Billeder fra koralrevene omkring Surin Islands, Thailand

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

elisabethen — 1. juni 2008, 09:59

Som lovet, for længe længe siden, lidt flere fotos fra vores rejse til Thailand... Denne gang undervandsbillederne fra Surin Island. De er taget med undervands-engangskameraer, og kvaliteten er derfor helt elendig. Billederne yder slet ikke ikke revet retfærdighed... Det var simpelthen det smukkeste jeg nogensinde havde set, og det overgik ti-fold vores - ikke særligt lave - forventninger.

Kom gerne med bud på navne til koraller og fisk... Jeg er ferskvandstosse til dagligt 😀


elisabethen — 1. juni 2008, 10:05



Hovsa... Nå, de tre første fotos var en dragefisk (den kender jeg trodsalt godt navnet på). De var tilsyneladende nataktive og tilbragte dagtimerne hængende på hovedet under klippeudhæng... Men en dag var vi så heldige at se et par svømme rundt i daglys på et så kedeligt sted som en sejrende mellem øerne. Stedet var ret lavvandet, og fungerede som børnehave for mange af de kendte rev-fisk... Men flotte koraller var der ikke mange af lige dér... Vi mødte iøvrigt også to baby-muræner her. Den ene var en flot sort-og-hvid prikket én 🙂


Klovnfisk! Man kunne komme helt tæt på, og hvis man drillede dem lidt, kom de ud for at forsvare deres anemone 😀 Vildt kært...

elisabethen — 1. juni 2008, 10:10


Fine, blå stimefisk... Navn ?





Suk... Man får slet ikke et indtryk af de smukke farver 🙁

elisabethen — 1. juni 2008, 10:13




Det gik meget sådan i bakker og dybe kløfter... Ret flot 🙂

elisabethen — 1. juni 2008, 10:16







Igen.. Billederne er bare en mat skygge af virkeligheden. Man fornemmer ikke rigtigt farverne og det utroligt klare vand 🙁



Flere klovnfisk... At se de små fyre i naturen, kunne godt overbevise én om, at et saltvandsakvarium er en rigtig god idé 🙂

elisabethen — 1. juni 2008, 10:19






Tænkte på jer fiskenørder derhjemme, da jeg tog dette billede! Artsbestem! 🙂


Fisk?


Homo sapiens blegfisitus var. Mikkel 🙂

elisabethen — 1. juni 2008, 10:21








En havskildpadde kan anes i bunden af billedet. Vi så seks stk i alt... Cirka én om dagen.. Så helt sjældne var de ikke, og det er jo meget dejligt 🙂 Billedet stinker, men præcis den her var en af de gode oplevelser, fordi den ikke flygtede fra os, men svømmede lidt rundt i zig-zag, så vi kunne nå at få et godt kig på den 🙂

Esben — 1. juni 2008, 10:24

Super fine billeder, Elisabeht. Fedt at se nogle fra naturen af 🙂

elisabethen — 1. juni 2008, 10:26


Kejserfisk.. Ikke? 🙂


Det var den første padde, vi så på hele turen... Efter at have plasket rundt over det lavvandede rev i et kvarters tid, besluttede vi at svømme ud til kanten, hvor revet pludseligt skråner stejlt ned i mørket.. Angiveligt er det her, man skal se de store dyr. Og det gjorde vi sørme! Vi havde ikke ligget der i mere end to minutter, før den her fine padde tonede ud af mørket under os... Den var temmelig stor, skjold på 1 meter eller sådan, og det ridsede skjold siger også noget om, at der nok var tale om en ældre mand eller dame.
Ud på det dybe vand mødte vi også barracudas, andre store stimefisk, og en enkelt lille haj...


Desværre lidt døde koraller her, men det var heldigvis undtagelsen!



elisabethen — 1. juni 2008, 10:30


Mig selv 🙂 Vi svømmede rundt med tøj på, fordi vi var blevet slemt solbrændt på første tur...




Her havde tsunamien desværre efterladt tydelige spor...


Sommerfuglefisk ...?


Uuh.. Paletkirurg?

Vænge — 2. juni 2008, 00:26

Fisken med striberne på det tredje sidste billede er vist en Moorish Idol (den der har en dårlig finne i Nemo). Utrolig smuk fisk, men så godt som umulig i et akvarie.

Den sidste er ikke en Palet...men en anden kirug... Suk, savner artsbeskrivelsen 🙁

Janne — 3. juni 2008, 12:06

Blå stimefisk i #3 = sandsynligvis en art Chromis. Alt efter hvor blå de var irl kan det måske være C. cyanea, eller C. viridis som er mere grønlig og lidt blegere i det.

Billede 3 i #6 = Fungia sp. Fine koraller, som er ret nemme at holde i det saltvandsakvarie, I selvfølgelig skal have 😉

Den midterste, gule, fisk i billede 4 i #3 må næsten være en slags Sommerfuglefisk, Chaetodon sp. Der findes rigtig mange arter, så nærmere kommer jeg det ikke.

Fisken på det første billede i #9 er ganske rigtigt en Kejserfisk, Pomacanthus imperator.

Billede 4 i #10 er en Sommerfuglefisk, jeps.

Billede 5 i #10 er en kirurgfisk, Acanthurus leucosternon.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.