Har jeg startet rigtigt op...?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
zoooidberg — 10. januar 2009, 12:43
Jeg har læst lidt frem og tilbage herinde, og har nu selv startet et lille 54liters akvarium op. Men har jeg gjort det rigtige?
Jeg har købt et akvarium hvor der fulgte pumpe og varmelegeme med. Derudover har jeg købt sten og 5 planter, her er hvad jeg har gjort:
Jeg skyllede stenene 3 gange i koldt vand
Puttede dem i akvariet
"Såede" de 5 planter.
Hældte vand i
Startede pumpen
Og tilføjet den foreskrevne mængde "AquaSafe" (Der står bagpå at væsken straks omdanner vandværksvand til fiskeegnet naturmæt akvarievand).
Kommer resten af sig selv så? - For jeg har ikke set fisk endnu...? Muha! Nej, jeg mener om de bakterier osv. som er vigtige bare kommer af sig selv? Eller om jeg skal have nogen specielle "opstarts" dyr.
Btw. skal jeg vente en HEL uge, nu når jeg har puttet "AquaSafe" i?
Mvh
Andreas
Macstar — 10. januar 2009, 12:50
Det lyder til at du er godt på vej.
Jeg vil nok vente en uges tid. Og start med få fisk. Vent endnu en uge, og tilsæt så flere.
Med hensyn til den bakterieflora der gerne skulle komme, så har jeg hørt om folk der tilsætter lidt foder for at sparke væksten i gang.
Du kan også købe noget der hedder Bactozyl (tror jeg), som fremmer processen.
Du kan evt. tage en lille vandprøve med til forhandleren og bede ham tjekke det inden du fylder fisk i.
Bruger #534162 — 10. januar 2009, 12:51
Væn dig desuden til at koge/skolde det du putter i akvariet, lige bortset fra planter og fisk 😀
ocean — 10. januar 2009, 12:53
Skal du have en sugemalle skal du huske at købe en lille trærod.
Go fornøjelse med det
Bruger #946029 — 10. januar 2009, 12:58
Jeg bruger det altid, hvis jeg skal starte et akvarie op og jeg ikke har materiale at pode med fra et allerede indkørt filter.
Aquasafe og andre lignende vandforberedningsmidler er sikkert udmærket at anvende, men er dog ikke noget jeg normalt bruger. Langt de fleste af vore fisk vil trives ganske fint i ubehandlet ledningsvand, hvorfor det, efter min mening, er vigtigst at være opmærksom på filtrets opstart.
Derudover lyder det som en udmærket måde, du har startet dit akvarie op på.
Tilsæt kun få fisk ad gangen og være meget opmærksom på at fodre sparsomt - det lønner sig senere når bakteriakulturen i filtret først er kommet ordentligt igang.
zoooidberg — 10. januar 2009, 21:27
Fedt at vide at der er gjort reigtig.
pea — 10. januar 2009, 22:19
zoooidberg — 14. januar 2009, 18:40
Vi har fået et par af:
Coral Platy
Gul Comet Platy
Solskins platy
Plettede Panser maller
Flying Fox
Samt en Ancistrus malle
😀
Marko — 14. januar 2009, 19:39
Ullits — 17. januar 2009, 00:24
hvordan man strikker det sammen, kan du læse lidt mere om på min hjemmeside... der er link herunder...
bobbi — 17. januar 2009, 08:16
Tillykke med jeres nye akvarie! Og velkommen til en
spændende og om-sig-gribende hobby!
Du skriver, at I har fået et par Flying Fox - har I fået at vide, at de
bliver temmelig store? Se nedenstående:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Epalzeorhynchos_kalopterus
Jeg vil foreslå, at I får byttet disse til nogle flere af de plettede panser maller - de bliver
ikke meget mere end 4cm.
I skal have en trærod til jeres Ancistrus malle - de har brug for fibre for at holde deres
fordøjelse i orden. Dette klarer de ved at gnave af diverse rødder. I modsat fald vil den blive
syg og dø på et tidspunkt.
zoooidberg — 29. januar 2009, 18:06
Tak for jeres feedback (eller hvad jeg skal kalde det 🙂 )
Jeg må lige forhøre med med fiskehandleren om de Flying Fox. Det vil se lidt dumt ud hvis der pludselig er to Svenske-ål-laks-størrelses fisk i akvariet 😛
Træroden er på vej, det glæder mallen sig til 🙂
Også tak for tip ang. gødning, det er en fin hjemmeside.
Hvad mener I om det Marko skriver? Skal jeg flytte den forreste plante ud til siden og bagud...?
Jeg har også et andet sørgsmpl, som I kan se har jeg en kegleformet "urtepotte" (den til højre på billedet) som hule. De små Platyer er rigtig glade for at ligge derinde, men vandet længst inde er vel helt stillestående. Er det dumt...?
achoj — 29. januar 2009, 20:36
Det ser fint ud, men jeg ville flytte den ene plante bagud så du får lidt mere dybde i akvariet 🙂 Planterne skal selvfølgelig også lige have lov at vokse lidt.
Venligst achoj
Katti — 29. januar 2009, 21:37
Ullits — 30. januar 2009, 03:56
men som sagt ... sørg for at få det hele gødet ordentligt fra start og også gerne nogle af disse rødlers-kugler til bundlaget især echinordorusserne er meget glade for den form for gødning...
og stillestående områder vil på sigt komme til at give algeproblemer især trådalger er glade for stillestående områder....
zoooidberg — 6. april 2009, 17:48
Tænkte jeg lige ville sende et billede mere af hvordan det hele har udvilket sig 😎
Planterne er blevet store, og jeg har søgt rundt herinde for at finde ud af hvordan de skal beskæres, og det er åbenbart ikke ens for alle. Så er de rnogen der kan fortælle mig hvad jeg skal gøre i mit tilfælde? De har snart snoet sig rundt om lysstofrøret *rødmer*
Ullits — 6. april 2009, 20:43
teejay — 6. april 2009, 21:41
Hvis du valgte den, fordi den var køn, skulle du overveje en anden (mindre) fisk i stedet.
Held og lykke med akvariet.
Hilsen Torsten
zoooidberg — 10. april 2009, 13:04
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.