Dårlig akvarieejer eller????
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
LouiseUna — 29. juli 2008, 00:47
Håber nogle kan hjælpe os.
Vi har endelig fået fisk i vores akvarie og vi må virkelige være verdens dårligste til at holde sådan et.🙁
Vi havde besluttet at vi ville starte med et lille akvarie (60 l. 6 kantet) og så skifte til et stort når v havde lært noget mere. Vi har kig på et 325 liters, men hvis det er så svært skal vi da slet ikke have fisk.
Vi har pt. 2 små lyserøde/gule frøer, som jeg ikke ved hvad hedder*rødmer*. En kuhli ål tilbage, da de to andre er døde. 1 scalaer tilbage, da dens kammerat er død. en kampfisk, som vi købte fordi han jo var så flot. 2 panser maller, tror jeg nok, sådan en lille stibet en. 1 stk U2 et eller andet (den kunne knurre af fiskemanden, hvis det hjælper på beskrivelsen) Vi havde så for få dage siden også 4 guppi hanner og 6 guppi damer, men kampfisken har taget livet af alle hannerne.
En morgen vi stod op, var de 3 af hannerne døde og vi vidste ikke lige hvorfor, vi fandt så ud af det, da han angreb den sidste.
Vi købte først guppierne efter at de andre fisk var døde, vi tog en vandprøve med til fiskemanden, som sagde at vandet var fint, men at det helt sikkert var fordi vi ikke havde dækket akvariet tilstrækkeligt ned inden vi sprøjtede mod fluer. Vi havde ellers lagt et uldtæppe og plastik over akvariet og først fjernet det efter der var luftet ud.. Vi har hele tiden spurgt fiskemanden til råds og der har været mange fisk som han ikke ville sælge os, både pga. dette akvaries størrelse, men også pga. nogle fisk ikke passede så godt med vores fisk temperament.
Hvad pokker gør vi forkert? Er den kampfisk så aggresiv at den ikke kan have selskab af andre?? Jeg ville gerne have lidt flere fisk i, men ikke hvis de dør med det samme.
Lige nu tør vi slet ikke tænke på at få et stort akvarie, det bliver det vel ikke nemmere af?
Louise
Kasper K — 29. juli 2008, 00:57
Hvis jeg var jer, ville jeg starte med at købe et par guppyer - fx 4 hunner og 2 hanner, så alle hunnerne ikke bliver jagtet konstant af hannerne, men at der i stedet skiftes mellem hunnerne (De er jo nogle små frække fisk, de guppyer 😉 ).
Desuden, uden at vide alt for meget om det, er kamfisken en meget selvstændig fisk - forstået på den måde, at de ikke har store krav til plads, men at de foretrækker at gå alene, i stedet for at blandes med alverdens andre arter. De kan desuden være aggressive, over for andre fisk - som i nok har oplevet.
En anden ting er, at akvariet slet ikke er stort nok, til at have Scalare deri - de bliver store og kræver meget mere svømmeplads.
Hér er artsbeskrivelsen, af scalarer: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pterophyllum_scalare - som i kan læse jer frem til, skal den have et akvarie på minimum 250 L.
Men inden jeg skriver mere, vil jeg egentlig gerne vide, om jeres akvarie er højt og aflangt?
Dog et lille ekstra råd til jer: I bør tjekke op på de fisk, i har kig på, før i køber dem. Jeg ved godt, at man kan stå og vælge en masse, ud fra farver, men hver fiskeart, har hver sit krav til lys, svømmeplads, fodder, vandværdi osv. osv. I kan prøve at kigge under "Artsbeskrivelser" hér på siden, og finde nogle af de fisk i ejer - og derefter se, hvad nogle af dem i virkeligheden kræver... I vil nok blive overraskede.
Men inden jeg kommer for godt igang, vil jeg nok lade andre komme på banen, da her helt sikkert er brugere, der har mere forstand på det, end mig 🙂
bhv1987 — 29. juli 2008, 01:10
fnal — 29. juli 2008, 01:17
Ang. akvariestr. og vejledning fra din akvarieforhandler..så er det muligt det virker som om han har vejledt jer korrekt, men når du skriver 60l sekskantet, så er jeg overbevist om at det er et søjleakvarie...hvilket kun giver fiskene mulighed for at svømme op og ned og for scalarens vedkommende, så har den ingen mulighed for at svømme frem og tilbage....men står nærmest stille i vandet....
