hvid plet på den ene finne

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MartinBT — 21. juli 2008, 20:04

Hej cichlide eksperter,

Nu skulle det prøves med cichlider, og jeg købte nogle smukke unge cichlider hos MalawiCarsten.

Det drejer sig om
0.0.5 Pseudotropheus Saulosi
0.0.5 Cynotilapia afra
0.0.5 Labidochromis Caeruleus

Den ene Caeruleus er meget stille og ynder at ligge helt nede ved bunden ofte i gemmestederne. Jeg tænkte det nok var stress da fiskene lige var kommet i om torsdagen og opførslen begyndte at kunne ses fredag.

Så jeg lod akvariet stå hen helt alene over weekenden for at de kunne få lidt ro, men her mandag er den stadig lidt sløv i det. Dog mere aktiv end før.

Så var det jeg så at et par af de andre havde en lille hvid prik på den bagerste finne forneden(ikke halen), helt ude i spidsen. Der er nok en 3-4 der har det i alt og størrelsen varierer, den største er på den største fisk og er nok 1-2 mm.

Jeg har forgæves forsøgt at fange et billede af det men det lader til at være umuligt de er sgu for hurtige.

Jeg har skiftet 30% vand idag, og skifter igen 30% vand i morgen.

Fiskene virker aktive, spiser fint, og ser ikke ud til at have nogle hvide pletter ellers, de er ikke opsvulmede eller andre sygdoms tegn.

Kan det være noget svamp, eller er det måske bare helt naturligt på disse fisk at have sådan en lille hvid plet?

Jeg håber i kan hjælpe en nybegynder når vi snakker cichlider.

spim — 21. juli 2008, 20:46

Hvis det er hvidepletter skal du igang med at medicinerer NU!!!!
Hvis du venter for længe, mister du hele flokken...

Beklagr dramatikken, men jeg har selv prøvet at vente for længe og det kostede mig over 30 fisk... 🙁

MartinBT — 21. juli 2008, 20:53

Jamen hvis det er hvide pletter burde de så ikke sidde forskellige steder?

Her drejer det sig om en 3-4 fisk der har en plet helt samme sted alle sammen.

piranha29 — 21. juli 2008, 20:56

Kunne måske bare være"æg pletter" du kan se.Hanner få dem når de når en vis størrelse.

2mas — 21. juli 2008, 20:58

Jeg har da også fra tid til anden, set en lille bitte hvid plet på finnen af 1-2 fisk. Men jeg har aldrig gjort noget ved det, og de lever da endnu 🙂
Se tiden an, hold lidt ekstra godt øje med dem.

MartinBT — 21. juli 2008, 20:59

#4 - hvor store skal de ca være for at disse "æg pletter" kommer. For det er netop den største fisk der har den største plet, og de mindste der ikke har.

#5 Det lyder betryggende at der ikke er sket noget ved det, jeg kunne dog stadig godt tænke mig at vide hvad dælen det kunne være. Af ren nysgerrighed.

piranha29 — 21. juli 2008, 21:01

#6 hmm kan dårlig huske hvornår det yngel af golden jeg har opdrættet begynder at få dem. Men ca 4-5 cm hvis min hukommelse ikke helt svigter *rødmer* Men vilstærkt gætte på at det er "æg pletter" når kun den store har og de små ikke har.

Og sygedommen "hvide pletter" vil fiskene få på hele kroppen, hvorimod "æg pletter" kun er der hvor du beskriver.

MartinBT — 21. juli 2008, 21:09

#7 - Det lyder godt. Jeg takker for alle kommentarer. Jeg holder godt øje med fiskene og ser om de skulle ændre adfærd.

Kviller — 21. juli 2008, 22:05

Jeg er næsten også sikker på der er tale om hanner der har ægpletter. Du kan læse mere her: http://www.akvariewest.dk/Fisk/Ordbog/Aegpletter.html

Mvh
Jakob

MartinBT — 21. juli 2008, 22:54

Tak for linket Jakob, det kunne godt tyde på det var det, selvom de ægpletter der er på den fisk du linker til er langt flottere. Mine har kun en enkelt plet på gatfinnen længst oppe mod fisken og ud mod halen.

Men det er sikkert forskelligt fra race til race hvor og hvor mange pletter de har.

Det kan ikke være svamp? Vil svamp sætte sig andre steder og hvordan ser det præcist ud, jeg synes det er svært at finde nogle billeder af det.

Kviller — 21. juli 2008, 23:57

Svamp ligner slet ikke æg pletter ihvertald. Jeg har aldrig selv haft svamp, men mener at have læst at det ligner sådanne noget vat agtigt noget der sidder på fisken.

Der er mange forskellige varianter af ægpletter, det er ikke alle arter der har dem og nogen har mange og andre har kun en enkelt. Der kan også komme flere jo ældre fisken bliver.

MartinBT — 22. juli 2008, 07:59

#11 Tak Jakob så giver det bedre mening, det ligner ikke noget vat agtigt noget der sidder på fisken heldigvis. Så det er nok bare ægpletter.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.