Saltvandsakvarie uden huller i bundglasset

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lomholt — 16. juni 2008, 15:16

Lad det være sagt med det samme: Man behøver ikke bore huller i bunden af akvariet for at have et overløb der suger overfladevandet væk og ned i en sump. Når jeg møder folk og fortæller at der er boret huller i bundglasset på mit akvarie (i overløbet), så vandet kan strømme ned i et mindre akvarie (sumpen), så kigger de på mig og ruller lidt med øjnene fordi de synes det er noget risikabelt med de der huller i glasset. Kan godt forstå dem, for hvem laver frivilligt et hul i et akvarie? *uhh*

Nå, men egentlig vil jeg bare lokke alle jer, der frygter saltvand pga. huller i bundglasset, ud af gemmestedet og fortælle jer, at man faktisk godt kan lave en løsning der virker lidt som en slags hævert, hvor vandet suges op over akvariets side og løber ned i sumpen vha. tyngdekraften. Måske vækker det din nysgerrighed, for hvis du har et ganske almindelig akvarie, så behøver du ikke lave huller i det for at prøve om det her med saltvand er noget for dig... blev du sulten af at høre lidt om denne lune ret? 😉

...opskriften på "hovedretten" og billeder af denne følger....

gapirri — 16. juni 2008, 15:57

Ikke for at stjæle tråden, men jeg regner med at gå i gang med at bygge det her overløb snart.

http://www.melevsreef.com/acrylics/overflow.html

I det hele taget har han flere gode ting på sin hjemmeside.

Hilsen Anders

Janne — 16. juni 2008, 17:21

Man kan også gøre som jeg er i gang med i mit nye 112 l; dele et stykke af akvariet fra til en slags indvendig sump. Jeg lover at der kommer billeder af det en eller anden dag. Har faktisk haft akvariet stående i flere måneder *rødmer*, men det er først nu det er ved at være færdigt.

memorex182 — 16. juni 2008, 17:50

kom med nogen billeder så jeg kan se hvordan man ungår at lave huller i bunden:D

rozzzna — 16. juni 2008, 19:04

uha.. denne tråd glæder jeg mig til at se fortsættelsen på.. har et par ferskvandsakvarier der engang i fremtiden gerne må indeholde saltvand.. på denne måde 😀

Janne — 16. juni 2008, 22:22

Så fik jeg startet en tråd om mit 112 l uden huller i bunden: http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=754283

Lomholt — 19. juni 2008, 21:41

i forlængelse af #1, så forventer jeg at unne vise en lille serie billeder der viser en god spændende løsning. Jeg skal bare liiiige have fingrene i noget PCV rør og bøjninger så det bliver nok først på mandag 😉

Hvam — 20. juni 2008, 09:00

# 2 Med sådan en overløbsboks får du samme problem med en snorken når vandet trækker luft ned i røret til sumpen, men huller undgåes dog!

Lykke — 20. juni 2008, 15:01

jeg var meget tæt på at købe en overløbs kasse til mit juwel... men efter en masse søgning og debatter, bliv jeg enig med mig selv om at der var for stor risiko ved det, så det bliv til huller i glasset....

Lomholt — 20. juni 2008, 21:15

Lykke: Kunne godt tænke mig at høre hvad for en risko du specielt tænker på, altså hvad der kan ske?

Esben — 20. juni 2008, 22:12

Jeg tror at lykke tænker på et overløb som man kan hænge på kanten og så have en sump nedenunder.

Lykke — 21. juni 2008, 00:06

jep... se #34 i http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=696727

Lomholt — 24. juni 2008, 09:29

#12 Tror muligvis jeg har en ok løsning på problemet med at en hævert ikke starter af sig selv igen. For hvis overløbskassen ikke starter med at sende vandet ned i sumpen fordi den har fået luft, så vil returpumpen jo fylde akvariet med vand - ganske som der står i din tråd i #34.

