Lamprologus callipterus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

2mas — 16. juni 2008, 09:45

Er her nogen der har erfaring med ovenstående fisk? Jeg så fiske i et program omkring Tanga søen, og blev helt vilde med dem. Synes det kunne være sjovt at observere deres adfærd med at stjæle sneglehuse fra hinanden.
Jeg ville meget gerne have 2 hanner i samme balje(250 liters), men ved ikke om det kan lade sig gøre uden de store kampe.

Hvad kan de ellers gå sammen med, hvis man skal kunne se deres naturlig adfærd.

Dan — 16. juni 2008, 12:03

http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/search/?SearchString=callipterus 😉

2mas — 16. juni 2008, 13:15

Det er selvf meget godt, og tro mig jeg har allerede søgt forummet igennem. Men jeg synes dog stadig ikke at jeg kan finde præcist det jeg leder efter.

Ellers godt forsøgt Dan 😉

Dan — 16. juni 2008, 13:28

OK - jeg har haft to hanner og to hunner i en 250L. gennem nogle uger, men flyttede det ene par til et andet akvarium, da den ene han hurtigt mistede alle sine sneglehuse og derefter så lidt betuttet ud. Den havde stadigvæk en hun i sit hjørne, men der var vist ikke meget sjov ved at have en partner, når rammen for et godt forhold manglede. Der var ikke tale om, at sidstnævnte fik bank af den dominerende han og ingen tegn på finnebid osv. Hvis du skal holde to hanner i et akvarium, bør man nok sørge for en vis opdeling af akvariet - evt. med en større stensætning midt i akvariet - således, at de ikke kan se hinanden hele tiden. Derudover handlet det vel om at give dem mange sneglehuse og så se hvad der sker. Jeg tror, at de som mange andre arter kan variere individuelt mht. temperament, så med den i mente, er det vel bare at prøve. Du bør dog have et ekstra akvarium - f.eks. 160L eller så - i baghånden, hvis det skulle gå galt.

Mange hilsner
Dan

2mas — 16. juni 2008, 13:32

ok, super. Tak for erfaringen Dan.
Jeg tror at jeg må kigge efter andre arter indenfor sneglehuslegerne, hvis de skal co-exsist i samme balje 🙂

Har tænkt lidt på en flok Brevis og en flok multifasciatus.

chris2500dk — 16. juni 2008, 13:46

Brevis er ikke flok fisk som sådan og det er generelt ikke en god ide at blande sneglehuslegere, med mindre det er et meget stort akvarie.

Dan — 16. juni 2008, 13:49

Ok, men der er andre brugere her, som vistnok uden problemer holder flere hanner i samme akvarium. Så vidt jeg husker har f.eks. Michael A to par i et 70L, men det kan han evt. selv kommentere på. Det største problem ligger nok pt i at skaffe fiskene..... Har du fisk i udsigt?

2mas — 16. juni 2008, 14:01

Nej, det har jeg ikke. Men jeg ved at Neonfisken.dk tit har sneglehuslegere. Så jeg havde tænkt mig at finde 2 arter dernede. Men jeg gider ikke at "prøve mig frem", derfor jeg gerne ville ha en mere specifik sammensætning.
Husk at balje er ikke større end 250 liter.

Dan — 16. juni 2008, 16:03

Med "at skaffe fiskene" mente jeg i #7 mere specifikt Lamprologus callipterus. De er et problem at finde. Men ellers har du ganske ret - Neonfisken har en del sneglehuslegere.

2mas — 16. juni 2008, 16:08

Nej, jeg har ikke fundet fiskene endnu, har dog heller ikke kigget mig omkring efter nogen endnu. Skulle lige høre nogle meninger først. Men jeg har også hørt at de ikke er så nemme at få fat i.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.