Hjælp til RCS Rejer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

simonkp — 28. juni 2008, 21:55

Hej folks.
At opdrætte RCS rejer lyder spændende, og jeg tror jeg vil give det en chance..
så jeg har lige et par spørgsmål jeg håber i kan svare på:

1. Skal der bruges en han og en hun for at en RCS kan yngle? ( dumt spørgsmål måske, men bær over med mig )
2. Yngler de hurtigt, og skal de have specielle forhold for at yngle?
3. Hvor længe går der fra de bliver gravide, til de går med æg? og til æggene flækker?
4. Hvor mange RCS kan der gå i et 54 Liters?
5. Spiser de deres egne unger?.
6. hvad spiser de? og vokser de hurtigt?

tror det var alt, håber i vil give jer tid til at svare på mine spørgsmål.

mvh simon kp..

Bruger #584957 — 28. juni 2008, 22:30

Nu vil jeg svare i denne og ikke i min egen.
1. Ja det skal der.
2. De yngler forholdsvis hurtigt, specielle forhold, tænker du på vandet eller i det heletaget?
3. Hunnerne går med den i 3-4uger.
4. Du kan have en del, men start med 10 stykker, da de hurtigt bliver til flerer.
5. Nej det gør de ikke.
6. De spiser: Fiskefoder, alger, mulm, frostfoder, kogte grøntsager, salat, spinat, agurk, bøgeblade, diverse kommercielle fodertyper beregnet til rejer – og meget andet. Rejerne er stort set altædende.
De vokser hurtig med den rette føde.

simonkp — 28. juni 2008, 22:33

#2 du jo en knag, tak fordi du gad svare på mine spørgsmål.

- jeg mener altså, hvordan skal akvariet være indrettet?.
og spiser de deres egne unger?..

hvad vil du sige er bedst som føde til dem?

Bruger #584957 — 28. juni 2008, 22:40

Jeg har sort grus 1-2mm, (ikke nødvendigt), men det står i god kontrast til rejernes røde farver, men du kan sagtens bruge sand.
Noget mos af en art, evt. javamos som jeg selv bruger, det er rigtig godt skjul til dem. Lidt planter hist og her.
som sagt i #2 under 5. så spiser de ikke deres eget yngel.

Jeg har faktisk her i dag købt noget specielt reje foder, som skulle være rigtig godt.
Du kan se det her, http://www.akvarieplanter.dk/forum/viewtopic.php?t=700 ca. midt på siden.
Ellers så sørg for en varieret kost.

simonkp — 28. juni 2008, 23:18

#4
super! du skal have rigtig mange tak for din hjælp..
nu kan jeg komme i gang med opdræt 🙂

Esben — 29. juni 2008, 07:10

Indlægget er flyttet fra 'Cichlider - Andet - Nybegynder' til 'Akvariesiden.dk - Andre akvariedyr' af Esben

Hugo — 29. juni 2008, 11:32

Jeg bruger rigtig groft grus i akvariet med rcs 5-10mm, så kan man nemlig godt have nogle småfisk deri også.
Da rejeynglen gemmer sig i gruset. Mange planter er godt og en trærod, som de kan gnave i.
Når der 'kun' er 10 rcs i et 54l, så skal de stortset ikke fodres, da de piller og nipper i alt (rydder op).🙂🙂

jaco — 11. januar 2012, 12:25

Sjovt at i 2008 var der ikke mange der havde RCS rejer, nu har næsten alle dem.
http://akvariedyr.dk/redcherryshrimp.html

Lige nu mangler jeg en vejledning til at udrydde dem, har forsøgt rigtig mange ting. Men de bliver ved med at komme frem.

Jeg vil gerne have den gule reje over i mit stue akvarie, den er meget mere synlig end den røde. Men problemet er at de ikke kan gå i samme akvarie 🙁

Den gule reje jeg vil have i akvariet, de er bare super flotte og meget synlige. Nu er de også kommet i en pris hvor vi alle kan købe dem. 😀
http://akvariedyr.dk/gulerejer.html

montrey — 22. februar 2012, 18:32

Når jeg så har købt rejer ved dyrehandleren og de alle er røde, vil det sige jeg ingen hanner har?

Pseudo — 22. februar 2012, 19:20

Lige nu mangler jeg en vejledning til at udrydde dem, har forsøgt rigtig mange ting. Men de bliver ved med at komme frem.

Synd du bor i Protektoratet Jylland, 😀 Jeg kunne godt bruge 20 stk:(

cathrine0802 — 28. april 2012, 06:44

Jeg er lidt i samme båd som ejeren af dene tråd 😉
Så jeres indlæg har været til stor hjælp
Dog har jeg læst om nogle rejer, at de skal i saltvand og sådan lidt af hvert når de er med rogn og lign.
Dette skal RCS rejerne ikke eller hvad?
Kan de blive i samme akvarie hele tiden uden at skulle ud, eller have noget specielt?

Jeg har et 54L startersæt, som jeg vil lave til rejerne.
kan de godt gå på grus, eller er det bedst med sand, hvis de skal yngle.

og Jaco, hvis du stadig vil af med et par stykker ville jeg gerne være dig behjælpelig 😉

Frankech — 28. april 2012, 06:57

#11
Rcs skal ikke i saltvand
Du kan sagtens beholde dem i det samme akvarie der er ingen grund til at flytte rundt på dem
DE kan gå på alt bundlag

AnneH — 28. april 2012, 07:22

#11:
Amanorejers yngel skal have en saltvandsfase, ikke rcs.

MiaC — 28. april 2012, 07:52

Al køb og salg skal holdes ude af forum, også selvom varen evt. er gratis.

cathrine0802 — 28. april 2012, 08:33

Dejligt.
Er der andre racer der er lige så nemme som rcs?

Hugo — 28. april 2012, 10:08

jaco: De de gule skulle være mere synlige er noget vås! Det er samme art i en anden farvevariant og de er precis lige synlige i pytten.

Har selv begge slags!🙂

Dahl1 — 28. april 2012, 11:04

Hugo jeg tror han mener de er mere synlige i akvariet, fordi de er gule. For du har helt ret det er samme art og de begge helt fremme i akvariet.

Jeg synes personligt at de gule er nogle af de flotteste at have i akvariet, men hver sin smag.

Hugo — 28. april 2012, 11:13

Ja!............ Men når gule bliver fesne i farven......så er de da precis lige så synlige som fesne røde.

Skarp gule skal sammenlignes med skarp røde, og så ses de lige meget!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.