Kampfisk har svært ved at dykke

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mysteries — 26. juli 2008, 17:53

Hejsa
Min kampfiskhan Max ser ud som om han ikke rigtig kan få haleroden under vand. Det er lige der hvor halen sidder fast på kroppen at han hænger i vandoverfladen. Det ser ud som om han ikke rigtig kan dykke - jeg har prøvet at gøre ham nysgerrig for at lokke ham ned, men han hænger altså bare der. Han vil gerne spise.

Da jeg kom hjem fra ferie i mandags, sagde kæresten at han ikke længere ville have tørrede røde myggelarver. Det spiser han ellers altid og er meget glad for det. Jeg kunne se at selvom kæresten havde forsøgt at rydde uspist mad op, lå der stadig noget og var ret klamt at se på. Max fik straks renset akvarium og jeg prøvede med Tetra Pro flagefoder, som jeg knuste og det ville han gerne have (selvom han normalt ikke vil spise alm. flagefoder).

Ved I hvad der kan være galt? Er der en sammenhæng mellem det at han hænger med bagkroppen i overfladen og det at han har skiftet smag? Han ser ikke oppustet ud eller særlig anderledes ud. Kunne da også godt lige vifte kindskægget ad mig, selvom finnerne ikke blev bredt så meget ud 🙂

helene — 26. juli 2008, 18:38

Uden at være ekspert lige i det, så tænker jeg, at det lyder som noget med luft ... og jeg har læst et par gange at kampfisk kan få problemer med at de får forstoppelse, luft i maven ... og løsningen på det har været at give den nogle lidt maste (afskallede) ærter ...
Det er ikke sikkert jeg er inde på et rigtigt spor, men du kunne da prøve ;-)

joanna — 26. juli 2008, 20:59

det lyder som om han har prøver med svømmeblæren også kaldet SBD.. du kan prøve som helene siger at give ham en mast afskallet ært, og ikke fodre med andet end det i 1 døgn.. men du må kun give ham en enkelt ært.. det er ikke sikkert han vil spise den og det er langtfra sikkert at han kommer sig over det.. men prøv at spørge rozzzna herinde, hun ved sådan noget.. ellers gå ind på hendes hjemmeside www.bettasplendens.dk ( det er rozzzna der har den ) og se om du evt kan fange hende derinde... men umiddelbart vil jeg tro at det er SBD

snoopyzrainbow — 26. juli 2008, 21:31

#3 rose er vist ikke til stede idag,så vidt jeg forstod på hende da jeg afleverede fisk..

Mysteries — 27. juli 2008, 00:51

ok, tak, jeg prøver med ærten

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.