Lomholt — 24. juni 2008, 14:29

Ikke mit pirmære bud, men virker Tunzes overløbskasse egentlig ikke efter hensigten - også selvom der kommer et strømafbrud? Den koster "kun" 779 kr. http://petsupply.dk/tunzeoverloebskasse-p-2355.html?osCsid=3ddae93f52a82793ab40b73050b0109c

Lykke — 24. juni 2008, 20:58

jeg har slet ikke forstand på det... men ved da at der er flere der køre med det uden problemer.. ved så ikke om de har haft strømafbrud??? 😀:D

Thomas Og Kia — 25. juni 2008, 16:10

der står i teksten om den at den også vil virke selv efter en strøm afbrydelse.

Citeret fra produkt beskrivelsen:
"Even after an interruption of the recirculation pump, it will continue to operate."

så det kan jo kun betragtes som et ja. 😉

thyme — 27. juni 2008, 11:39

Det kunne bare være rart hvis man kunne finde et rigtig billigt relæ af en eller anden art der kunne slukke returpumpen skulle det ske at overløbet stoppede

Lomholt — 27. juni 2008, 12:09

#17 Man kan vel bare have et 'backup overløb'? 🙂

Lomholt — 27. juni 2008, 12:11

#17 Alternativt så findes der jo Tunzes water level alarm, men og den koster vist omkring 600 kr. (?) Så helt billig er den ikke, men det er jo heller ikke billigt at få vand ud på gulvet.

thyme — 27. juni 2008, 12:13

ja det kan man vel, men så koster overløbet jo dobbelt så meget, og har dobbelt så meget larm. Jeg vil tro man kan finde sådan er relæ billigere end 1000kr.

thyme — 27. juni 2008, 12:14

Hvor finder man den water level alarm?

Lomholt — 29. juli 2008, 14:13

[citat]Lad det være sagt med det samme: Man behøver ikke bore huller i bunden af akvariet for at have et overløb der suger overfladevandet væk og ned i en sump. Når jeg møder folk og fortæller at der er boret huller i bundglasset på mit akvarie (i overløbet), så vandet kan strømme ned i et mindre akvarie (sumpen), så kigger de på mig og ruller lidt med øjnene fordi de synes det er noget risikabelt med de der huller i glasset. Kan godt forstå dem, for hvem laver frivilligt et hul i et akvarie? *uhh*

Nå, men egentlig vil jeg bare lokke alle jer, der frygter saltvand pga. huller i bundglasset, ud af gemmestedet og fortælle jer, at man faktisk godt kan lave en løsning der virker lidt som en slags hævert, hvor vandet suges op over akvariets side og løber ned i sumpen vha. tyngdekraften. Måske vækker det din nysgerrighed, for hvis du har et ganske almindelig akvarie, så behøver du ikke lave huller i det for at prøve om det her med saltvand er noget for dig... blev du sulten af at høre lidt om denne lune ret? 😉

...opskriften på "hovedretten" og billeder af denne følger....

[/citat]

Havde nær glemt denne tråd, hvor jeg jo ville forklare og poste billeder af en overløbs-opfindelse som ikke kræver huller i bundglasset. Nu følger så fortsættelsen med lidt billeder 😉

Designet har jeg fået lov til at vise af Martin fra Reefcentral, så jeg vil ikke ta' æren for det, men blot smide denne fantastiske opfindelse ud til det danske folk i håb om at endnu flere vil konvertere fra ferskvand til saltvand, uden at de behøves bekymre sig om hvor vidt man skal bore hul i bundglasset eller ej. Med denne løsning er det som sagt muligt at undgå huller i glasset, så hvis man ligger inde med et akvarium brugt til ferskvand, så er det bare med at komme igang med saltvand!!








