biobolde..?

hej... jeg har egentilg aldrig forstået funktionen af biobolde.. er der nogen som har lyst til at forkare lidt hvad det præcist bruges til og hvordan det fungerer?

Det bruges i spandpumper etc. som filtermateriale. Det specielle ved biobolde er, at de har en stor overflade ift. f.eks. keramikrør.

Biobolde er bare et filtermedium, som f.eks. grus, filtervat, keramikrør etc. Det er simpelthen et sted bakterierne kan sidde fast på. De er, ikke mindst iflg. reklamerne, specielt udformet så de har så stor overflade som muligt, og let lader vandet løbe igennem. Det sidste er en fordel, hvis det drejer sig om rislefiltre, da der så ikke er for meget vand i filteret.

Et filtermedie som bilbolte har aerobe forhold (Iltrige forhold) de bakterier der lever der er en del af den processen der omdanner No2 og Nh3 til No3 og bruges til fiske akvarier og ferskvand som kan tåle lidt No3.

I saltvandsakvarier sker den aerobe proces på overfladen af de levende sten og det er som real nok. No3 nedbrydes til nirtogen i anaerobeforhold (iltfattige forhold) som der inde i de levende sten og DBS.

Men da koraler ikke tåler No2, Nh3 og kun meget lidt No3 kan værdigerne være svære at styre med biobilte og derfor vi har skummeren.

Skummeren fanger æggehvidestoffer, proteiner og fedt + ander stoffer som i det nitrogenekresløb bliver til No2-Nh3 osv.

Håber du fik lidt ud af den forklaring 😉

Eller er der en her på siden der har en hjemme side med en rigtig god forklaring http://bioaqua-no3.dk/index.asp?id=235

tak for de nyttige oplysninger.. og tak for linket..

Hvis du mangler en rigtig god forklaring på det nitrogene kredsløb så lad være med at kigge på http://bioaqua-no3.dk/index.asp?id=235. Der er alt for mange fejl og "hverdagsforestillinger". Tjek derimod evt. http://fins.actwin.com/mirror/begin-cycling.html som er en væsentligt bedre forklaring uden de sædvanlige fejl.

Mvh. Morten.

#6
Her ville en forklaring nok være på sin plads?
Essentielt står der, såvidt jeg kan se, det samme på begge sider, omkring det nitrogene kredsløb.

#7 ja jeg vil meget gerne give et par eksempler.

"en Bakterie kaldet: Nitrosomonas" Der er ikke en bakterie der hedder Nitrosomonas - derimod er der en nitrificerende bakterie med artsnavnet europaea under slægten Nitrosomonas. Måske ikke en graverende fejl men dog upræcist og uvidenskabeligt. Og det samme gælder for gennemgangen af de nitrit-oksiderende bakterier.

"Patogene (sygdoms fremkaldende) bakterier og virus bekæmpes og nedbrydes af filtrets gavnlige bakterier, nøjagtig som det foregår i naturen. Dette kan direkte sammenlignes med vores eget immun system!" Der er INTET belæg for en udtalelse af denne type!

"Bakterier som nedbryder Nitrat, arbejder kun under strengt anaerobe forhold" Ikke korrekt - mange kendte nitratreducerende bakterier er fakultativt anaerobe og kan skifte mellem at bruge nitrat og ilt som elektronacceptor til oksidationen af organisk materiale.

Nogle ville kalde dette for flueknepperi, men hvis man vil markedsføre sig via videnskabelige forklaringer, så skal man dæleme også have gjort sit hjemmearbejde ordentligt.

Mvh. Morten.

