Min trærod gror pels.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Miline — 1. januar 2009, 10:30

Godt nytår 🙂

Jeg er ved at starte akvarie op, og har købt en fin trærod hos min lokale dyrehandler. Jeg ved ikke hvilket træ det er, men damen forsikrede mig om, at den var beregnet til akvarie + at den lå sammen med alle de andre akvarie tilbehør. Nu er problemet, at den er begyndt at få en slags hvid-vatagtig pels ved enderne og på nogle af krumningerne. Vandet er rent og klart - sidst skiftet (1/3) for 3 dage siden. Roden har jeg haft i 5 dage. Jeg har 8 planter, en velfungerende pumpe og ingen fisk endnu, da jeg ville være sikker på, at planter, rødder og stenene var "faldet rigtig til", før jeg puttede fisk i. Det skal måske lige tilføjes, at jeg kogte roden inden den kom i akvariet, for at være sikker på, at alle bakterier var væk.

Hvad pokker kan det være? Og hvad skal jeg gøre ved det? Min plan var at købe de første 5 små fisk i morgen, men det ved jeg ikke, om jeg tør, da jeg ikke ved om roden kan skade dem.

Er der nogen, som har et råd eller to?

jery — 1. januar 2009, 10:47

Sæt du bare fisk i.
Det er et kendt og ganske harmløst fænomen - noget mug/skimmel/svampe-noget, som ikke skader hverken fisk, invertebrater eller planter. Du kan fnulre det af, men det går også væk af sig selv. Visse fisk, bl.a. Ancistrus, spiser det med største fornøjelse.

KTR — 1. januar 2009, 10:59

Har i forgårs købt 2 rødder ved min lokale fiskepusher. Han sagde det samme som #2. Jeg har INGEN erfaring med dette endnu, da jeg er ved at starte op for første gang, men ville bare lige sige hvad jeg fik at vide af ham. At det var helt normalt i starten...

Miline — 1. januar 2009, 11:02

SUPER:)

Tusind tak. Så vil jeg glæde mig til at få de første beboere i akvariet i morgen 🙂.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.