Cirkulationspumpe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stig Hansen — 26. december 2008, 18:26

Hej

jeg er ferskvandsgut øh prøver at convertere til saltvand:D hvilke cirkulationspumper bruger i jeg mener hvilke mærker går for at være de bedste ???

fylder mindst i forhold til ydeevne og støj niveau. jeg skal have investeret i en cirkulationspumpe til et 58 liters. og vil derfor sikre mig at den selvfølgelig virker
godt nok men den må altså også gerne være MEGET støjsvag og så selvfølgelig ikke fylde noget da den skal kunne skjules 😎
inden for ferskvandsbrancen siger man jo eheim hvad hedder det i saltvand ?? eheim virker jo bare perfekt kører altid uden støj og ingen problemer.😛

håber på en stor hjælp.

venlig hilsen
Stig

KimJ — 26. december 2008, 19:03

Eheim virker skam fint, også i saltvand, men deres powerheads er ikke særlig kraftige i forhold til de krav der normalt stilles i et saltvandsakvarium.

Jeg vil tro, at der er bred enighed om, at Tunze er det mærke man først tænker på, når man vil have en kvalitetspumpe til saltvand. De er desværre også prissat derefter!

Mange har ofså gode erfaringer med Marea pumperne, selv om nogle brugere melder om startbesvær, når de har været slukket.

Thomaas — 26. december 2008, 19:27

Ja Tunze ville jeg nok også smide mine penge efter.
Høj ydeevne samt lavt watt forbrug, og meget støjsvag.

Stig Hansen — 26. december 2008, 20:08

Hej igen

har i nogle forslag til hvilke Tunze typer som jeg kan gå efter ?? jeg synes det er lidt af en jungle derude *rødmer* mærkeligt har haft ferskvand i mange år og ved lige hvad jeg skal bruge når der skal købes nyt men saltvand føler jeg mig helt lost 😎

det er jo stadig et 58 l akvarium vi taler om.

Laursen — 26. december 2008, 21:58

Hvad er andres erfaringer med hydor koralia pumperne?...
Har selv to stk. marea pumper som køre upåklageligt uden at støje voldsomt, og bruger ikke ret meget strøm og var billige i anskaffelse.

Jerslev — 28. december 2008, 10:46

Til 58 liter giver Tunze for meget - de mindste giver 2500 liter vand - det vil blæse dine fisk og invertebrater ad hækkenfeldt til.

Jerslev

Stig Hansen — 28. december 2008, 11:27

hvad hvis den bliver placeret under de levende sten vil den så også vælte det hele ???

KimJ — 28. december 2008, 11:52

Jeg mener godt, at en 6025 (den som giver 2500 L/T) vil kunne gå an. Det er en Stream-pumpe, så der kommer jo ikke en koncentreret stråle fra den. Dog skal den anbringes med omtanke. Det vil måske nok give lidt problemer at få den anbragt, så den både giver den rette cirkulation, sidder nogenlunde diskret, og alligevel er til at få op, uden at rive dekorationen fra hinanden.

Stig Hansen — 28. december 2008, 12:47

det var en rigtig god pointe den med dekorationen Kim
havde ikke lige tænkt på det 😎 jeg er vandtil planter hi hi.

hvad med hvis man borer et hul i en levende sten kan man det ??
jeg mener de virker meget porøse så kan man bruge et kopbord som mand bruger til træ ???

jeg mener til at skjule cirkulationspumpen i.

KimJ — 28. december 2008, 13:01

Man kan sagtens bore i stenene, men man kan faktisk købe en "sten" til formålet:
http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=12895

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.