Et lille drillespørgsmål: Er der nogen skarpe hjerner der har et bud på hvordan overløbet virker? 😉

Bruger #563047 — 29. juli 2008, 15:06

Synes også først at det ser lidt krummeluret ud... Men overløbet må skulle være fuldstændig væskefyldt inden det sættes i. Så vil det som en almindelig hævert løbe fra røret R (som de skriver SKAL være højeste punkt) til udløbene A og N. Kan ikke se at det skulle virke på andre måder *blink* 😛:P:P

Lomholt — 29. juli 2008, 16:11

#23 faktisk så starter vandet med at løbe ind i A og N for derefter at forsætte ned i filteret / sumpen via røret N. Så det er den omvendte retning af hvad du beskriver. A og N bruges til at suge det beskidte vand væk fra overfladen - præcis som et almindeligt overløb.

Du har ret i at hævet metoden bliver brugt, men tricket og den helt store fordel ved dette design er, at denne hævetmetode er selvstartende ved strømsvigt. Det er ret ginialt for så sikrer man at akvariet ikke bliver tømt for vand hvis nu hævertrøret gik helt ned til bunden, og man sikrer også at det vand der pumpes op fra en sump / filter under akvariet og tilbage i hovedakvariet ikke oversvømmer hovedakvariet.

Man kan selvfølgelig også lave det i sort PVC rør, men egentlig kunne man jo vælge at fastsætte små/knust levende sten på rørerne og lave små altaner til koraller, xenia, muslinger osv., som med tiden vil skjule det hele.

Så nej, der er ikke tale om en helt almindelig hævert 😛

Bruger #563047 — 29. juli 2008, 16:30

ok. ja hvis det virker er det smart 😎

ronny — 29. juli 2008, 16:33

Der er da ikke noget der er nemmer. Bøj noget Ledning Rør ( som man som barn lavede flitsbuer af ) , Sæt den over kanten i Overløbet, så har du Sug og kan selv bestemme hvor dybt den skal suge vandet, hvis du skulle være så uheldig at få strøm afbrydelse

Lomholt — 29. juli 2008, 16:45

#26 skal lige høre om det var i forlængelse af #22 eller om det var en anden spændende ide?
ps. Da jeg var knægt lavede vi pilene til flitsbuer af bambus 😉

Hyldager — 29. juli 2008, 17:02

#24
Har du et link til der hvor du fik ideen fra? Lyder spændende.

Brian C — 29. juli 2008, 17:49

det ser vældig spændende ud:)

[citat]Der er da ikke noget der er nemmer. Bøj noget Ledning Rør ( som man som barn lavede flitsbuer af ) , Sæt den over kanten i Overløbet, så har du Sug og kan selv bestemme hvor dybt den skal suge vandet, hvis du skulle være så uheldig at få strøm afbrydelse[/citat]

hvordan genstarter det så når strømmen kommer igen?

Hyldager — 29. juli 2008, 18:14

[citat]hvordan genstarter det så når strømmen kommer igen?[/citat]

Kunne forestille mig det er fordi rørene stadig er fulde af vand, og når pumpen så går i gang fra sumpen, stiger vandstanden i akvariet, og hævert effekten i rørene fortsætter?

Men ved det ikke med sikkerhed - bare et gæt. 😎

Brian C — 29. juli 2008, 18:29

Nu tænker jeg ikke på Lomholts model, den minder efter hvad jeg kan se om de forskellige flowbokse, bare i en rørudgave
men ronny's

Hyldager — 29. juli 2008, 18:39

hov - jeg er vidst ikke helt vågen.. Det må være varmen der trykker. :p

Lomholt — 30. juli 2008, 09:09

Ved ikke hvor mange forskellige overløbskasser man sådan lige kan få fat i her i lille DK, det er vist ikke særlig mange. Men nu kan man i hvert fald lave sin egen for en ganske lille bunke penge ud af nogle PVC rør 🙂 Mener at Tunzes overløbskasse koster i nærheden af 700 kr. ? Og så er det jo ret enkelt at lime save rørerne til i tilpas lændge, lime det sammen som man vil ha' det. Og man slipper samtidig for at skulle bruge plads på at have et indvendigt og traditionelt overløb i akvariet.

