Pimelodus pictus - Sultestrejker (Underlig adfærd, stoppet med at spise)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
mjello — 8. juni 2008, 15:46
Pictus-mallerne plejer at æde grådigt. Det plejer at tage mindre end 15 sekunder for dem at opnå deres typiske ballonmave når der fodres med røde myggelarver.
Men pludseligt har de mistet alt interesse for at spise. Svømmer lige igennem sværmen af myggelarver uden at ænse dem. Andet foder har heller ingen interesse. De svømmer rundt i mit 350 ltr. hjørneakvarie som besat uden sans for at æde eller andet. De svømmer og svømmer og bliver tyndere og tyndere. Dette har stået til i lidt over en uge nu.
Alle andre fisk har det fint og spiser fint. Der er ingen sygdomstegn eller på nogen måde tegn på dårligt vandkvalitet. Bortset fra to små fredelige 7 cm. lange smerlinger er der heller ikke kommet nye fisk til.
Tidligere tilbragte de en stor del af tiden stående roligt i vandstrømmen fra pumpen lige over sandbunden.
Jeg har flere teorier om hvad der kan være galt men er ellers helt på bar bund:
Vandtemperaturen er steget et par grader nu da det er blevet sommer. Fra en 25-26 grader til 27-29 grader alt efter hvor varmt dagen er.
Kan det være laverre iltindhod der skyldes deres svømmeadfærd. Umiddelbart er der ikke tegn på iltmangel i akvariet. (Hurtige gællebevægelser eller lign.)
Kan det være varmen der får dem til at søge overfladen.
Eller måske en vandrecyklus der er aktiveret af det varme vejr og ind imellem tilsætning af koldt vand for at temperaturen ikke stiger alt for meget.
Jeg kender ikke så meget til deres naturlige livscyklus men er det muligt at disse fisk i perioder vandrer ligesom andre fisk gør det og i denne periode ikke tænker på at spise men kun at nå frem til ynglearealerne.
Jeg vil meget gerne høre fra andre der har erfaring med disse smukke fisk, da jeg meget gerne vil redde dem hvis det er muligt.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.