Lamprologus callipterus - foto af dwarf male

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dan — 28. april 2008, 21:53

På vegne af fru mortensen poster jeg hermed nogle fotos af en Lamprologus callipterus, som fru mortensen (Pia) regner med er en "snydehan". Der er altså tale om en han af L. callipterus, som fuldt udvokset er på størrelse med en voksen hun. Disse hanner, der altså er kendetegnet ved at være væsentlig mindre end den normale han, bliver vistnok inddelt i to grupper; henholdsvis en medium og en dværgstørrelse. Dværghannerne sniger sig ind på etablerede harem bestående af en normal han og et større antal hunner og kan så - kamufleret som en hun - parre sig med hunnerne. Disse parasiterende dværghanner har ikke kun en størrelse, som minder om hannerne, men visse elementer af deres adfærd minder også om de rigtige hunners adfærd. http://www.blackwell-synergy.com/doi/abs/10.1046/j.1439-0310.2003.00944.x

Pia kan selv kommentere lidt på de nedenstående fotos. Kan andre brugere evt. bekræfte, at den lyse af de to mindre fisk på disse fotos er en dværghan?


Copyright: Pia Mortensen

Jesper — 28. april 2008, 22:11

Spændende, men syntes "dværg" hannen minder om en L. brevis "Narambo" men det er
lidt svært, at se ud fra billederne.

Har du flere billeder du kan poste ???

mvh. Jesper

Dan — 28. april 2008, 23:07

#2 Hej Jesper, Pia har givet mig en del, og jeg har i #1 udvalgt de bedste. Vender nok tilbage i morgen med lidt flere.

Esben — 29. april 2008, 06:16

Det er en fantastisk fisk 🙂...Jeg har selv haft dem og det skal jeg helt bestemt have igen 🙂

Dan — 29. april 2008, 06:55

Hvad siger Pia, kan der evt. være tale om en han af L. brevis:
http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/foto/?ArtID=14260
http://www.ciklidbladet.se/artregister/artreg_visa_fangst01.asp?ID=210

nask — 29. april 2008, 10:44

Jeg vil nu sige den er en callipterus det mener jeg ud fra at finnerne ser sådan ud på en callipterus hovedet er også sere spist på en callipterus end det er på L. brevis.

fru mortensen — 29. april 2008, 16:54

#5
Har været inde og kigge på de to forskellige billedtråde.
Det er ikke en l.brevis.
Den ene han har tydelige gule pletter i hovedet...Det har min ikke.
Den anden han har mere eller mindre tydelige tværstriber...Det har min ikke.
Det som jeg tror ( måske ) er en "snydehan" er lige så "spidsnæset" som den store han jeg har.
Han kan have samme stribe på kinden og blå læber, som den store, I bug / ryg og hale finner har han også antydningen af prikker som den store. Der er også en tynd gulig stribe øverst i rygfinnen og på ca. den øverste halvdel af halefinnen. Lige som den store han. Med knap så meget farve og ikke så tydelig.
På billed 1 og på billed 4. kan I se han stå sammen med en hun, (størrelsesforholdet ),
i baggrunden er det den store han.
Idag har denne hun været rundt og kigge på lejlighed, kraftigt opfordret af den store han. ( tyk er hun ).
Men den lille han er lige i nærheden, han stå lidt oppe i akvariet ca. 8-10 cm over de andre.
Når den store han rykker rundt med et sneglehus eller prøver at rense et for sand,
er den lille han der lige med det samme og søger nærkontakt med hunnen, hvor han prøver at lokke hende med over til et sneglehus , på den anden side af en sten han har lidt væk. Det foregår med samme trykken ned med hovedet , og slag
med hale.Samt rysten/ ryk som den store "taler" med.
Inden det kommer så langt som til en overtalelse er den store han på plads.
Han behøver nu ikke at jage den lille så meget,
det ser ud til at han tilbagekomst og tilstedeværelse er nok til at den lille han fortrækker. Ikke langt væk, bliver lige i nærheden af hunnen, eller det hus hun nu inspicerer.
Håber det kan give lidt indblik og forståelse, Jeg er bestemt ikke særlig god til det med de fine ord og den store viden.
Mange hilsner Pia

Skovhugger — 29. april 2008, 16:54

Det ligner helt klart en L.brevis han! Jeg kan lige poste et billede til sammenligning når jeg kommer hjem.
Rimelig surt, hvis det er tilfældet 🙁

V.H. Anders

nask — 29. april 2008, 17:26

Hvorfor vil i så gærne ude lukke at det er en mini callipterus han ?

