Mollyekspert søges

Her på siden er Sejlfinne Molly beskrevet som en ferskvandsfisk. Fra anden pålidelig kilde har jeg erfaret, at den er en brakvandsfisk og at man ikke bør have fersk- og brakvandsfisk gående sammen.


Spørgsmålene er nu:

1. Hvilken af de to typer er den? Ferskvand eller brakvand?

2. Er det et problem, at jeg har tre (silvervariant) gående i mit ferskvandsakvarium sammen med guppier, en sværddragerhun og en albinosugemalle? De opfører sig lidt underligt.

Hey.
Jeg har mine mollyer gående i et ganske normalt ferskvands akvarie. De lever og yngler ganske fint her.

2: Hvad er underlig opførsel?

Du behøver ikke en "mollyekspert" til at svar det, masser info kan du find på nettet ganske gratis..google er din ven 😉

Fra Wikipedia:

Poecilia sphenops is a species of fish, of the genus Poecilia, known under the common name Molly. They inhabit fresh water streams, coastal brackish and marine waters of Mexico. The wild-type fish are a dull silvery color, often sprinkled black all over.

den kan leve i fersk vand og også brakvand.

#3 Sejlfinnemolly er ikke en Poecilia sphenops men derimod arterne Poecilia latipinna eller Poecilia velifera. 😉

Benchmark:
Tak for tippet. Du har ret google er min ven 🙂 Jeg fandt nogle gode artikler.

From:
Tak for korrekt art, (latipinna) så jeg fik de rigtige svar, mens jeg lystigt surfede rundt efter svar 🙂

Wiking:
Med underlig opførsel mener jeg, at de er meget aggressive for "en ellers fredelig" fisk.

Derudover troede jeg at fersk/brakvandsfænomenet var forklaring på, hvorfor de som de eneste fisk i akvariet hænger meget med snuden i overfladen. Men jeg er ikke overbevist. Vandskifte synes ikke at ændre på det, så det har næppe noget med nitrit at gøre og så ville de andre fisk jo også hænge der.

Der er tre arter af sejlfinnemollyer. De to, Carsten From nævner - og derudover Poecilia kykesis Poeser 2002. Den sidste art er altså først anerkendt og videnskabelig beskrevet i 2002. Poecilia latipinna findes i store dele af det sydlige USA (fra Florida over Texas) til det nordlige Mexico (Østkysten) - i hele området kun langs med kysten - og de lever ofte i brakvand (ofte ved flodmundinger) og sågar i rent saltvand (dog kun tæt på kysten, hvor der ofte er lidt fersk vand blandet op i).

Det sidste gælder også Poecilia velifera, der på samme måde lever i kystområdet på Yucatan halvøen (både i Mexico og Belize) - men altså et godt stykke syd for P. latipinna.

Den sidste molly-art med sejlfinner (P. kykesis) lever i ferskvand - og udbredelsesområdet er i modsætning til de to andre arter ikke i kystnære områder, men inde i landet - ved bunden eller foden af Yucatan halvøen.

Poecilia velifera er større end de andre arter, men der findes racer/variationer af alle tre arter, som varerier en del både i udseende og størrelse - i øvrigt navnlig hos P. latipinna med det store udbredelsesområde. Der er forskel mellem arterne blandt andet på farvesætning på krop og finner, fiskens størrelse, sekjlfinnernes størrelse, og der er også adfærdsforskelle. I naturen kan de ikke hybridisere (krydse) på grund af forskellige udbredelsesområder, men det kan de i fangeskab.

Som et sidespring. Hybrider alias krydsninger er sjældne i naturen, fordi såkaldt biologiske barrierer oftest hindrer det - det kan være alt fra forskellige udbredelsesområder til, at parringsadfærden er så forskellig, at hanner og hunner ikke kan "finde sammen" - i akvarier med begrænset plads og så videre er krydsninger derimod mere udbredte - og arterne er ofte krydset i fangeskab.
I naturen findes der dog også eksempler på krydsninger - ikke mellem de tre sejlfinnemollyer, men for eksempel er Poecilia formosa sandsynligvis et resultat af en krydsning mellem P. latipinna (som er altså er en sejlfinne-molly) og P. mexicana (der minder meget om P. sphenops). At den har udviklet sig som en selvstændig art er sket over en længere periode. Netop P. formosa er meget speciel, fordi arten kun består af hunner (der parrer sig med nærtbeslægtede molly-arter) - æggene begynder at udvikle sig, når de kommer i kontakt med hannes sæd, men alle ungerne ender som en slags kloner af moderen - og den får altså også kun hun-unger. To andre Poecilia-arter er også hybrider - sandsynligvis. Poecilia petenensis og Poecilia latipunctata - men hos dem er der både hanneer og hunner og en mere normal måde at formere sig på 😀

Naturen ER mangfoldig !

#1
Mollyer og Platyer kan godt lide at patte i overfladen, det er helt normalt.
Læg mærke til munden som næsten vender opad og det rette stykke på deres hoveder, de er som skabt til at søge i overfladen.

At de store sejlfinnedmollyer (P. velifera) kan være aggressive, er ikke underlig opførsel i øvrigt. De slås om magten - i hvert fald hannerne. Hvis der (som ofte i fangeskab) er tale om krydsninger, afhænger deres adfærd lidt af, hvilke gener (fra hvilken art), der slår igennem.

Tak thues, for den enorme mængde info! Så fik vi vist alle arterne på plads 😀
Hvad angår at agressionerne ikke er helt unaturlige, så er jeg mere rolig nu. Hannen får lov til at være den bølle han er 🙂 De andre fisk i baljen ser ikke ud være sønderligt intimiderede og Mollyhunnerne vænner sig nok til ham, så mon ikke det går alligevel.

Mr. Frog: Jeg havde ikke tænkt over det med munden - Jeg er ny akvarist. Det giver mening! Tak for det 🙂