Forslag til en kultur

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

CBH — 22. januar 2009, 01:19

Hej

Jeg har et 112 liters akvarium med forskellige selskabsfisk, derudover har jeg 2 x 54 liters stående, som jeg gerne vil starte op. Det ene skal være til yngel, mens jeg i det andet overvejer en speciel kultur af fisk. Er der nogen der har nogle gode forslag til en spændende fisk?

Mvh. CBH

Andreas-Skjæmt — 22. januar 2009, 01:32

Chlamydogobius eremius 🙂

Villads — 22. januar 2009, 01:43

Egentlig ikke - kan du virkelig ikke finde på noget selv? 😮-/

Mr.Frog — 22. januar 2009, 02:10

#3
God etik der Villads 🙁

jery — 22. januar 2009, 07:52

Du har postet dit indlæg under "Levendefødende tandkarper", hvorfor jeg går ud fra, at det er i den boldgade, du ønsker lidt spændende.
54 l er ikke alverden til dette formål - måske H. formosa eller en anden af de små tandkarper?

KK Norring — 22. januar 2009, 08:04

Sikke da nogle svar at give...

Ørkengobi (Chlamydogobius eremius) skulle vel nærmest være en joke.
Hvad Villads måtte mene fremgår vel af signaturen...
Men Heterandria formosa???
De bliver da væk i 54 liter, og mig bekendt findes der heller ikke kulturformer af dværgtandkarper.

Gode eksempler på svar som spørgsmålstiller fint havde kunnet leve med at de aldrig var blevet givet.

Må jeg foreslå rød koralplaty.
Det er i mine øjne en af de fineste kulturfisk der findes. Den er lidt sværere at opdrætte end de fleste andre kulturfisk fra handelen, og man ser den derfor også kun ret sjældent i butikkerne.
Koralplaty er med sin dybe røde farve og velproportionerede typiske Xiphophorus maculatus krop (uden nogen form for indblanding fra X. variatus) en af de smukkeste fremavlede fisk der findes

knud — 22. januar 2009, 10:22

Egentlig er Villads´ svar det eneste fornuftige, og det skulle så bare sætte dig igang med at overveje, hvad du inderst inde altid har ønsket dig.
Nå, men da vi nu er igang med at planlægge din akvarielle fremtid, vil jeg forslå en guppystamme eller allerbedst: KILLIFISK!
Et 54 liters kan blive utrolig smukt med et par baggrundsplanter, lidt flydeplanter og spagnum og en tot javamos på bunden. Der kan du have enten Aphyosemion Striatum eller Fundulopanchax Gardneri, f.ex. 3,5.
Da vi altid er interesserede i at få nye killioter igang, kan du hente dem gratis her.
MVH
Knud

Villads — 22. januar 2009, 10:58

Knud,du forstår lige præcis mine tanker.

Men OK.Jeg vil også være med til at bestemme så.

En vilguppystamme eller en endlers stamme vil være super.

De vil fylde dit akvarium med farver og de vil ændre sig stille og roligt gennem tiden så der vil hele tiden være nyt at se på.
Du skal bare fodre og skifte vand,så klarer de resten.

CBH — 22. januar 2009, 11:03

Tak for jeres forslag. Jeg have nu også selv gået med tankerne om enten en endlers stamme eller en koral platy stamme, hælder dog mest til førstnævnte. Har kigget lidt rundt på nettet, men kan ikke rigtigt finde nogle steder, hvor endlers sælges??? Har også forhørt mig hos nogle dyrehandlere og de har sjældent dem i sortimentet, er der nogle der kan hjælpe med købssteder nær Odense?

Og hvor mange skal jeg bruge til en sådan endlers stamme?

Villads — 22. januar 2009, 11:48

Prøv at søg efter dem i annoncerne her på AS og vær opmærksom på at ikke alt hvad folk kalder endlers er ægte,men hvis du kan li' dem kan det vel også være ligegyldigt.

Du behøver kun et par hanner og f.eks 4 hunner,så kører det.
De skal nok blive til flere.

jery — 22. januar 2009, 12:51

#6: hvad er det for noget ævl? Et godt tilplantet akvarium med ex. formosaer (og lidt RCS) vil være flot og "speciel og spændende", som brugeren ønsker (derfor kom jeg ikke med standardsvaret Guppy).
Et andet forslag til en lidt speciel tandkarpe er Poeciliopsis prolifica.

Villads — 22. januar 2009, 13:18

Og rejerne kan også gå sammen guppyerne.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.