Gurami yngl. vs snegle.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kierkegaard — 28. november 2008, 00:31

Tråd omhandlende yngel hos Blå Gurami /Trichogaster trichopterus og snegle i akvariet.

Jeg har i går fjernet forældrefiskene efter at jeg var sikker på at de havde lagt æg. Den fineste skumrede havde de lavet. -De går helt isoleret og ungerne er nu helt alene. (Næsten, derfor denne tråd).
Her til aften kunne jeg så endelig se de små "haletudser". Fantastisk, første gang jeg får yngel hos guramier. Har ellers forsøgt med mine dværgguramier førhen uden held. Jeg har haft tre kuld med kampfisk i år og håber nu at mine erfaringer inden for infusorier osv bærer frugt. Der er MANGE æg, og jeg har været heldig at være hjemme i tide til at sørge for at de ligesom hos mine Bettaer ikke har haft mulighed for kaviar-taffel. 😉

Mit spørgsmål er. Der er nu omend få snegle i akvariet. Der er lidt "posthorn" snegle og de der andre ca 5 mm store ja jeg ved ikke hvad de hedder snegle, de ligner en "rigtig" snegl, ikke de aflange 2 cm lange typer.-hvad hedder de?
-Udgør disse snegle en fare for min yngel? Fordi så skal jeg have ryddet dem væk omgående. Fysisk bekæmpelse. Der blir ikke tale om nogen kemisk løsning. -Kan snegle nappe levende larver eller uklækkede æg (for en anden gangs skyld)`?

Hvis det ikke betyder noget vil jeg bare lade larverne blive store og "stærke" uden at forstyrre.

Jeg har tænkt mig at køre med infusorier, lidt æg selv om det sviner ja, men det klarer jeg med vandskift hvor jeg sætter en diffuser på afløbsslangen når jeg skifter vand. :-)

Er det en god ide med luft til de små, altså lidt iltning af vandet?

-Vi har så lige fejret det i hjemmet med Spirulinaer og hvide myggelarver, on the house. Der er ingen smalle steder i Bredgade!! 😀

Villads — 28. november 2008, 13:42

Jeg ved ikke om sneglene er til fare for din yngel,men prøv at søg på "Mosesnegl" det kunne godt være den der ligner en rigtig snegl.

Kierkegaard — 28. november 2008, 20:19

#2
Hej Villads.

Jeg har været rundt på Google og lige flygtigt at søge. Men lige præcis en oversigt med billeder over de forskellige snegle har jeg ikke kunnet finde.
Du har ret. Første søgning på Google gav et hit med et billede af dem jeg "har haft" mange af. Så tak for det.

Jeg ved at snegle tager feks overskydende mad. Men om de lige frem kan "dræbe" og spise unger ved jeg så ikke. Så håber I kan være behjælpelige.

Unger er godt nok store og fine. De virker større end de jeg plejer at have med kampfisk. Næsten hele kanten rundt på mit akvarie er "beklædt", det kunne godt gå hen at blive en oplevelse hvis hovedparten overlever. Med Betta får jeg normalt en del ud af det.
Nu har jeg rodet med bil hele dagen, så bliver det dejligt at komme hjem til fred og fisk. 😉
Kan I have en god weekend!?

Kierkegaard — 3. december 2008, 21:28

Hvad siger I mht luftsten til de små?

Der er rigtigt mange unger som er klækket i sidste uge, så ville det ikke være smart med ekstra luft? De går i et 30-40 liters og jeg skifter meget vand hver tredje dag.

På forhånd tak.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.