Råd vedr. kribensis

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

plindboe — 23. januar 2009, 19:47

Jeg købte for et par uger siden 5 kribensis, 2 hanner og 3 hunner. Der opstod dog hurtigt en hakkeorden, hvor det dominerende par ser hele baljen som deres og jager deres respektive kønsfæller hver gang de ser dem (der opstår dog ikke skrammer, og de kan godt enes under fodring). De tre underdanige fisk, 1 han og 2 hunner, har herved næsten ikke noget rød farve og er endda også blevet noget mørkere i det, så jeg tror ikke at de har det sjovt. Derfor søges råd til hvad det bedste er jeg kan gøre for dem. Mine muligheder som jeg ser det er:

1.Ikke gøre noget. Da baljen er på 200 L vil de måske oprette hver deres territorier med tiden og derved slappe mere af?
2a.Flytte den underkuede han, og den næstrangerende hun til mit 240 L. Det er dog noget fyldt, og bundlaget består desuden af grus. Desuden har jeg hørt at der kan være problemer når kribensis blandes med langsomme fisk som scalarer og perleguramier (dog er erfaringer åbenbart enormt forskellige med disse fisk, da andre siger at de går fint sammen).
2b.Flytte den lavst rangerede hun til en af mine 50L baljer. Men er det syndt at have en kribensis til at gå alene, eller kan den godt trives alligevel? Det kan jo være at hun ville blive glad for at få sin egen balje at være boss over, især når man tænker på det stressede liv hun har haft indtil videre.
3.Sælge eller give de tre fisk væk. Jeg må dog indrømme at jeg ikke vil bryde mig om det, da jeg er blevet enormt glad for disse fisk.
4.Vinde i lotto og købe en femte balje.

Jeg og mine fisk vil sætte pris på diverse råd.

Peter 🙂

stony68 — 23. januar 2009, 19:55

sats på nr 3

koustrup01 — 23. januar 2009, 20:57

hmm har selv haft kriibensis 2 par i et 112 og de fik jævnligt unger sørgede bare for der var nok huler og planter:) , men kan da være du er uhældig.

sølvpil — 23. januar 2009, 21:28

#1
Du skal ikke være nervøs for og sælge dine fisk.
Før du ved af det, har du en kuld unger 50+ og fodre op.😎

surfman — 23. januar 2009, 21:37

Jeg ville vælge 2a. Typisk er der kun problemer omkring yngletid (det er dog ofte), og her er det mest de bundlevende dyr, og isærdeleshed pansermalle, som får tæsk. Mine guramier og scalarer har de aldrig rørt - men de holder sig også pænt væk.

Sæt dog den anden han og de to hunner derover. Når han har valgt en hun kan du sælge/bortgive den overskyden hun da den ellers vil gå til

plindboe — 24. januar 2009, 11:45

Mange tak for de gode råd, selvom der gives udtryk for ganske forskellige meninger. Jeg tror at jeg i første omgang tar' #5's råd, og jeg vil holde skarpts øje med mine fisk. Hvis de ikke trives må jeg sælge dem.

Jeg tror desuden at jeg vil købe noget sand til 240 L baljen, og adskille det fra gruset, så mine kribensis kan rende og grave lidt i deres eget hjørne af akvariet. De skal nok blive glade.

Peter 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.