Rør A og N er på indersiden af akvariet mens D og K hviler på toppen af akvariet (se illustration og bogstaverne i #22).

#30 Hyldager du har ganske ret i at det netop er fordi at der er vand i rørerne at hæverteffekten kan genstarte i tilfælde af at returpumpen stopper 🙂

Her er billeder af den i #22 viste model i brug.













Er godt klar over at det måske ser lidt kompliceret ud, men i forhold til at skulle bore huller i bundglasset, så er dette her vel ikke engang ligeså skræmmende - vel?

Hyldager — 30. juli 2008, 09:21

Jeg kan se det er en smart løsning, til et akvarie der allerede køre. Men hvis man køber et nyt akvarie alligevel, hvad skulle problemet så være i at få lavet hullerne i bunden? 🙂

Lomholt — 30. juli 2008, 09:38

[citat]Jeg kan se det er en smart løsning, til et akvarie der allerede køre. Men hvis man køber et nyt akvarie alligevel, hvad skulle problemet så være i at få lavet hullerne i bunden? 🙂[/citat]

Pointen er - som du jo også selv er inde på - at man har et gammelt akvarium der står og samler støv uden huller, eller et almindeligt ferskvandsakvariyum med alu-ramme, som man gerne vil prøve at lave om til saltvand, så kan man gøre det uden at skulle have boret huller i bundglasset. Det kan også være at man gerne vil have sit akvarie stående et sted hvor der ikke skal være hul ned i skabet under akvariet. Vi har fx. vores nano stående på køkkenbordet og vi vil nødig bore hul i en dyr bordplade 😉 Det virker som om, at mange der har ferskvandsakvarier ikke rigtig tør kaste sig ud i det med saltvand fordi de tror det er meget dyrt, hvilket det ikke behøves at være. Så hvis man i forvejen kan spare lidt på ikke at skulle købe et nyt akvarie med huller, så er der ekstra penge til andre ting og sager. Ideen med denne overløbsmodel kan jo sagtens bruges til såvel små som store akvarier, for man kan jo bare tilpasse rørernes diameter 🙂

Hyldager — 30. juli 2008, 09:40

okay. skulle lige høre om der var en god grund til ikke at bore huller nemlig. Men det er primært af praktiske og økonomiske årsager så. 😀

Brian C — 30. juli 2008, 12:05

[citat]okay. skulle lige høre om der var en god grund til ikke at bore huller nemlig. Men det er primært af praktiske og økonomiske årsager så. 😀[/citat]

Der er nu flere grunde, og ikke kun økonomien, for hullerne kan skam laves uden større omkostninger 😉

Hyldager — 30. juli 2008, 12:10

tænkte nu også mere økonomien ved at købe nyt akvarie. 😉
Men hvorfor skulle man ellers ikke ville lave det? Hvis man antager man alligevel skulle ud og have nyt akvarie? Og det ikke skulle stå på en bordplade man ikke ville lave hul i?

Brian C — 30. juli 2008, 13:48

[citat]tænkte nu også mere økonomien ved at købe nyt akvarie. 😉
Men hvorfor skulle man ellers ikke ville lave det? Hvis man antager man alligevel skulle ud og have nyt akvarie? Og det ikke skulle stå på en bordplade man ikke ville lave hul i?[/citat]

fordi det ikke er absolut nødvendigt. man kan vælge at gøre som eks Janne http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=754283
der er en del mennesker der har den opfattelse at overløb og ekstern sump er det eneste der virker, og alt andet kun giver problemer... det er bare ikke tilfældet. men det er en anden diskussion, som vi hellere må tage i en anden tråd

Men det er godt at se prisbillige alternativer til Tunze, Niagara og hvad nu de forskellige overløbsbokse hedder

Hyldager — 30. juli 2008, 13:51

Jeg mener heller ikke det er det eneste rigtige at gøre. Det projekt jeg er igang med nu skal også være med indvendig sump.

