Kan man have flere Apistogramma sammen...?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Animad — 1. januar 2009, 14:07

Har tænkt mig at starte en 250liters akvarie med sydamarikanske cichlider, primært små cichlider...

Men ved desværre ikke ret meget om disse små væsner, og vil derfor høre om mangodt kan have flere slags Apistogramma sammen uden at de krydser???

Akvarie West — 1. januar 2009, 14:10

I akvarier hvor flere holdes sammen, skal du regne med et territorium på minimum omkring 50 cm i diameter for hvert par.

Animad — 1. januar 2009, 14:18

Okay super.. Havde regnet med at have Apistogramma Trifasciata 1.3. og Apistogramma Borelli 1.3. eller noget i den stil...

elisabethen — 1. januar 2009, 14:48

#3: Den kombi er sikkert fin. Sålænge de er arter fra forskellige komplekser, som det er i dit tilfælde, ville jeg ikke være bange for kryds. Lav rigtigt mange gemmesteder og naturlige revirgrænser.

Akvarie West — 1. januar 2009, 16:22

#3 Meget fin kombination. Små arter og samme temperaturområde.

Animad — 1. januar 2009, 18:14

Okay, det lyderm super godt.. Der ud over kommer de til at gå med en scalare, sommerfuglecichlider 1.2. måske øksefisk, lide panser maller og sugemalle... Håber det lyder nogenlunde fornuftigt...

elisabethen — 1. januar 2009, 18:24

Ups, den går altså ikke.
Med sommerfuglecichliderne bliver det IMO for mange dværgcichlider i 250 L. Og så kræver sommerfuglene desuden noget højere temperature end de apistogramma, du nævner, som er køligtvandsarter.
Sommerfugle er iøvrigt monogame, ikke haremsdannende som de fleste Apistogramma.

Animad — 1. januar 2009, 19:29

hmm okay så.. så må jeg lige finde på noget andet...🙁

Akvarie West — 1. januar 2009, 23:53

Sommerfuglecichliden kræver også et territorium i bunden af akvariet, så den skal du også give mulighed for at have sine 50 cm i diameter. Sommerfuglecichliden ligger ikke inden for samme temperaturkrav som Ap. trifasciata og Ap. borellii.
Ap. trifasciata og Ap. borellii kommer fra det sydlige Brasilien (Mato Grosso), og Paraguay, og temperaturer på 22-25 grader er fint til dem. Sommerfuglecichliden kommer fra lavvandede savanneområder i Venezuela med direkte sol, og den befinder sig godt på 26-35 grader. Når dine skalarer vokser til skal du også regne med, at de sagtens kan æde en lille hun af Ap. trifasciata eller Ap. borellii.

Animad — 2. januar 2009, 10:38

hmm, okay.. Hvad kan jeg så have til at gå sammen med mine sommerfuglecichlider og scalare??? Gerne nogen små cichlider med nogen flotte farver...!?

elisabethen — 2. januar 2009, 11:24

Hvad med Apistogramma agassizii? Den matcher bedre mht. temperaturkrav, og findes i forskellige farvestrålende kulturformer.
Nannacara anomale kunne også være en mulighed... De er generelt ikke kræsne mht. hverken temperatur eller vandværdier.

Men... Hvis jeg var dig, ville jeg nok holde mig til sommerfuglene og scalarerne, og så evt. tilføje lidt flere tetra eller maller.

Animad — 2. januar 2009, 12:03

Hmm okay.. Vil jeg lige overveje så... Vil hvert fald være sikker på at de kan have det godt sammen og at de kommer til at have det optimalt...

Havde bare lige forstillet mig at jeg skulle have små sydamerikanere sammen med min scalare og mine maller... men øv øv:(

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.