Hej. Jeg har et 128l akvarium, med 7 zebramaller, sandbund og anubias planter. Jeg har fået styr på sandbunden ved at anskaffe mig en lille population af tårnsnegle (ca. 10stk, tak til MarleneP), men jeg døjer med utroligt mange alger der bla. sætter sig på planterne og hæmmer deres vækst. Jeg tænker derfor på at få mig zebra snegle (Neritina natalensis), men ved i om de kun spiser alger eller også spiser planter, fodder, æg med mere?
jery — 10. juni 2008, 16:21
Zebrasneglene spiser kun alger og så også som en behagelig bivirkning snegleæg og nyklækkede snegle. De løser nok ikke dit algeproblem; her må du se på lys, gødning, vandskift etc.
David — 10. juni 2008, 16:29
vil de heller ikke være en hjælpende hånd? Jeg gøder nemlig ikke, skifter 20% vand hvert anden dag, og har 12 timers belysning.
jery — 10. juni 2008, 16:33
Jo, de er da effektive.
David — 10. juni 2008, 16:35
okay.. du siger de også tager små snegleunger og snegle æg. Kan de så også finde på at tage malleæg og nyklækkede malleunger?
dims — 10. juni 2008, 16:36
Jeg er nok ikke til den store hjælp men prøv at gå ind på det link http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Neritina_natalensis
David — 10. juni 2008, 16:40
tak 🙂 det var også en hjælp. Der står dog ikke hvorvidt de spiser æg/unger.
dims — 10. juni 2008, 16:41
Ok Det var så lidt
Dan — 10. juni 2008, 18:05
Er det muligt at få en verificering af, at Neritina natalensis spiser snegleæg og/eller nyklækkede snegle? Er der tale om personlige observationer eller information fra nettet eller andet sted? Hvem har evt. observeret dette? Og hvor ligger der evt. dokumentation på nettet?
De bedste hilsner Dan
David — 10. juni 2008, 21:05
Hej Dan. Spørger du fordi du selv har disse snegle og aldrig har oplevet at de spiser snegleæg eller unger ?
jery — 10. juni 2008, 22:26
#5: nej, overhovedet ikke - jeg har dem i de 2 største akvarier (tjek profil), og det er aldrig gået ud over fiskeæg, men derimod holder de begge akvarier fri for de små irriterende møgsnegle. #9: nu har du lige læst det på nettet - det er vi indtil flere, der har personlig erfaring med.
David — 10. juni 2008, 22:35
er de så aggrasive overfor mindre snegle som tårnsnegle, at 3 zebra snegle vil knocke dem ud?
jery — 10. juni 2008, 22:49
#12: de er langt fra aggressive, men helt almindelig sneglesløve. Der sker intet med dine tårnsnegle, dog vil der komme færre tårnsneglebørn.
David — 10. juni 2008, 22:54
okay. tak for hjælpen jery.
David — 11. juni 2008, 00:29
det lyder som om jeg godt kan anskaffe mig et par eksemplarer så
KimJ — 11. juni 2008, 09:12
Jeg har et 720L, med 12 stk. i. Malajsnegle bestanden er præget af ret få, meget store eksemplarer, hvilket jo kunne tyde på, at Jery`s observation er korrekt. Jeg vil dog ikke helt afvise, at det kunne skyldes fiskenes (Geophagus altifrons) aktivitet?
David — 11. juni 2008, 09:34
Hej kim. Vokser din bestand af malajsnegle, eller er den præderet ned til kun at bestå af få store individer?
KimJ — 11. juni 2008, 09:40
Der er stadig rigeligt med snegle, men det er ikke mit indtryk, at bestanden vokser. Til sammenligning, har jeg i et andet 720L indsat 6 musebotia i kampen, og der er faktisk ikke snegle synligt i det akvarium, så det er åbenbart rn mere direkte måde at bekæmpe dem på.
jery — 11. juni 2008, 10:53
#16: og jeg er ikke alene om den erfaring. Desværre har jeg på et tidspunkt fået indslæbt tårnsnegle i mit mellem-akvarium, men det opdagede jeg helt tilfældigt, da der sad et par velvoksne individer under en algekugle. Små tårnsnegle ses aldrig, og jeg finder yderst sjældent en voksen ved slamsugning.
