Opdræt af L201 - gør jeg det rigtige?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mx-77 — 28. december 2008, 23:01

Så har jeg haft mine VF L201 i omkring 6 måneder og mener at det er tid til et forsøg på opdræt.
Jeg har indrettet et 40L akvarium med rødder og huler i alle størrelser. Der er godt med cirkulation og temp. på 29 grader. Jeg har tilsat lidt jord granulat for at bedre vandet. Min plan er at næste gang det regner vil jeg samle noget regnvand og lave de næste par vandskift med dette.
Er der andet jeg skal gøre eller burde dette være nok?
Råd og erfaringer søges:-)
På forhånd tak

jery — 29. december 2008, 00:44

Måske ikke noget brugbart - mine yngler regelmæssigt, men der bliver ikke noget ud af æggene. En malleekspert har fortalt mig, at det skyldes manglende blødt vand (regnvand).

Mx-77 — 29. december 2008, 00:49

hmm det lyder jo som sådan godt nok, hvis bare de kan vente til efter næste gang det regner:D jeg har adskillige baljer og spande klar til at sætte ud på plænen...
Ved faktisk ikke om de tidligere har ynglet da de har gået i et stort selskabsakvarium hvor jeg kun meget sjældent har set dem.
Tak for tippet;)

Dominica — 29. december 2008, 07:39

lad det regne en halv times tid før du insamler regnvandet på grund af partikler i luften så skal vandet koges og filtreres inden du kan bruge det

jery — 29. december 2008, 07:44

#4: hvorfor vil du dog koge vandet?
Hvis man bor et sted med tung industri og dermed meget skidt i luften (eller på landet i sprøjtesæsonen), så kan man evt. filtrere over aktivt kul.

tetracrusta — 29. december 2008, 08:00

eller købe et omvendt osmoseanlæg til 500 kr!

Bacce — 29. december 2008, 10:53

Jeg har netop fået unger på mine L201... og fremgangs måden ligner meget din... husk dog at få dem fordret godt op med gode produkter, før skal du ikke forvente at hunnen ligger med rogn.... ellers er det bare at klø på..

Bacce — 29. december 2008, 10:53

og forresten... det ser ud til at vare længe før regnen kommer... desværre... jeg er også ved at løbe tør selv...

Mx-77 — 29. december 2008, 14:09

tak for de gode råd.
Har efterhånden læst en del steder på nettet omkring brug af regnvand og min konklusion er at de fleste bare tager det regn som de kan fange. Personligt er jeg ikke så bange for partikler osv. da vi jo selv lever i det dagligt. Vil dog lige lade vandet løbe igennem et kaffefilter for at fjerne eventuelle store urenheder.
Alt i alt lyder det som om min opsætning er ok, så nu er det bare at fodre godt og danse regndans hver aften:D

jery — 29. december 2008, 14:13

Ellers er du velkommen til en tur forbi mig, medbringende en ren dunk.

Mx-77 — 30. december 2008, 00:34

#10
Mange tak for tilbudet! Jeg vil lige give regnen en chance men ellers vil jeg meget gerne slå et smut forbi - TAK

Mx-77 — 2. januar 2009, 13:29

så sner det! ud med skåle og diverse regnfangere:D

Yoush — 2. januar 2009, 15:57

Er det sådan med alle L maller at de skal have blødt vand for at yngle ?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.