Spørgsmål ang dafnie opdræt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

M.Ploug — 5. december 2008, 22:39

Hej med jer herinde,jeg håber at i kan hjælpe mig med et par spørgsmål ang dafnie opdræt.
Jeg har tænkt på at starte nogle aquabox op med dafnier til foder til mine fisk og jeg har sådan rigmlig styr på det efterhånden, jeg kan bare ikke rigtig læse mig frem til nogen steder om de har brug for et filter eller nogen form for luft i baljen, så det første spørgsmål er så om de skal have det eller er det ikke nødvendigt.
Spørgsmål 2 er mere om der er nogen der har haft gode erfaringer med sådan et projekt og måske kan give nogle gode råd med på turen.

Park — 5. december 2008, 22:48

Jeg har en gammel køleskabs-skuffe stående med dafnier fra i sommers...

Der er absolut ingenting udover lidt jord i bunden, lidt planter (kun for min skyld) og vand + dafnier fra den nærliggende sø - der er også lidt snegle i!

Jeg fodrer dem med en gæroplæsning hver eller hveranden dag, hvis jeg husker det... 😛

Der er altid rigeligt med frisk foder!!! 😉

Så fylder jeg bare op med vand, når jeg kan se, at der er fordampet noget...

Park — 5. december 2008, 22:50

Du kan med fordel også læse lidt her :

http://www.dafnier.dk/
http://www.springhalen.dk/

Park — 5. december 2008, 22:53

En opstartskultur kan købes her : www.springhalen.dk

Eller du kan komme forbi mig og få lidt til at starte op på! 😉

akvariekaj — 5. december 2008, 23:23

Hej, med dig derude, M.Ploug.
Du behøver intet filter, men jeg kan anbefale dig at ilte dafnie-kulturen via alm. luftpumpe og iltsten et par timer dagligt. Det forhindrer nemlig stillestående vand, med de gener, det nu kan give.......
I modsætning til, hvad der oplyses fra flere steder, dør dafnierne ikke af de små luftbobler fra iltstenene.
I øjeblikket har jeg 3 store kulturer af Daphnia Magna i hhv. to 3 liters beholdere og én 4 liters beholder. (Derudover har jeg fire små backup kulturer i meget små beholdere (NesCafé-glas m.v.)). Daphnierne formerer sig i sådan grad, at jeg kan høste daphnier næsten hver dag. Mængden er svær at angive, men fangstnettet er fuldstændigt rødt af daphnier.
Har du flere spørgsmål skal du være velkommen.

helene — 6. december 2008, 00:09

#5 hvilken temperatur har du dem ved ??

stonny — 6. december 2008, 09:18

Her kan du læse en del om dafnier:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=798365

Du behøver ikke have hverken cirkulation eller luftsten i akvariet. Hvis du har, skal den være meget svag, da dafnier ikke kan tåle kraftig cirkulation.

Bruger #687873 — 6. december 2008, 10:01

Jeg har 2 kulturer i beholdere med ca. 8 liter vand. En pæn tot javamos og lidt bøgeblade i - der er altid nogle infusorier, dafnierne kan leve af. I starten var mit problem, at jeg ikke havde nogen fornemmelse af, hvor meget foder der skulle til, for at holde kulturen optimal. Nu har jeg fået pejlet mig ind på, at 4-5 tsk. gærvæske hver anden dag passer mine kulturer godt. De går ved alm. stuetemperatur, og pumpe eller iltsten er overhovedet ikke nødvendigt. Jeg skifter ca. 20% vand ca. en gang om ugen.

Flere steder læser man, at når man ser, dafnierne lægge de sorte æg - eller begynder at bære rundt på disse - skal man skynde sig at starte en ny kultur op, da de sorte æg er "udtryk for utilfredshed" over ét eller andet... Efter min mening er der altså ingen grund til panik! Det kan godt være, kulturen står lidt stille et stykke tid, men den kommer igang igen. Det har ihvertfald ikke været et problem her.

Man kan også holde de meget mindre japanske dafnier (moina). De er rigtig gode til små fisk - unger eller de meget små rasbora og boraras. De er dog lidt mere krævende, da de helst skal have mad hver dag = vandet skal været sådan lidt tåget nærmest hele tiden. Jeg startede moina op i ca. 1 liter, men er nu også gået over til at have dem i ca. 8-9 liter vand. Og HOLDDAOP! Det var da ligegodt noget, der kunne sætte skub i antallet. De går under samme betingelser, som de store dafnier.

