Fisk til pynt ved fest
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Brain — 12. december 2008, 21:39
Jeg blev ringet op af en bekendt i morges. Hun ville have lidt råd. Hendes søn skal giftes, og de vil gerne have fisk til pynt på bordene i bowler. Hun vidste bare ikke rigtig hvordan hun skulle komme af med alle fiskene bagefter.
Jeg fortalte hende på en pæn måde at jeg ikke synes det er en god ide. Fiskene vil blive stressede, og måske også komme til at fryse alt efter hvilke fisk det skulle være. Hendes svar: "Nå, jamen jeg kan altså godt leve med at mishandle nogle fisk en enkelt dag."
🙁
Hvordan kan det være at nogle folk opfatter fisk som ting og ikke levende dyr? ;( Havde det været kattekillinger skulle folk nok komme op af stolene.
Er det bare mig der er sart?🙁
Sølz — 12. december 2008, 21:47
simonkp — 12. december 2008, 21:53
Folk overser tit fisk, og betragter det ikke som et dyr man skal behandle på en god måde..
For dem er det "bare fisk" ...
det synd og skam..
så er deres hunde og katte også bare "hunde & katte"..
Bruger #844477 — 12. december 2008, 22:00
Brain — 12. december 2008, 22:14
jery — 13. december 2008, 01:45
jery — 13. december 2008, 01:46
Villads — 13. december 2008, 09:00
Man kunne også hænge katte op i halen i gummisnore over bowlerne og se om de kan finde ud af at komme ned til lækkerbidderne.Skiftevis hvide og sorte katte vil se knaldgodt ud.De sorte med en lille høj hat på og de hvide med slør.
Jeg er enig med dig Laura. Det er et skidt syn på dyr.
En tingsliggørelse som vi ikke har brug for i disse tider hvor dyrearter uddør hver dag.
Fam.Krebs — 13. december 2008, 09:13
- og ville f.eks rcs bedre kunne holde til det?
jacob — 13. december 2008, 09:43
Når mine forældre holdt fest i 80erne skete det flere gange at min mor havde nogle store glasskåle på bordet som pynt. I skålene var der Pistia og flydelys. Det synes jeg så ret flot ud. Jeg er ikke lige klar over om man kan få flydelys mere...
Akvarie West — 13. december 2008, 10:45
[citat]Hendes søn skal giftes, og de vil gerne have fisk til pynt på bordene i bowler. Hun vidste bare ikke rigtig hvordan hun skulle komme af med alle fiskene bagefter.[/citat]Jeg vil gætte på at 70% af mine fiskekunder kunde finde på det samme.
Da jeg havde forretning i København havde jeg hvert forår en del kunder, som oprindelig kom fra Iran. De holder en fest ved jævndøgn, og til den fest skal alle medbringe en rød fisk, som står i et stort glas, på bordet foran en. Jeg havde også aftale med dem, om at de kunne komme tilbage med fisken, og jeg var med til at vælge fisken ud.
Jeg har da også solgt guldfisk til en stand på modeshowet i København. De skulle svømme rundt nede under et glasgulv.
Det er vel ikke værrer end når der laves en udsendelse på tv, og der så er guldfisk placeret i en kort periode ved et sofaarrangement. Eller når en tryllekunster spiser guldfisk og spytter dem op igen. Det kan da godt være at han ikke har fisken nede i maven, men selv om hav har dem i ærmet er det da en forkert behandling.
Akvarie West — 13. december 2008, 10:49
Conelius — 13. december 2008, 10:59
Jeg har nogle forslag du kan byde hende:
1)
Man kan købe så meget plastik nu om dage til akvariet.
Kan man ikke købe plastik fisk?
Bowler med lidt grus
et gennemsigtig plastik rør hvor der sidder en fisk..
Grimt, ja... en bedre en mishandling af fiskene...
2) Gå med hendet til den nærmeste (seriøse) forhandler og se om han vil sælge fiskene ( når I har fortalt ham formålet, du kan evt. ringe og tale med forhandleren først).
3) Printe denne tråd ud og give hende svarene - evt. poste samme indlæg på andre akvariesider og printe dem alle ud.
4) Tale med sønnen, hvis du kender ham
For mig er dette uhørt, som andre også er inde på.
Hvad sker der lige med samfundet i dag ?. Folk sætter sig ikke ind i trivsel og pleje af dyr ! Forbrugssamfundet i dagens Danmark har slået igennem og folks egoistiske holdninger. Det er ok, at unge piger anskaffer sig mini hunde som påklædnings tilbehør, og afskaffer sig dem, når de ikke er moderne.
Når man "keder" sig - eller skal lege kerne familie, anskaffer man sig enten en hund eller kat uden at have overvejet, hvad der skal til for at give dyret et godt og RIGT liv. Det er ikke at hunden skal tages frem og se sød ud, når der er gæster - for ellers til dagligt være forvist til et hjørne/bryggers/ hundegård, hvor den selv skal aktivere sig.