1. Guppyer må ikke gå sammen med kampfisk da kampfiskhannen tror at guppyhanner er kampfisk hanner og derfor vil prøve at slå dem ihjel....ellers kan du sagtens have kampfisk.
2. scalare skal holdes i min. 250l, uanset str. på fisken...det er grundet højden på akvariet og fiskens udvikling..
3. de lyserøde/gule frøer lyder for mig som albino frøer og efterhånden som de vokser behøver du ikke at spekulere på om der er for mange fisk, for de æder alt hvad de kan gabe over...
4. Ang. antal guppy hanner og hunner, så har Kasper ret...der skal flere guppy hunner til...jeg ville foreslå min. 3 hunner til en han...men hvis du virkelig vil have proff. rådgivning ang. guppyer så skriv til Villads her på siden...hmm..der er et par mere som virkelig har styr på guppyer men lige nu er navnene glippet...*rødmer*
I skal bestemt ikke være nervøse ved at skulle købe et større akvarie end det på 60l...det er altid nemmere at opretholde balancen i akvariet ved større vandmasse, især da pumperne så herved også er af bedre kvalitet...Et 325 ville I blive rigtig glade for, hvis I ellers er til akvariehold...det er en god str. som er overkommelig og som grundet sin str. stadig åbner op for forskellige fiskehold muligheder...hvis nu man en dag skulle få lyst til at prøve noget andet....
Så lige et par spørgsmål....
1. Hvor tit skifter I vand og hvor meget af gangen?
2. Hvilken slags bundlag har I i?
3. Hvad fodrer I med?
4. Hvor tit fodrer I?
5. Hvor meget belysning har I kørende på akvariet?
6. Hvis I har planter i, hvilke og hvor mange?
joanna — 29. juli 2008, 01:18
håber det kan hjælpe jer lidt, så i ikke mister alt håb 😀
mvh joanna og asbjørn
Kasper K — 29. juli 2008, 01:26
Scalare: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pterophyllum_scalare
Kuhli ål: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pangio_kuhlii
Kampfisk: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Betta_splendens
Guppy: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Poecilia_reticulata
Albino frø: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Xenopus_laevis
Panser malle: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Brochis_britskii
fnal — 29. juli 2008, 01:27
Det er muligt at det rent fysisk kan lade sig gøre med et glad vand til kampfiskene..men det er da ikke optimalt....og bør kun foregå i kortere perioder, hvis det endelig skal foregå...Jeg er udemærket bekendt med de forhold kampfiskene lever under i naturen, men dette er også kun i mindre perioder i forbindelse med tørke...og bestemt ikke noget jeg ville anbefale til en nybegynder som evt kunne opfatte det som en reel mulighed...
ang. rådgivning vil jeg bestemt anbefale Neonfisken.dk - Udover at være gode til at rådgive kunderne korrekt har de nogle ret fordelagtige priser....og et et stort og varieret udvalg af fisk....
😎
fnal — 29. juli 2008, 01:28
God hjælp der Kasper...bruger selv linkene i min profil....dejligt overskueligt, især når man er ny og ikke har erfaring med at finde rundt i artsbeskrivelserne....😉
Kasper K — 29. juli 2008, 01:35
Jeg har stik modsat erfaring. Jeg har fire Kuhli ål, og jeg har haft dem lige så længe, jeg kan huske. De har altid boet inde i min pumpe, da jeg havde stenbund - og jeg troede de var døde/opløst, fordi jeg aldrig så dem. Men en dag da jeg skulle have det hele op - og rense pumpen vimsede fire små Kuhli ål ud i vasken... Og jeg fik da heldigvis fanget dem inden afløbet 😉
Jeg har siden hen fået sandbund - og det er de blevet virkelig glade for. De gemmer sig aldrig inde i pumpen mere, men i stedet graver de rundt i sandet og pusler rundt på bunden/inde i græsset. De ligger meget sammen - og der er endda én af dem, der er blevet ret så bred... Så måske den venter små Kuhli unger? Jeg kan kun håbe 🙂
fnal — 29. juli 2008, 01:42
Også her ang. kuhli ål..nok et af de mest hårdføre jeg har haft...vi har haft 2 stk. i nogle år nu og de stortrives de tykke slamberter...de bor nu hos min veninde hvor de går på neptun sand ...præcise kornstr. kan jeg ikke huske, men det er ikke helt fint sand...