Lois — 11. juni 2008, 10:59
Såååh er det vel også værd at nævne de forbandede æg sneglene ligger ;( hvide prikker i hele akvariet der ikke er til at komme af med igen.... Jeg tilslutter mig Dan, personligt har jeg også kun hørt fra Jery at de skulle hjælpe på snegleproblemer. Har hverken set, hørt eller læst noget i den retningen andre steder.
jery — 11. juni 2008, 11:05
#20: faktisk er det en erfaren akvarist, der har fortalt mig det, da jeg undrede mig over ikke at have sneglebørn. Og han har ganske ret. Der findes et par gamle tråde om emnet, så det er ingen nyhed. Jep, de lægger hvide æg - i det ene akvarium bliver de "væk" helt af sig selv (aner ikke, om nogle af fiskene har held til at raspe dem af), i det andet akvarium klækker nogle af dem faktisk, men ungerne er kun på størrelse med sandkorn, før de er væk.
Lois — 11. juni 2008, 11:25
Nu har jeg siddet og læst mig gennem et utal af sider, resultatet er over alt de samme - sneglene spiser alger og foderrester - står dér. Jeg tror havde der været hold i den med at de spiser snegleæg og unger, var der ikke blevet lagt skjult på det, da det netop er hvad mange søger (men så ikke lige i dette tilfælde/denne tråd).
http://www.aqua4you.de/fischart344.html
jery — 11. juni 2008, 14:48
#22: den er jo heller ikke en "dræbersnegl" - det er bare en bivirkning.
Dan — 11. juni 2008, 15:56
[citat]Hej Dan. Spørger du fordi du selv har disse snegle og aldrig har oplevet at de spiser snegleæg eller unger ?[/citat] Jeg har holdt Neritina-snegle i et par år og har vel ca. 30 snegle fordelt på 10-15 akvarier. Jeg har dog kun et enkelt 128L akvarium med to Neritina-snegle, hvor der oprindeligt gik en masse mindre snegle (formodentlig "Malaj") i alle størrelser - incl. nyklækkede snegle. Her bemærkede jeg ikke, at Neritina-sneglene græssede på sneglene. Jeg kom kun de mindre snegle til livs ved at tilsætte 2 stks dværgkuglefisk, men så gik det også hurtigt. Jeg udelukker ikke, at Neritina-sneglene kan æde snegleæg og mindre snegle, men jeg har indtil dags dato ikke selv observeret dette eller hørt om dokumentation vedr. dette (i lighed med #22). Hvad jeg har bemærket er, at når talen faldt på Neritina blev det nærmest som en standard oplysning også formidlet, at Neritina skulle kunne kontrollere andre snegle. Jeg finder det uheldigt, hvis brugere anskaffer sig Neritina med håb om at opnå den omtalte bonus-effekt, hvis sidstnævnte viser sig ikke at være tilfældet. Men det er fint, hvis det virkeligt forholder sig således.
De bedste hilsner Dan
jery — 11. juni 2008, 17:13
#24: jeg har kun oplyst det som en "behagelig bivirkning" og på ingen måde advokeret for, at man skal holde dem som deciderede snegledræbere. Jeg og flere andre har heller ikke observeret dem i færd med at æde snegleæg. Det er såmænd bare et faktum, at i de akvarier, hvor vi har zebraerne (og samtidig ingen sneglespisende fisk), har vi ingen forøgelse af sneglebestanden.
KimJ — 11. juni 2008, 20:22
Hvis man er ude efter en snegl der decideret går efter andre snegle, er Anentoma helena nok det man søger. Om den kan fåes i DK, ved jeg så ikke...
David — 11. juni 2008, 23:54
Jeg prøver lige at samle op. Der er både indsigelser for og imod, at de skulle spise snegle unger. Ud fra en sammenholdning mellem erfaringerne, hvor de, i det bedste tilfælde ikke skulle prædere sneglebørn, og værste tilfælde skulle prædere snegle men at de i så fald ikke skulle være ekstremt effektive, vil jeg anskaffe mig et par eksemplarer, men for at være på den helt sikre side vente til om et par uger, så malajsnegle populationen er vokset sig større. Tak for alle svarene, de har været til stor hjælp.
Amin — 12. juni 2008, 09:03
[citat]Hvis man er ude efter en snegl der decideret går efter andre snegle, er Anentoma helena nok det man søger. Om den kan fåes i DK, ved jeg så ikke...[/citat]De kan i hvert fald fås her i Århus (hos Pet World i Viby), hvor jeg købte mine egne fra. De er sgu uhyggelig effektive, når det gælder snegle-udryddelse, og ingen andre snegle overlever deres enorme appetit for snegle-kød *blink*
Med venlig hilsen, Othman Amin
lizette89 — 29. oktober 2009, 18:50
Jeg har godt nok kun haft akvarie et par år men jeg har 4 zebra snegle og 6 amano rejer i mit 54l. og jeg har ingen alger.. Jeg gøder desuden heller ikke.. Jeg har også masser af almindelig snegle + unger så tror ikke at zebra sneglene æder dem. 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.