nask — 29. april 2008, 19:16

#7 Hvor stort akvarie har du dem i og hvor mange har du ?

fru mortensen — 29. april 2008, 19:47

#10
Hej Peter.
Jeg har en stor han, to hunner, også den der (måske) dværghan.
De går i et akvarium på 42 cm højt, 60 cm. bredt og 80 cm. dybt.
pt. er der masser af unger.
Lige fra 1/2mm til enkelt på op til 2 1/2cm.
Vil prøver at flytte nogle af ungerne imorgen.
Mvh. Pia

Dan — 29. april 2008, 20:59

#7 Pia, mange tak for de fine beskrivelser!

#9 Der er vist ikke tale om, at vi meget gerne vil udelukke muligheden for en dværghan, men da vi kun har fundet meget begrænset information om andre akvarister, som har en dværghan gående, er det vel lidt af en lille akvaristisk sensation. Hvis der ellers er tale om en L. callipterus og ikke en L. brevis. Også selvom dværghannen formodentlig er ret almindelig i naturen. Vi har heller ikke kunne finde noget godt fotomateriale, som beskriver dværghanner - kun halvdårlige sorthvide fotos i videnskabelige artikler, herunder artiklen, som jeg linker til i et #1 (og som desværre kræver særlig adgang).

Er der brugere her, som har hørt om dværghanner i akvarier i ind- eller udland? Er der brugere, som er faldet over rimeligt fotomateriale, som beskriver dværghannerne? Noget som evt. er tilgængeligt på nettet?

Mange hilsner
Dan

Jesper — 29. april 2008, 21:52

[citat]Hvorfor vil i så gærne ude lukke at det er en mini callipterus han ?[/citat]

Som Dan så rigtigt skriver, er der jo ingen i denne tråd som gerne vil udelukke at der er tale om en L. callipterus
han. Når jeg ser på finerne og sammenligner dem med en L. brevis er der ikke den store forskel, farve dragten passer
også, hvis den sammenlignes med varianten fra "Narambo". Det eneste jeg ikke kan se ordentligt er, dens hoved/mund.
Derfor tror jeg det er en brevis + som Dan også skriver ville det være lidt af en sensation, ikke sagt at det ikke kan være en lille
L. callipterus han.

Ito-Frederiksen — 29. april 2008, 21:59

Et godt spørgsmål er om dværghannerne har den samme farve som normal hannerne? Er der polychromatisme blandt callipterus? Jeg tænker bare over det på grund af nogle billeder der findes i "Back to Nature guide - Tanganyika cichlider" af Ad Konings. Der er et billeder af nogle hanner fra Kipili, som ikke har den sædvanlige han farvedragt.
Mvh. Sven

nask — 29. april 2008, 22:04

#13 jeg kan godt forstå jers bud jeg ville bare holde muligehede åben for at der er en L. callipterus han
jeg vil dog godt med give dig at det godt kan line en Brevis men jeg syntes at den har nogle L. callipterus træk ved hoved/mund

det skulle være mulige at få små hanner i akvarie ?
Jeg tror at grunden til vi ikke ser så meget til den, er at mange gange svømer de små henner i store flokke i søgen og på den måde ikke bliver fanget så tit som hvis man fange en koloni op (bare min treoi)

Skovhugger — 29. april 2008, 22:21

#9 Det har bestemt ikke noget at gøre med at vi gerne vil udelukke det er en ægte dværg! Tværtimod vil vi jo gerne være med til at sikre at det er den ægte vare 😉 Og ud fra Pia's fine beskrivelse af adfærden, kan der nok heller ikke være den store tvivl. MEN, jeg vil stadig holde på at ligheden med en brevis-han er slående!
Jeg finder lige et billede af min jeg kan poste...

Anders

Skovhugger — 29. april 2008, 22:32




Ham her har godt nok striber, men jeg har set andre brevis der har gået helt uden noget. Især når de har været holdt i lyse akvarier med lys bund.
Tror godt man kan se han har fuldstændig den samme blå stribe under øjet som Pia's har. En af de ting der fik mig til at tænke brevis-han *skeptisk*
Mon ikke der kan melde sig et klogt hoved på banen?

Anders

Skovhugger — 29. april 2008, 22:37

Forøvrigt: To-farvningen i yderkanten af halefinnen (lys foroven, mørk forneden) er så vidt jeg ved, typisk for brevis og den kan jeg ikke få øje på i Pia's dværg-han!