fnal — 29. juli 2008, 01:42
bhv1987 — 29. juli 2008, 01:43
ellers er der her et super godt link til hvor i kan finde butikker som sælger fisk over hele DK
http://rasher.dk/akvarieforretninger/
Kasper K — 29. juli 2008, 01:47
Jeg har heller aldrig hørt om det før - og deres måde at yngle på, er vist også ret uvidst?
Men derfor afviser jeg ikke, at de pludselig trives så fantastisk godt - af en eller anden grund - at de har været lidt sammen i mørket 😛
bhv1987 — 29. juli 2008, 01:48
fnal — 29. juli 2008, 01:50
KatjaW — 29. juli 2008, 10:12
Jeg syntes ikke at i er dårlige akvarieejere, men ligesom jeg har gjort begår i lidt nybegynderfejl, man kan ikke samensætte alle fisk (desværre).. 😉
Men jeg har så også oplevet at man godt kan blive godt go grundigt fejlinformeret nogle steder hvor man køber fiskene.
Herhjemme har vi selv en kampfisk. Og vi har ham gående med neonfisk, platyer, sværddrager og ballon mollyer uden de store problemer. De er ret territorielle, så jeg har sat nogle flyde planter i, så han har sit eget hjørne.
Jeg fik at vide at andre fisk med for stor hale kan få kampfisken til at slå dem ihjel, bl.a. guppyer (som andre også har skrevet) Hvis du gerne vil beholde guppyerne skulle du måske købe en balje mere og have dem gående i.
Du kan evt læse lidt mere om kampfisken her:
http://kampfisk.net/
Held og lykke
snoopyzrainbow — 29. juli 2008, 10:22
I er som ikke dårlige akvarieejere,som andre oz skriver, I har bare lavet den klassiske begynderfejl..har selv været der*rødmer*og klokker da stadig i det hist og pist..*rødmer**rødmer*
Pennut — 29. juli 2008, 11:58
Nej i er bestemt ikke dårlige akvarieejer, i laver bare de samme fejl som nok 90 % af dem der starter med akvarier også har gjort og vil fortsætte med at gøre i fremtiden.
I betale bare nogle dyre lærepenge, nrå bare i vil lære af jeres fejl og lytte til de råd i får, så skal i nok finde ud af det engang ud i fremtiden.
Som en skriver her på siden selvom man har haft akvarier i 40 år er man ikke udlært og derfor kan man godt begå en fejl. 😀
Frank — 29. juli 2008, 13:59
LouiseUna — 18. august 2008, 22:20
Det har været en enorm stor hjælp. ud fra de links i kom med er jeg blevet meget klogere på vores fisk. Jeg fandt bl.a. ud af at vi ikke har pansermaller. jeg ved ikke hvad det var for nogle fisk, og nu er de døde, spist af U2, som helt sikkert er en knurre malle.
Lige nu virker det til der er balance i akvariet. kampfisken har slagtet alle guppihannerne. Min datter kom til at træde på den ene frø efter den var kommet ud af akvariet. Så den er død.
Lige nu har vi en kampfisk.
3 guppi hunner, som vist er lidt overvægtige.
en scalar, som er noget aggressiv overfor kampfisken.
En kuhli ål, som jeg ikke har set i et par dage
en U2
og en frø
Selvom der har været meget tumult i akvariet virker det til at det kører nu. vi vil ikke putte flere fisk i akvariet.
til gengæld har vi købt et nyt akvarie. Det er på 320 l. Og der har vi virkelig brug for hjælp.
Akvariet var et brugt et og der fulgte en pokkers masse udstyr med. Der er en meget stor flot baggrund, som ligner en klippevæg. Inde bag klippevæggen er der sådan nogle plastikdimser som renser vandet.
