Hjælp til sammensætning af fisk :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Klaus W — 14. juli 2008, 00:34

Hejsa folkens!

Jeg overvejer at anskaffe mig et 325 ltr. akvarie. og så starte det op med Malawier.

Da jeg er lidt af en rookie inden for dette med de større cichlider, kunne jeg meget godt tænke mig at høre på nogle gode råd fra jer 🙂

Jeg er ude efter fisk som er gode begynderfisk. og der skal selvfølgelig overhovedet ikke være mulighed for at de kan krydse.

Jeg har siddet og kigget på billeder det sidste år, og jeg kan rigtig godt lide M.Msobo, P.Salousi, Cynotilapia afra og self L. Caeruleus. men kunne godt tænke mig lidt andet end Mbuna'er også. er det for meget at gå over i noget Jacobfreibergi eller noget i den stil også?

Det vil være helt kanon hvis i vil komme med forslag om sammensætninger hvor nogle af de ovenstående arter indgår 🙂

På forhånd tak!

Mvh Klaus

iiiiaaaaiiii — 14. juli 2008, 00:51

L. Caeruleus+P.Salousi+Freibergi kan du godt sætte sammen ellers er der også P. Demasoni

Klaus W — 14. juli 2008, 01:00

Okay, det lyder da meget godt. hvad hedder kønsfordelingen og antal så? 🙂

Klaus W — 14. juli 2008, 11:36

Er der ikke nogle med andre forslag? jeg er blevet lidt hooked på de Msobo. kan man ikke lave en sammensætning med dem og nogle andre?

NT-1988 — 14. juli 2008, 17:15

Jeg vil råde dig til at holde mbuna'er for sig selv 🙂 der er alt for meget gang i dem, til at de fredelige aulonocara'er ville finde det behageligt. Når det så er sagt, synes jeg at valget med Labidochromis Caeruleus er et fint valg. skide god begynderfisk. I stedet for Saulosi, skulle du måske overveje f.eks Pseudotropheus "acei". den er mere rolig og har aldrig hørt om krydsninger mellem de 2 slags. Hvis du så insistere på at ville have aulonocara, kunne det nok godt lade sig gøre, med de 2 rolige mbuna arter. Men ellers ville jeg forslå måske Afra som du selv siger eller også kunne du prøve en af elongatus-arterne. <husk at de aulonocara'er du sætter sammen med mbuna, skal være en del større end mbuna'erne, ellers får de tæsk og får ikke lov at være i fred og så dør de af stress 🙂

NT-1988 — 14. juli 2008, 17:24

Og tror umiddelbart godt din elskede msobo kan gå med dem 😀 burde ikke give problemer. Med hensyn til kønsfordelingen tror jeg med de 4 arter:

Metriaclima Msobo
Labidochromis Caeruleus
Pseudotropheus "Acei"
Pseudotropheus Elongatus

ville jeg tro at kønsfordelingen skulle hedde 2.3 eller 2.4 🙂

Rasmus6700 — 14. juli 2008, 18:50

Jeg har selv haft disse fisk gående sammen i en 270l:
4.3 pseudotropheus saulosi,1.2 labidochromis sp. "hongi" og 2.3 otopharynx tetrastigma, dog ikke fuldvoksne.

Sidsnævnte er en sandsild der snildt holder trit med mbunaerne, hvis selvfølgelig de er nogenlunde lige store. Mener denne fisk er fejlagtigt placeret under fritsvømmere her på siden, men det er en helt anden snak. Her er artsbeskrivelsen: http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Otopharynx_tetrastigma
Der er også en del der holder sciaenochromis fryeri(blå ahli, forholdsvis lille rovfisk) sammen med mbuna. http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Sciaenochromis_fryeri

Jeg ville gå en stor bue udenom at holde msobo og saulosi sammen da hunnerne ligner hinanden alt for meget, hvilket vil ende med kryds.

Jeg står selv og skal starte en 400l op på specialmål(2 meter langt), og der kommer der til at gå ps. saulosi, lab. sp. "hongi", c. afra "red top" likoma og protomelas taeniolatus(red empress) til en start.

Sidstnævnte mener jeg ikke er en god ide i et akvarie under 150cm, men denne kunne jo skiftes ud med oto. tetrastigma eller s. fryeri. Saulosien kunne skiftes ud med msobo hvis du er mere til den. Lab. caeruleus kan tilføjes, og så har du en sammensætning med noget forskelligt farvespil og en sammensætning uden en overhængende krydsningsfare.

Til sidst må jeg slutte mig til NT-1988's råd om ikke at putte a. jacobfreibergi ned til dine mbunaer, har prøvet det af uden noget godt resultat. Ingen døede af det og der kom også skuffe på dem, men hannen gik konstant uden farve og så halvstresset ud.

KimJ — 14. juli 2008, 19:18

#1
Se evt. her:
http://www.kim-jakobsen.dk/Artikler/mbunaartikel1.htm

og her:
http://www.kim-jakobsen.dk/Artikler/fritsvoemmerakvarium1.htm

Klaus W — 14. juli 2008, 20:41

Tusind tak for jeres svar! virkelig kanon med så meget hjælp! 😎

Aulonocara'er er hermed droppet 🙂

Er Msobo'en svær at få fat i til overkommelige penge? det kunne jo være jeg skulle vælge Salousien så?

Nu hedder min "drømmesammensætning" så:

2.6 Ps.Salousi eller 1.2 M. Msobo
1.2 L.Caeruleus
2.4 Sciaenochromis fryeri

Er dette en god sammensætning? og kan der tilføjes flere arter?
Jeg vil blive meget glad hvis i gider at sætte antal og køn på dem i foreslår 🙂

Klaus W — 14. juli 2008, 20:57

kunne der komme noget rødt eller grønt ind, vil det ikke være så ringe endda 🙂

Rasmus6700 — 14. juli 2008, 22:24

En direkte grøn fisk er lidt svær. Der er nimbochromis venustus der har noget grønt i sig, men den kan godt være hidsig i en 325'er. Det er i hvert fald ikke noget jeg vil anbefale til en begynder
Det her er min otopharynx tetrastigma han og der er da noget rødt.


Nu kan jeg se du kommer fra nordjylland, og der skulle det være til at få fat på de fleste fisk, især mbuna, men prøv at søg på msoboen på annoncemarkedet. Både saulosien og golden kan du næsten stille dig ned på gadehjørnet og råbe på. Men når du sætter de 2 fisk sammen har du jo et meget gult akvarie så synes næsten for din egen skyld at du skal ud og lede efter nogle flere arter.

Hvis du vil have et overvejende mbuna akvarie skal du have flere fisk i. Jeg vil sige 25-30 fisk, men det er der jo flere meninger om. Når du har så mange fisk i akvariet er der flere at fordele aggressionerne på, så kommer du ikke til at have en enkelt fisk der indtager et større territorie i akvariet da han har for mange han skal holde væk fra dette område.

Klaus W — 14. juli 2008, 22:42

Okay, det var sgu da flere end jeg havde regnet med 😮
Ja det er nemlig det med at der bliver for meget gult. måske jeg bare skulle droppe salousi og msobo. og så i stedet overveje Demasoni? eller Ps. Elongatus?

Klaus W — 15. juli 2008, 22:02

Er der ikke flere med lidt gode råd? 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.