Ito-Frederiksen — 29. april 2008, 22:56

#15 Hvor får du den teori at dværghannerne svømmer rundt i store flokke i søen? I henhold til #1 med henvisning til abstract af artikel af Sato-san (japaner), ville det virke meget ulogisk at dværghanner skulle svømme rundt i søen i store flokke, da netop dværg hannerne søger ind inderst i sneglehusene for på den måde at kunne befrugte æggene. Det er dens (dværghannens) strategi for at kunne videregive dens gener til næste generation. Rent faktisk gør abstractet det også klart at der findes 3 størrelser af hanner indenfor callipterus. Det kunne være at jeg skulle tage direkte kontakt til Sato-san og høre hvad han ligger inde med af oplysninger vedrørende callipterus biologi og adfærdsmønstre.
Mvh. Sven

Dan — 29. april 2008, 23:22

#15 Sven, jeg kan sende dig artiklen via e-mail i sin fulde længde i morgen onsdag.

Dan — 29. april 2008, 23:42

Hvis vi er i tvivl om, hvorvidt der er tale om dværghan eller en anden art af Lamprologus, kunne det vel være passende at bede et par forfattere til videnskabelige artikler om L. callipterus om at tage et kig på Pia's fotos og bede dem om at vurdere, hvorvidt der reelt er tale om en dværghan eller ej. Det skal også nævnes, at Pia's fisk er købt i Holland, og at der ikke er tale om VF, men om opdræt fra et ukendt opdrætter. Der er derfor ikke tale om, at en L. brevis tilfældigt skulle være fulgt med, når Neothauma huse blev skovlet op under fangst. Men dette udelukker vel stadigvæk ikke muligheden af, at fisken skulle være en L. brevis eller noget andet.

Dan — 30. april 2008, 10:01

Hvis der er interesserede, som ønsker pdf-kopier af den nævnte artikel (Sato et al., 2004), skal man bare sende mig en e-mail (parasitic@hotmail.com), så sender jeg artiklen retur til afsender.

Mange hilsner
Dan

nask — 30. april 2008, 17:04

#19 det ser man i den film der heder små fisk på dybt vand

#21 jeg siger ikke at det ikke kan en Brevis men jeg tror det ikke. Jeg holder på en dværg han ind til anden er besvis
men der med ikke sagt at i andre der ikke holder på ikke kan have rat, jeg siger bare hvad jeg tror og det gør i også

Skovhugger — 30. april 2008, 17:13

#23 Hvis ikke jeg tar meget fejl, er det halvvoksne hanner og ikke dværghanner, der inden de er store nok til at etablere sig med et harem, svømmer rundt i store flokke og hærger andre fisks redepladser!
Hvordan dværgenes livscyklus udspiller sig, er jeg dog ikke sikker på *skeptisk*

V.H. Anders

nask — 30. april 2008, 18:01

#24 det tror jeg du har rat i kunne bare huske at der var grupper af hanner dere svømmet rundet sammen.

Ito-Frederiksen — 30. april 2008, 18:15

Jeg har glemt at fortælle at der er en anden måde at finde ud af om det er en dværghan. Vægten på en dværghan svarer kun til 2,5% af vægten på en normal udvokset han.
#24 Jeg tror du har meget ret i at det er halvvoksne hanner inden de har dannet deres eget revir, der farer søen rundt på jagt efter alt spiseligt. Det viser billederne i Ad Konings bog "Tanganyika cichlider" også, se side 91 i 2. opdaterede og udvidede udgave.
Mvh.
Sven

Ito-Frederiksen — 30. april 2008, 22:41

Tak Dan for de to fine artikler om L. callipterus.
Jeg har lige læst under Taborsky og hans beskrivelse af L. callipterus. Han gør opmærksom på at en dværghan ALDRIG bliver større end en hun, tværtimod er den mindre end en hun, da han skal snige sig længere op i sneglehuset end hunnen. Taborskys længde målinger af dværghanner ligger mellem 4 og 4,5 cm. Nu har jeg aldrig oplevet en hun selv da jeg kun har en enlig stor han gående (hvis du kender en der har 1-4 hunner gående til salg køber jeg dem meget gerne) derfor kan jeg ikke kommentere yderligere på dette punkt. Jeg har kun set billeder og læst om dem hos Ad Konings.
Nu ved jeg ikke hvad længden er på L. brevis, så jeg kan heller ikke udtale mig om Pias fisk er en L. brevis eller ikke.
Jeg synes denne diskussion har været den mest interessante siden jeg begyndte på cichlids.dk.