Er man så "heldig" at have grønt vand (svævealger) til rådighed, vil både de store dafnier og moinaerne blive glade for en portion.

Jeg har også købt mine foderdyr hos www.springhalen.dk, som jeg varmt kan anbefale 🙂

Glemte lige: tilsæt 2-3 stykker af de snegle, der kaldes mose-snegle! De æder evt. døde dafnier og andet dødt materiale, og er med til at holde lidt gang i den "økologiske" balance. Hvis sneglene bliver for mange, er de lette at håndplukke, hvis baljen er lavet at lyst/hvidt materiale... iøvrigt skal dafnierne også have dagslys - mine står under et alm. lysstofrør, der er tændt fra morgenstunden til ca. kl. 23...

nordbakken — 6. december 2008, 10:10

undskyld men låner lige tråden*S* er der nogen i Horsens og omegn der har en kultur jeg kan få lidt af? så må i gerne sende mig en pb
mvh Allan

M.Ploug — 6. december 2008, 11:40

Kanon alle sammen!, jeg havde pejlet mig ind på springhalen og pasning af dem osv men jeg kunne bare ikke lige hitte ud af om de skulle ha en form for luft og det skal de så ikke.
Jeg takker for de gode råd jeg har fået af jer og park jeg tror bare jeg køber dem ved springhalen da det nok er billigere end at køre ind til dig for at få en lille kultur (boer på sydfyn)😉 men mange tak for tilbudet.

Park — 6. december 2008, 11:49

#10 Det er bare iorden... 😀

peter8600 — 6. december 2008, 16:14

Ingen luft eller filter... du ødelægger dine Dafniers mulighed for at optage føde, da deres små fimre hår ødelægges....

MartinBangGranitfrværk. — 6. december 2008, 18:58

Følger lige med her, spændende.

akvariekaj — 6. december 2008, 19:42

#6 De går ved stuetemperatur, og et par grader eller mere under stuetemp. om natten. Jeg tror højeste temp. er 22, måske 23 grader, og laveste er formentlig omkring 18 grader. Kulturerne står i vindueskarmen.

helene — 6. december 2008, 20:31

jeg har nemlig mine på min lukkede altan, og der bliver desværre koldere end jeg regnede med, .. der er ned til 10-12 grader, de er levende og formerer sig da også , men jeg syns nu det virker lidt koldt, og måske ville der komme mere fut i dem hvis de kom ind igen ...

M.Ploug — 14. december 2008, 22:12

Jeg har siddet og funderet over noget, det gælder om at de skal have alger og bakterier at spise og der må akvarie vand da være temmelig godt da der er masser af bakterier og chancen for grøntvand er også stor.
Er jeg helt galt på den???*blink*

M.Ploug — 15. december 2008, 19:59

Nogen?

peter8600 — 15. december 2008, 22:27

kultur af flydealger som er fortræffelig foder til Dafnier kan købes hos Springhalen.dk - læs min tråd om dyrkning af Dafnier. 🙂. Kan ikke se at der skulle være noget i vejen for at bruge "brugt" akvarievand som foder. selv bruger jeg opslammet gær til 1 kr. hos købmande, der er så til lang tids fodring. Har forsøgt med Flydealger, men det kneb at hold liv i det. I alle tilfælde gælder det bare om at have backup stående af Dafnier- så kan man selv ekspermentere med fordring. 😀. Jeg har min hovedkultur i et 54 liter akvarie med sandbund og lidt Kronblad plante, lidt alm. jord som har stået i et glas et par dage er tilsat, der gror fine alger i akavriet og jeg kan se at Dafnier har æg og formere sig fint. Jeg høster jævnligt til foder som mine fisk i mit 160liters elsker. Jeg fodrer Dafnier med opslammet gær et par gange om ugen ( ca. en halv kaffe kop med en kvart tsk. gær passer fint). Jeg har erfaret at det er bedst hvis jeg hælder det i et sted og ikke ud over det hele i vandet. Vandet skal værelet gråt. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=798365#SiteEnd

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.