Corydoras schultzei

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Casper — 11. september 2008, 21:12

Har lige nogle hurtige spørgsmål, er de normale i handlen, og er det normalt der går 1-2 til ud af 5-6 stk når man køber pansermaller ?

maciej.P — 11. september 2008, 21:21

ja deses ofte i handlen,

og nej det er ikke normalt at der dør et par stykker . dette kan være et tegn på dårlig vandkvalitet eller et for højt akvarie

JitH — 11. september 2008, 21:24

#2 : Et for højt akvarie? Så de ikke kan "nå" op til overfladen og snappe luft? *blink*

Knerd — 11. september 2008, 21:25

Jeg kender ikke navnet men hvis man googler det, kommer der noget der ligner en ganske normal kobberpansermalle frem... Så hvis det er den, så er den meget almindelig i handlen. Jeg har kun købt pansermaller en gang og der var ikke en eneste af de 5 der gik til på trods af masive begynder fejl der bla. resulterede i alt for meget nitrit. Generalt skal man påregne enkelte tab når man køber store mængder små stimefisk, men om det også gælder pansermaller ved jeg ikke. Men 2 ud af 6 lyder af meget...

maciej.P — 11. september 2008, 21:29

#3 yeps præcis, havde et akvarie med målene 70*70*70 og der døde mine pansermaller, men mine sommerfuglecichlider ynglede osv.så det var ikk pga. af vandkvaliteten

Knerd — 11. september 2008, 21:29

#2 De kan trække atmosfærisk luft hvis vandet ikke er iltet godt nok, men de drukner altså ikke uden atmosfærisk luft hvis der ellers er ilt nok i vandet. Og selv om de trækker luft fra overfladen er det ikke ensbetydende med at der er for lidt ilt i vandet, det er bare noget de gør fordi de kan...

Casper — 11. september 2008, 21:35

Tror nu mine vandkvaliter er iorden, der døde en ud af 6 så synes nu ikke det er det vilde, de andre har det vidst fint. de tåger rundt

Casper — 11. september 2008, 21:36

Og nej det ikke bare en alm. kobber pansermalle, de meget mørkere 🙂

maciej.P — 11. september 2008, 21:41

her er et link med billeder http://www.planetcatfish.com/catelog/species.php?species_id=34

maciej.P — 11. september 2008, 21:42

http://akvarieudstyr.dk/netshop/showProduct.asp?pid=46426 her er et link til en forretninghvor de har dem.


det er en ret billig cory

Casper — 11. september 2008, 21:53

Ja ved godt hvordan den ser ud, og kan fortælle jeg kun gav 106kr. for 6 🙂

Panda+ — 11. september 2008, 23:32

Corydoras schultzei har for tiden status af synonym for Corydoras aeneus, dvs. kobberpansermalle.
Dens tegning er dog klart afvigende og artens status diskuteres, der er flere af eksperterne der mener den bør være en selvstændig art (lissom Corydoras venezuelanus og andre fra kobberpansermallegruppen). På dansk kaldes C. schultzei undertiden Guldsøms Pansermalle.

Pansermaller er i stand til at ånde atmosfærisk luft vha. tarm åndedræt, dvs. de trykker luften gennem tarmen og optager ilten derfra (man sku tro mennesker gjorde det samme....). Men de er på ingen måde afhængige af dette ekstra andedrætssystem. Under normale forhold ses luftoptag ved overfladen kun lige efter spisetid. Ved dårlig vandkvalitet og lavt ilt indhold stiger luft optags frekvensen markant.

At en enkelt eller to af en gruppe nyindkøbte pansermaller dør kort efter indflytningen er desværre ikke unormalt. Pansermaller går ofte og har det ret skidt i butikkernes akvarier. At flytte på en afmagret og stresset pansermalle er ofte det sidste nådesstød.