Dan — 1. maj 2008, 00:43

Hvis der er flere, som skulle være interesseret i de to artikler, som Sven nævner, skal man bare sende mig en e-mail ( parasitic@hotmail.com ).

Mange hilsner
Dan

Dan — 1. maj 2008, 01:02

Så fandt jeg fotos af dværghannen: http://www.tanganyika.nl/art_l_callipterus.php

Iflg. ovennævnte link burde dværghannens farvetegning minde om hunnens - dette er ikke tilfældet for Pia's fisk, men det er vel stadigvæk for tidligt at sige noget med sikkerhed.....

nask — 1. maj 2008, 14:39

hmm jeg er vist ikke den beste i verten til at fotograferer

Dan — 1. maj 2008, 15:20

Hej Peter, tak for dine fotos af Pia's fisk. Hvad mener du selv om den lille blege fyr? Er det en L. callipterus, L. brevis eller noget helt tredie?

nask — 1. maj 2008, 16:18

Når man ser det fra den ende vinkel liner det en L. brevis og når man ser den fra en anden liner det en L. callipterus
Så jeg ved ikke regtig hvad jeg skla mene :-(

Men det var fært fald besøget vær Super flotte akvarie pia har 😉

fru mortensen — 1. maj 2008, 16:44

# Tak til Peter for besøget...
Jeg synes det var meget spændende at hører lidt mere om " mandens" fisk.
Nu kunne jeg tænke mig at vide....
Hvis det er en L. brevis han jeg har... Kan den så krydse med de to L. callipterus hunner?*blink**blink*
Nogen der ved noget om det?
Vil lige kommentere til Peter`s billeder:
billed 3 og 4 er unger.
M.v.h. Pia

Skovhugger — 2. maj 2008, 09:00

Det hjalp lidt med en anden vinkel 😉 De mørke pletter i rygfinnen hører ikke hjemme hos en brevis og jeg syntes også der er noget ved de andre farvetegninger og formen på hovedet der ikke stemmer, såå måske den er go' nok!?
#27 Kan ikke huske hvor stor en brevishan kan blive (i cm) men de blir ihvertfald for store til at kunne gemme sig inde i bunden af et sneglehus!

Anders

Dan — 2. maj 2008, 10:29

Et par overvejelser vedr. længden af fisken:

Længden af en voksen L. brevis han er i artsbeskrivelserne angivet til 5cm - hvorimod Taborsky, som Sven skriver i #27, angiver størrelsen af en L. callipterus dværghan til 4.0-4.5cm. Hvis længden af Pia's fisk er nærmere på 5cm end 4.5cm, må man vel antage, at der ikke er tale om en L. callipterus dværghan. På den anden side kan vi ikke konkludere, at hvis fisken er 4.5cm eller mindre, er der tale om en L. callipterus dværghan, da fisken stadigvæk kan være en ikke udvokset L. brevis han. Mmmm. *blink*

Dan — 2. maj 2008, 13:03

Admin -> slet venligst bruger laurski og respektive indlæg, da vedkommende dropper spam i en række tråde (pt 13 tråde på cichlids).

På forhånd tak!

skod — 2. maj 2008, 13:12

Jeg har sendt en besked til Esben om det samme, Dan

Torsken — 2. maj 2008, 13:44

Dan, han gav også lige mig en.. Kig evt. det øvereste inlæg i min info.

fru mortensen — 16. maj 2008, 15:42

Lidt nyt.
Jeg har idag gjort hovedrent hos sneglehuslegerne.
Men deraf følgende indfangning af 1 hun og den "lille" han.
Målt liggende i hånden er hunnen 5.5cm og hannen 5.0cm.
Jeg er ganske sikker på disse mål og fordelingen på kønnene.
Under hovedrengøringen kunne jeg finde 4 små unger ca. 2-3mm,
og to "store" unger på 2 -3 cm.
Alle de små der har været at se ellers og formodentlig blevet spist.
Nu er de tilbageblivende unger blevet flyttet, så må vi se, hvordan det går.
Stadig ingen der ved om :
Hvis det er en anden han....( slags)...kan han så krydse med mine hunner?
De "store" unger ser ganske rigtige ud
Pia

Ito-Frederiksen — 10. august 2008, 17:15

Hejsa,
Jeg vil gerne lige have en opdatering på, hvad det er blevet til med den såkaldte dværghan. Er han blevet større eller er det en sand dværghan?
Mvh
Sven

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.