Hunden bliver "bøvlet/frustreret" man afliver den eller slipper den løs langt væk fra hjemmet...
Jeg er aktiv medlem af Dyrenes Beskyttelse og har været frivillig tilsynsførende hos Dansk Dyrværn, har set dyr under kummerlige forhold, hvorefter jeg er kørt hjem med vand i øjnene - alt i frustration over at dyrene i så lang tid har levet et kummerligt liv.
Jeg har taget forskellige adfærdskurser ved Dansk Kennel Klub og har igennem en årrække arbejdet med "adfærdsvanskelige" hunde - Det sørgelige er, at mange mennesker ikke indser, at det ikke er hunden som skal rettes op på, men dem og deres håndtering af dyret - holdning til dyr som skal ændres...
Der vil altid være mennesker, som hende, du skriver om, men det eneste vi kan gøre er at tale fornuft med dem, oplyse dem, og belyse dem.. OG PRØVE AT PÅVIRKE - Kun på den måde minimere vi 340 dags menneskerne.
Et frustreret og surt opstød!!!
tusse — 13. december 2008, 11:01
tusse — 13. december 2008, 11:10
Hvis hun vælger nogle fisk der kan tåle stuetemperatur, og de omkringsiddende opfører sig nogenlunde samt at der er et sted til fiskene bagefter er det vel ikke så frygteligt?
Akvarie West — 13. december 2008, 11:17
Som du kan se af #11, så har jeg tidligere gjort det, og hvis der står en i min forretning og vil købe 5 guppyer til det formål, så fanger jeg dem selvfølgelig op. Det har jeg inget problem med. Det kan ikke være værre for fisken, end at blive transporteret i en plastikpose fra Frankrig til Danmark i bagagerummet på en bil, eller opleve at blive fjernet fra sit trykke hjem og sat i et udstillingsakvarium på Randers Messen i 3 dage, mens alle de forbipasserende banker på ruderne, for at få den dovne fisk til at bevæge sig, hvorefter den skal hives op igen og hjem.
Jeg vil da gerne sige, at jeg syntes det er værrer at typiske kunder køber 4-5 forskellige arter af store mellemamerikanske cichlider, og sætter den sammen i et 530 liters akvarium, som vel at mærke ikke er midlertidig.
Kunder med selskabsakvrium, der bare køber nye fisk, og forventer at de gamle bliver spist, det hørte jeg jævnligt.
Et bryllup er kun én aften, og det er da garranteret ham der efterfølgende lider mere end fiskene 😀:D
Conelius — 13. december 2008, 22:04
Nu var mit indlæg ikke myntet på dig. Jeg mener stadig det er synd at proppe fisk i en bowle, med mindre det er en han kampfisk. Det jeg reagerer på er:
Hendes svar: "Nå, jamen jeg kan altså godt leve med at mishandle nogle fisk en enkelt dag."
For det første er det ikke kun en enkelt dag, jeg nægter at tro på, at fiskene bliver afleveret tilbage igen søndag..
Hvis fiskene blev fjernet umiddelbart efterfølgende og der ikke kommer alverdens ting ( af gæsterne) ned i vandet og forhandleren vil tage dem tilbage ASAP ser jeg ikke noget problem i det - rent etisk. Jeg tror bare ikke på, at der er mange med "damens holdning" som tager ansvar og derfor finder jeg det forkasteligt. !
Jeg kender ikke til dig eller din måde at drive virksomhed på, jeg tilkendegiver at man som forretningsdrivende skal tænke økonomi, jeg mener bare at man skal gøre, hvad man selv finder etisk korrekt - og derfra kan kunder eller bruger i diverse forum selv have deres holdning. Jeg har min - og du har din. 🙂
Jeg korser mig ofte, når jeg læser diverse tråde om "rovfisk" som skal gå med andre fisk, der pludeslig bliver reduceret til føde.. (Fordi mennesket begynder at kede sig)... Disse fisk har ingen jordisk chance for at slippe væk, da vi har bestemt deres areal.. Det e tanken om, at vi som dødelige mennesker kvit og frit bestemmer dyrenes skæben, jeg er modstander af. Kan huske en tråd om Snake Head, hvor TO fik mange gode råd, men havde besluttet sig på forhånd, at denne fisk ville han have - trods alle argumenterne imod... Denne holdning kan og vil jeg ikke accepterer..
stony68 — 13. december 2008, 22:48
jeg synes nu ikke der er noget som helst galt med at fodre fisk med andre fisk.
det er da noget af det nærmeste foder vi kan give dem, iforhold til det de naturligt lever af i naturen.
fødekæden er ikke altid lige sjov.
efter at have læst dine indlæg, gætter jeg på at du er vegatar!!- hvilket ikke er naturligt for et menneske.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.