Casper — 11. september 2008, 23:37

har oplevet det de 3 gange jeg har købt panser maller, dog har jeg fundet ud af der forskeld på hvor de blir købt 🙂

SogneprQsten — 12. september 2008, 01:03

kan det ikke også have noget at gøre med at nogle pansermalle arter lever på lavt vand og ikke kan tåle et højt vandtryk, hvor efter de dør?


Mener at have læst det, men ved ikke hvor eller hvornår

Panda+ — 12. september 2008, 07:49

Det lyder som en temmelig hjemmestrikket hypotese. I pansermallernes hjemlande er der store vandstandsforskelle fra tørtid til regntid. I Brasiliens delstat Amazonien bevirker regntidens vandmasser vandstandsstigninger på 12- 18 meter.

Pansermaller er eksperter i at beregne afstanden til overfladen, for derefter at skyde op, tage luft og dykke ned igen i en eneste bevægelse. Jeg har haft nogle voksne kobberpansermaller der gik på 35 cm vandstand, hvilket nærmest var for lavt. De hamrede ind lampen hver gang, og lignede bestemt fisk der uden problemer kunne klare det dobbelte.

SogneprQsten — 12. september 2008, 11:31

det var også bare noget jeg mente at have læst, i forbindelse med meget høje akvariere 🙂

Gl.dansk — 12. september 2008, 11:48

Jeg synes også det lyder noget hjemmeskrikket at 70 cm skulle være grunden til dødsfald. Den holder i mine øjne ikke "vand"... Den må du forklare lidt bedre, maciej.P 🙂

Grith — 12. september 2008, 11:48

# 1 jeg husker en debat gående på at corydoras udskiller giftstoffer hvis de bliver stressede f.eks under transport. Søg i debatten på gift stress corydoras - så måske skal du overveje at køre lidt mere forsigtigt på vejen hjem 😉

Mvh Grith

anitabritt — 12. september 2008, 14:07

#1 Mht. dødsfald v. køb af Corydoras er min opfattelse, at der er mange faktorer der spiller ind.
For det første : Hvilke fisk man køber...er det vildtfangede eller opdrættede fisk.
Hvis man køber vildtfangede coryer er risikoen større.Til dels fordi stressfaktoren er rimelig høj v. den lange transport ( f. eks. v. medimporter, hvor man får fiskene direkte fra hjemlandet), men også om afklimatiseringen er forløbet tilfredsstillende ( omstilling til akvariehold, ændring af vandværdier, etc.).Ved disse eksempler må man nok påregne et vist tab.
Opdrættede fisk er afklimatiserede, men der kan igen være forskel på butikkens vandværdier kontra ens egne.Desuden medfører det altid stress i en eller anden grad, at flytte og transportere coryer.
coryer er faktisk rimeligt hårdføre, men "vælter" de, så er de meget svære at redde.
En anden faktor der spiller ind, er også hvilken art man køber.
Nogle er mere sky end andre og derved opstår også lettere stress ved transport .
En god ide når man køber Corydoras er at forhøre sig i butikken om der er tale om vildtfangede eller opdrættede.Hvis det er vildtfangede, hvor længe de så evt. har gået i butikken og om hvorledes afklimatiseringen forløb (evt. tab derved).
Man kan desuden bede om evt. at få dem pakket enkeltvis, hvis der er tale om "sarte" arter.Evt. m. lidt aktivt kul, som er godt i tilfælde af selvforgiftning.

Gl.dansk — 12. september 2008, 14:34

Lige nøjagtig det med vandkvaliteten er noget af det jeg tænkte meget på da jeg købte pansermaller (Sterbai). De kom fra en privat der anvendte osmosevand hvilket gjorde at tilvænningen til mit hanevand var vigtig. De kom i en spand med det vand de blev transporteret i og så lod jeg mit akvarievand dryppe langsomt heri så tilvænningen skete stille og roligt. Fik at vide at det at det dryppede i vandet var vigtig!!! Jeg er faktisk begyndt at gøre det ved alle de fisk jeg køber - så er jeg på den sikre side...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.