kog hos mig .

Glasfladerne er nemme nok at rense . Her smører man et lag fed brun sæbe på , og dækker det af med madfilm . Dagen efter er det lige til at spule af .

Problemet er alurammen. Det er en ualmindelig tidskrævende opgave at få rammen helt malingfri , uden at ødelægge den.

Så hvis man endelig skal smøre maling på , så brug vandbaseret plast. Eller plakatfarve .

Brian C — 30. januar 2009, 13:05

helt enig brib, det var også den type malig jeg mente, jeg købte en bøtte til en 50,- i panduro hobby for et par år siden, og den er blevet til en hel del malede akvarieruder, den kan fjernes, næsten ved bare at kigge på den

ow — 30. januar 2009, 13:18

Hvis man har lidt snilde kommer folien til, at være perfekt.. Har set en del flotte resultater.

Kaspersoendergaard — 30. januar 2009, 14:19

Hej alle,

Tak for jeres gode input i min debat.
Jeg er en meget perfektionistisk person, så den med folien, lyder helt fin med mig.
Men kan den købes via nettet, jeg er meget bange for at male forkert med maling,
men det er vel bare dække de områder af, og kanter som ikke skal rammes af med malertape.

Kom med nolge links hvis i kan finde noget, i mellem tiden går jeg selv på jagt.
Endnu engang tak for jeres indlæg 😉

Med venlig hilsen
Kasper Søndergaard

Kaspersoendergaard — 30. januar 2009, 14:25

Jeg har fundet en sort akrylmaling her:
http://multikoeb.dk/fritid_hobby/maleri/maling/akrylfarver_250_ml_sort_2808_da.html

Er det sådan én i mener?
Har stadig intet folie fundet *skeptisk*

Med venlig hilsen
Kasper Søndergaard

Dan — 30. januar 2009, 14:33

Vi har alle vores kæpheste - også når det handler om sorte bagrunde. Nogle foretrækker sort hyldepapir, som er en del billigere end folie. Jeg benytter selv den helt sorte folie "Limo Black" fra T-Hansen og kan desude anbefale det tilhørende monteringsskit, som er købt samme sted til 29 kr. Kittet består af 2-3 skrabere, hvoraf især den store er ret velegnet til akvarier.

http://www.thansen.dk/product.asp?c=1327028982&n=1199145602&pn=1222847725

Her er lidt tips mht. den fremgangsmåde, som jeg selv har benyttet på 10-15 akvarier:

a) Rengør ruden flere gang med køkkenrulle og ruderens. Der må IKKE ligger fnulder eller sandkorn på ruden. De vil fremstå som spidse nålestik på filmen og vanskeliggøre arbejdet med at fjerne bobler, når filmen er lagt på.

b) Sprøjt rigeligt med sæbeopløsning (1/4 liter + 10-20 dråber opvaskemiddel) på ruden vha. forstøver - f.eks. en tom sprøjtefaske til ruderens, som så fyldes med sæbeopløsningen. Hvis der er for lidt sæbeopløsning på ruden, er det ikke muligt at spartle luftbobler og folder væk. Hvis der er for meget sæbeopløsning på ruden, sejler hele filmen rundt og er svær at montere. Men hellere for meget end for lidt.

c) Vær to personer til at montere filmen. Først skal man åbne et hjørne af folien, så man eksponerer den klistrende kant. Hjørnet holdes af person (1) mellem to fingere hen over det hjørne, hvor det skal ligge på ruden. Person (1) holder med den anden hånd det andet hjørne, hvis klisterside endnu ikke er åbnet. Person 2 checker nu,at filmen dækker glasset længere nede. Herefter klistres den øverste kant fast af (1), hvorefter (2) trækker den resterende film af, som beskytter klisterlaget. Herefter kan man arbejde med spartlerne fra midten og ud mod rammerne af akvariet. Med lidt umage kan man fjerne alle luft/vædskebobler, og resultater bliver superflot. Man bliver under dette arbejde nødt til løbende at tørre overskydende sæbevand væk langs kanterne. Jeg benytter køkkenrulle, og der går rigtigt meget papir til.

d) Hvis man under arbejdet med filmen opdager, at boblerne i filmen ikke lade sig spartle ud mod siden, er det fordi, at en del af ruden mangler sæbeopløsning. Så kan man nemt løfte op til halvdelen af filmen og sprøjte mere opløsning ind uder filmen, hvorefter fligen lægges på plads igen.

e) Hvis man vælger i første omgang at lade filmen gå ud over den synlige del af glasset og hen over alu-rammerne, er det en fordel at sprøjte lidt sæbeopløsning på alu-rammerne. Så kan man nemt løfte filmen fra rammerne før afskæring.

f) Hvis man benytter metoden i e), glatter/spartler man først ud mod siderne og fjerner så mange bobler som muligt helt ud til kanten. Vær opmærksom på, at filmen ikke flytter sig under dette arbejde, så revner opstår mellem film og glaskant. Tilslut skæres den overskydende film af ruden vha. en MEGET skarp kniv eller barberblad på alle fire sider. Pas på ikke at ridse glasset. Dette gør jeg ved, at man forsigtigt løfter den del af filmen, som ligger hen over alukanten, hvorefter man presser kniven mod glas/film og lader kniven følge alukanten hele vejen ned. Dette gøres på alle fire sider. Hjørnerne er de sværeste at få pæne, men med lidt øvelse går det som regel alligevel.

g) Når filmen er skåret til og ligger på ruden, kan man konstatere, at der stadigvæk er bobler i overfladen. Man arbejder videre med at spartle fra midten mod siderne, tørrer sæbevand af og fortsætter indtil man synes, at det er ok - eller til man ikke gider mere

h) Så går man til næste side. Når akvariet er færdigt, bør man kigge siderne efter for at få fjernet de sidste bobler vha. mere spartleri.

På trods af at ovenstående virker meget omstændigt, er det vel mest de mange små detaljer, som fylder i landskabet. Det tager generelt 1 time at påsætte solfilm på tre sider af en 250L, så værre er det altså ikke......

Håber ovenstående giver nogenlunde mening.

Mange hilsner
Dan

Kaspersoendergaard — 30. januar 2009, 16:33

Hej Dan,

Mange tak for dit nyttige indlæg.
Jeg har fundet en HELT sort folie, istedet for den du nævner,
som kan bruges, og den har også den længte, lidt et par cm mere end jeg skal bruge.

Det er den her jeg snakker om:
http://www.stickers.dk/products/productinfo.aspx?productid=3020

Mvh
Kasper Søndergaard

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.