Hvem ved noget om SD-kort?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nika — 25. december 2008, 21:44

Hej og glædelig jul til alle.

Vi har foræret mormor en digital fotoramme i julegave og dertil naturligvis et SD-kort til billederne. SD-kortet er på 2 GB, men når vi har kopieret omkring 1 GB ned på det, nægter den at kopiere flere billeder ned på sig. Af egenskaber på kortet i stifinder fremgår tydeligt, at der er 1 GB ledig endnu, men den vil ikke fylde mere på. Kan ikke lige huske, hvad den sagde, og mormor er nu taget hjem med tingene, men det var noget med at det kunne ikke kopieres eller ikke oprettes. Hvis man slettede et par billeder, kunne man lægge et par nye ind i stedet, men kun til omkring 1 GB.

Er der et eller andet trick, eller er der noget i vejen med SD-kortet? Nogen kloge hoveder, der ved noget om dette?

benchmark — 25. december 2008, 21:57

Hvis det er et hele nye SD kort er det altid anbefalet5 at man formater det før du bruger det.
prøv at formatere kortet , derefter kopier billeder.

Hugo — 25. december 2008, 21:59

Hvor copierede i billederne fra og hvordan ?

En del lidt ældre aperater kan ikke håndtere mere end 1gb, ældre endnu kun 512mb og så fremdeles:)

1gb er til mange billeder i den opløsning som fotorammen kan vise dem og at lægge billeder ind i støre opløsning er bare spild af plads.🙂

nika — 25. december 2008, 22:11

#2 Ja, det er et nyt kort, og jeg tænkte på bagefter, om det skulle have været formateret, men fik så ikke prøvet, fordi vi var lidt under tidspres, da damen ville hjem. Vi kan prøve en formatering ved førstkommende lejlighed, hvis det bare er det, der er problemet. Men er det det, når computeren kan se størrelsen på kortet?

#3 På en relativ ny computer, og som sagt kunne den godt se kortets størrelse. Der kan selvfølgelig være mange billeder på 1GB, men alle kunne ikke være der. Vi har ikke ændret på den opløsning, de oprindeligt er taget med.

Hugo — 25. december 2008, 22:25

Når pcen skriver 1gb fri, efter at have fyldt 1gb på!............. så er kortet jo formateret helt!

Er det sådan at kortet var i billedrammen først ? Jeg ved nemlig ikke, hvor store kort den kan håndtere. Og om den laver en begrænsning.

nika — 26. december 2008, 00:35

Nej, kortet var ikke i billedrammen først, vi startede med at sætte det i pc'en og kopiere billeder ned. Det er her, festen stopper halvvejs.

rozzzna — 26. december 2008, 00:38

#6 mon ikke det Hugo mener er om kortet fulgte med til rammen, eller om det er købt særskilt.. for det er da en god grund til at det ikke virker hvis rammen ikke har kapacitet til at læse så store kort

Hugo — 26. december 2008, 01:29

Okeye!
Hun kommer vel på besøg igen. Så prøv at formatere det, og virker det ikke, så er det en bytter:)

Ullits — 26. december 2008, 01:47

det er højst sandsynligt at der i grund kataloget, kun kan lagres x-antal billeder...

hvis i når det antal, så kan systemet ikke styre flere billeder(filer) også selvom i har 1000 GB på kortet...

hvis det kan arbejde med og der kan oprettes underkataloger, kan kortet formentlig udnyttes helt...😉

nå, kom lige i tanke om.... det er vistnok 512 filer rod strukturen kan indeholde...
så har du flere billeder du gerne vil have på... så kan du kun få flere filer lagt over, hvis du kan oprette et underbibliotek/folder/mappe eller hvad det
ellers kaldes og lagre disse her...

det gælder også for mp3... og andre filformater...

nika — 26. december 2008, 09:49

#7#9 Det er ikke fotorammen, der gør indsigelser, det er computeren, der ikke vil lægge mere ned på kortet.

#8 Ok, vi prøver at formatere kortet næste gang, hvor billederne sikkert alligevel skal skiftes.

#9 Det med undermapper ved jeg ikke, om fotorammen kan finde ud af. Den skulle jo gerne skifte mellem ALLE billederne, så bedsteforældre ikke skal rode med indstilling og opsætning.

Tak for hjælpen.

Ullits — 26. december 2008, 09:58

ja, men det er så også som jeg skriver sikkert den begrænsning på 512 filer i rod-strukturen.... der sætter grænsen.. opnår i det vil computeren simpelthen ikke ligge flere billeder over...

ang undermapper, kan i jo prøve at oprette en på korter og kun ligge billeder i der, viser rammen så stadig billederne så fungerer det og i kan udnytte hele kortets lager-kapacitet...

nika — 26. december 2008, 10:38

#11 Ja, det kunne vi prøve... Thanks

Villads — 26. december 2008, 17:11

Jeg kommer til at tænke på de dårlige USB nøgler der var i handelen,hvor der kun var en brøkdel af den opgivne plads på.
Så vidt jeg husker blev alle opgivne GB noteret af Windows men man kunne kun bruge en del ligesom her.

Hvilket mærke er SD rammen?

nika — 26. december 2008, 18:55

Jeg har smidt emballagen ud, og det fremgår ikke af fakturaen. Det er købt hos Harald Nyborg samtidig med fotorammen, selvom det kunne fås til det halve andre steder, men det skulle nok lige passe, at de så pludselig var udsolgt, og vi købte det derfor ved samme lejlighed. Måske er der andre, der har købt samme kort hos Harald Nyborg.

Villads — 26. december 2008, 22:07

Hvis det er dette kort du har købt tror jeg ikke der fup i det.

http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=9631&Grp=&n=10

Ullits — 26. december 2008, 23:24

nej, det er formentlig som jeg skriver en begrænsning der ligger i styresystemet...

nika — 27. december 2008, 09:43

#15 Ja, det er det kort.
#16 Jeg prøver det med undermappen, så filerne ikke ligger i roden. Det går nok en måneds tid, inden mormor kommer på besøg igen, men vi beder hende tage kortet med. Foreløbig kan hun i hvert fald kigge på de 1 GB billeder, der nu var plads til.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.