Hjælp til adopterede fisk
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Soelling — 9. december 2008, 13:24
Jeg er ny i det hersens akvarisme. Jeg har fundet en masse info, men har stadig brug lidt hjælp.
Jeg har overtaget et misligholdt 54L akvarie i håb om at give et sværddragerpar og en sugemalle et lidt bedre liv. Akvariet de gik i var fuldstændigt tilgroet i aljer, stod på en kold trappeafsats og blev generelt ikke passet. Jeg rensede akvariet og gruset (store korn i alle farver) for aljer. Afhensyn til bakteriefloraen genbrugte jeg ca. 1/3 af vandet og undlod at rense rørene til pumpen (som er med bundfilter) og en vældig dekorativ træstump før et par dage senere samtidigt med, at jeg satte planter og syv guppyer i for at skabe lidt liv. Temperaturen i hjørnet fjernest fra varmelegemet ligger på mellem 25 og 26. Jeg fodrer dem med alm. flagefoder.
Alt så ud til at fungere og jeg tror endda parret begyndte at lege (Er det ikke det, det kaldes når de parrer sig?) - måske inspireret af guppyerne, hvor især to af hannerne er vældigt opsat på at jagte damer :-) Nu er der imidltid sket det, at sværddragerne opfører sig lidt mystisk. Det sidste døgns tid har hunnen udelukkende holdt sig ved bunden, mens hannen konstant ligger med snuden i vandskorpen og mest bare driver rundt med strømmen. Er det normal adfærd?
De er gulige med få røde aftegninger hist og pist (hannen på ryggen og den øverste del af sværdet - hunnen har en stribe langs med hele kroppen). Kan dette skyldes misfarvning pga. deres tidligere ringe kår eller findes der en variant, som ser sådan ud?
Kan der evt. bare være tale om, at de skal tilvænnes de "nye" omgivelser? Sugemallen er også meget passiv - hænger stortset hele tiden det samme sted på undersiden af træstumpen. Den håber jeg forøvrigt, at nogle af jer kan hjælpe mig med at artsbestemme. Den er orangeagtigt lyserød med røde øjne og 9-10 cm lang (har desværre ikke noget funktionsdygtigt kamera for tiden). Jeg har set en lignende hos en dyrehandel, men ved ikke om det er en art for sig selv eller om der er tale om en albino.
Guppyerne ser ud til at trives - de er meget aktive. Men den bekymrede adoptivfar er lidt skeptisk omkring de gamle fisk, så jeg håber I kan svare på mine spørgsmål og enten berolige mig lidt eller give mig nogle gode fif :-)
snoopyzrainbow — 9. december 2008, 13:53
Er der cirkulation nok i vandet? Bundfilter er ikke noget jeg plejer at være begejstret for,tværtimod,jeg synz det er noget bæ.
Men hver sag sin smag.
Tænker lidt at det kan være iltmangel,der gør dem inaktive..omvendt så burde guppyerne jo så også være inaktive. Er der kun bundfilter? Ingen anden form for ilt/cirkulation? Du kunne prøve at smide en ekstra iltsten i og se om det kunne hjælpe lidt...
Men er sikker på der kommer nogen der er lidt mere erfaren end mig,og som kan hjælpe dig:)
min far overtog engang et meget plumret akvarie.Man kunne overhovedet ikke se noget som helst,det var bare sortbrunt.Han tømte det af,og vupti,der var 6 røde sværddragere..han fyldt nyt vand i,og sørgede selvfølgelig for et fungerende filter med dertilhørende bakterier,og i,røg sværddragerene.Men de kunne simpelthen ikke tåle det kulturchok,det var,at gå fra møgbeskidt til rent,så 3 dage efter var de alle døde.🙁
katnet — 9. december 2008, 14:54
Det tager tid og tilvænde sig til nye forhold også selv om de er gode, tager tid.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.