Er der ikke en som kan give en beskrivelse eller et link om hvordan vi bygger det ordentligt op?
Planen er at vi vil bruge 2 til 3 uger på at køre det op inden vi sætter fisk i og så tror jeg nok vi flytter alle vores fisk på nær kampfisken, han må blive i det lille.
Louise
snoopyzrainbow — 18. august 2008, 22:31
Det lyder som en rigtig god idé,med at lade det køre godt ind før I tilsætter fisk. Lad være med at plumpe alle fiskene i på én gang..tilsæt først et par stykker,vent et par dage,tilsæt så lidt flere,osv. Så blir filteret ikke overbelastet af en million fisk på én gang:)Kuhliål er en flokfisk,så hvis I vil beholde den i har,skal I ha fat i nogle flere.
I kan sagtens tilsætte flere fisk i det nye akvarie,samt lidt flere i det gamle,når nu i kun vil ha kampfisken i den. Knurremallen er også en flokfisk så dem skal I oz ha et par stykker mere af.
Har sendt dig en pb:)
LouiseUna — 18. august 2008, 23:14
Nu har jeg prøvet, men ved ikke om det virker.
Hvordan skal det der bagpå indrettes, hvor mange biokugler eller hvad nu de hedder. Pt. er der fem af de blå filtre og så er vi i tvivl med hensyn til det hvide vat agtige filter. skal det kun sidde i det sidste fag eller hvordan? Hvor sætter vi så varmelegemet?
Planen er selvfølgelig at vi skal have flere fisk i det nye akvarie. Vi skal have nogle flere ål og en knurremalle mere, men derefter er vi meget i tvivl. Vi vil helst have nogle farverige fisk, men vi vil ikke lave samme fejl igen, med at sætte hele fødekæden ned i samme akvarie.
Louise
snoopyzrainbow — 18. august 2008, 23:22
Mht.fisk så er der jo mange muligheder,skal det være selskabsfisk,cichlider eller?
LouiseUna — 18. august 2008, 23:56
cichlider eller selskabsfisk. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror vi skal læse en del om nogle forskellige fisk, men det hele er bare så uoverskueigt.
Måske skulle vi se på fisk når vi skal ud og købe planter og så tjekke dem noget mere ud når vi kommer hjem.
Forresten kan det virkelig passe at det er umuligt for en nordjyde at købe fisk syd for fjorden? Vi har fået at vide at vi ikke må købe på den anden side af fjorden da fiskene vil dø. Jeg synes måske ikke det lyder særlig realistisk.
Bruger #844477 — 19. august 2008, 07:54
Fiskene syd for fjorden er da lige så sunde/usunde som dem nordenfjords..
kribensismallen — 19. august 2008, 11:04
akvariekaj — 19. august 2008, 18:32
Forresten kan det virkelig passe at det er umuligt for en nordjyde at købe fisk syd for fjorden? Vi har fået at vide at vi ikke må købe på den anden side af fjorden da fiskene vil dø. Jeg synes måske ikke det lyder særlig realistisk.[/citat]
#24 Ja, det må du endelig ikke gøre, tropiske akvariefisk kan ikke trives så langt mod nord.
Mvh.
MarleneP — 19. august 2008, 19:06
skn — 19. august 2008, 19:28
He..det kommer an på hvor i Nordjylland du bor. Jeg bor (og køber fisk) i Aalborg..som jo altså er syd for fjorden (sådan lige). Jeg kan ikke se der kan ske noget som helst ved at købe fisk nord for fjorden, men man kan selvfølgelig overveje hvor langt man transporterer dem, og hårdhed i vandet osv.
Bare klø´ på med akvariet, der er masser hjælp at hente her. I skal nok komme efter det.
Venlig Hilsen Stinne
Brian C — 19. august 2008, 20:23
det er jo bare et spørgsmål om at vænne dem til det vand de skal gå i, og så er den ikke længere, men det må være en der prøver at tage gas på LouiseUna...
mange af de fisk vi holder, kommer omtrent omme fra den anden side af jordkloden, så mon ikke de skulle kunne klare den lille forskel der på det danske vand
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.