#8
"Flueknepperi" lyder så negativtB)
Bortset fra oplysningen om at bakteriekulturen skulle være bakterie/sygdomsbekæmpende, hvilket jeg ikke har forstand på, men egentlig heller ikke har noget med nedbrydning af affaldsstoffer at gøre, er det essentielt korrekt, omend simplificeret, hvad der står i artiklen, al den stund, at der i akvaristisk sammenhæng er brug for anaerobe forhold, hvis man vil opnå en effektiv nitratnedbrydning, uagtet at du sikkert har ret i det du skriver.
Det lyder lidt som om at Du er mere irriteret over den salgstaktik der forsøges, end det egentlige indhold af artiklen, hvilket selvfølgelig er helt OK, men jeg vil nu mene, at begge artikler giver et udmærket indblik i hvordan vores filtre fungerer, og det er jo dybest set det der er meningen med dem.

Jeg tror du rammer rigtigt der, Kim.

Det er helt sikkert salgstalen jeg er meget imod, for hvis man ikke har en dybere viden omkring kvælstofcyklen så tror man nok fuldt og fast på alt hvad der står i artiklen.
Sekundært synes jeg også at det er ærgeligt at der "simplificeres" så meget at udsagn bliver ukorrekte. Man kan sagtens forklare ting rigtigt og letforståeligt.

Mvh. Morten

- En animation af kvælstofcyclus kan ses her:

http://www.sp.uconn.edu/~terry/229sp03/lectures/Ncycleanim.html

- Om bakterier:

http://www.bioconlabs.com/autoheterobac.html

Der findes mange tekster som beskriver forsøg i spildevandsrensning, og bakteriers egenskaber i sådanne anlæg. En del af dem er dog "pay per wiev".

Interreserede er meget velkommen til at tage kontakt til mig via hjemmesiden, så skal jeg gerne uddybe på bedste vis! Med dette kan der drejes hen til det som tråden handler om?

Nu lyder det jo som om der er 2 eksperter på banen, kan i så ikke give et forslag hver på hvordan vi kan reduserer vores no3 i et saltvands akvarie.

Nu er jeg jo så ikke "ekspert" men jeg vil da alligevel tillade mig at kommentere 🙂

Mekanisk NO3 reducering er vel nogenlunde begrænset til at skifte en masse vand med vand der ikke indeholder NO3.

Biologisk reducering kan foregå på flere måder

Et dedikeret nitratfilter der sættes på akvariet.

Bakterier der anaerobt omdanner NO3 til N2 i f.eks. levende sten eller en DSB

Makroalger der forbruger NO3 og PO4 til at vokse, f.eks. Chaetomorpha.

Jeg er selv stor tilhænger af at bruge Chaetomorpha, dels fordi det er en nem måde at se at der bliver eksporteret næring på (det vokser en hel del!), dels fordi det er et godt refugie for pods og andet og dels fordi jeg synes at det er kønt at se på.

Der er en relateret debat på C: http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=794377

#13
Har Du et bud på, hvor stort et refugium skal være, i forhold til akvariet, og hvor meget lys det kræver?

Så stort som muligt 🙂 jeg kørte med ca 30% af akvariestørrelse.

Jeg ved at der er mange der bare bruger en sparepære, men Chaetomorpha kan sagtens håndtere en del lys og vokser bedre med mere lys. Jeg brugte et 24W T5 kompakt over det lille refugie jeg havde (20x40 cm overflade) og det voksede godt.

#13 ja det er jo de mest kente... Men jeg håbe nu lige der kunne lokkes lidt nyt ud af dem nu hvor der snakkes om at det er muligt at nedbryde No3 i aerobe forhold og ikke de anaerobe som vi kenner.

Der er jo også Vsv *(Vodka) og Zeovit 😉

Nu tør jeg ikke udnævne mig til ekspert - dem er der nok af allerede 😉

#16 Der er aldrig blevet nævnt at det er muligt at reducere nitrat under iltrige forhold, blot at mange af de kendte nitratreducerende bakterier som kendes ikke er strengt anaerobe bakterier, men derimod bakterier der evner/har mulighed for at skifte elektronacceptor afhængigt af omgivelserne. Selvfølgelig ser du ikke nitratreduktion (eller kun meget begrænset) under aerobe forhold for det kan simpelthen ikke betale sig for bakterierne.

Mht filtrering er #13 og det du selv nævner vel de mest anvendte.

Mvh. Morten