Jeg tænker bare at hvis man har pladsen og muligheden for at lave det med en udvendig sump, så får man jo den ekstra volumen og filtermuligheder?

Lomholt — 30. juli 2008, 13:58

#39 yep, man kan sagtens klare sig uden en sump, det er langt fra et must, men et overløb er vel næsten altid nødvendigt - jeg tænker på det at få renset selve overfladevandet?

#40 Hvis man har plads og muligheden, så kan der være mange fordele i at have en ekstern sump, men man kan også sagtens lave en "intern sump" som der linkes til i #39. Det vigtigste af alt er vel at man får mere plads til fisk og koraller 😛

Brian C — 30. juli 2008, 16:11

[citat]
Det vigtigste af alt er vel at man får mere plads til fisk og koraller 😛[/citat]

ikke hvis man spørger konen her i huset, tværtimod 😉

ellers findes der jo nogle fortrinlige eksterne skummere, der ikke nødvendiggør en større sump, en hvad et overløb normalt fylder, men ellers er vi enige, problemet er bare jo større mængde dyrt legetøj har man lyst til at putte deri 🙂

Lomholt — 31. juli 2008, 13:57

[citat]
problemet er bare jo større mængde dyrt legetøj har man lyst til at putte deri 🙂[/citat]

haha! det kan vi hurtig blive enige om og hvis det en dag bliver rigtig stort, så får man nok også lyst til at kaste sig selv i baljen med snorkel og maske 😉

Men tilbage til topic, tænk at en hævert kan starte af sig selv, selvom den er stoppet - det er da smart 🙂

ronny — 1. august 2008, 01:44

[citat]Det kunne bare være rart hvis man kunne finde et rigtig billigt relæ af en eller anden art der kunne slukke returpumpen skulle det ske at overløbet stoppede[/citat]

Du kan bare købe deltec pumper de nye slukker selv når de ikke får vand

ronny — 1. august 2008, 01:52

Sump er på mange måder bedre og meget nemmer over sigt.

Et er at du har mulighed for at fjerne og rengøre ting, Bruge din sump som et karrantæne. Tilføje Caulapa. extra levende sten.

Extra pumper, extra ting i form af reacotore som kan hjælpe nogen på sigt.

Kom lige til at rengøre eller skulle fange fisk op at en indvendig sump.

Men har man ikke pladsen kan det jo være den eneste løsning. men har man pladsen, syntes jeg ikke man skulle gå på kompromi lige på dette område. så er der andre steder det bedre kan svare sig at gå på kompromi.

Lomholt — 1. august 2008, 08:30

[citat][citat]Det kunne bare være rart hvis man kunne finde et rigtig billigt relæ af en eller anden art der kunne slukke returpumpen skulle det ske at overløbet stoppede[/citat]

Du kan bare købe deltec pumper de nye slukker selv når de ikke får vand[/citat]

Lige lidt uddybende forklaring så folk ikke får vandskader. Hvis overløbet stopper så flyder der ikke mere vand ned i sumpen, men det forhindre vel ikke returpumpen i at pumpe vandet fra sumpen op i akvariet og hvis der ikke er plads nok til alt vandet det vand fra sumpen som tilgår returpumpen, så vil akvariet vel flyde over med vand - og først til sidst når rummet med returpumpen er tømt for vand, så vil pumpen slukke, men så kan det være for sent. Derfor er det vigtigt at rummet hvor returpumpen står er helt tæt så der derved ikke er tale om en alt for stor mængde vand i forhold til hvad akvariet kan klare, eller at akvariet kan indeholde alt det vand som der er i hele sumpen, men sidstnævnte er vist sjældent tilfældet.

bse4792 — 5. oktober 2008, 14:01

er der ikke nogen der kan lave en lille forklarende indkøbsliste til #22/#33 tænker mest på check valves, som jeg går ud fra er nogen kontraventiler..

Venlig hilsen
Daniel

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.