Absolut OT/telefonproblemer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jery — 25. april 2008, 14:12

Findes der mon en venlig ASer, som har et godt råd? Jeg er kørt helt fast, og ingen andre i min omgangskreds etc. har været ude for noget lignende. Nu forsøger jeg så her.
Forrige lørdag, altså for 2 uger siden, skred vor fastnetforbindelse. Telefonen er død herfra, opkald udefra får optagettone. Det er noget nær en katastrofe, idet den er kontaktnummer til alt og alle rundt omkring, og vi er engageret i utroligt mange ting, især inden for katte- og hundeverdenen.
Alt ser normalt ud, stik etc., så jeg fejlmelder den via en on-line formular hos Telia. Der kommer auto-svar "tak for din henvendelse, du får svar inden for 5 arbejdsdage". Dette tror jeg så må være et forkert auto-svar, idet jeg specifikt afkrydsede rubrikken "fejlmelding". Bruger samme formular 2 dage efter og rykker; får samme auto-svar. Rykker igen 2 dage efter, beder dem denne gang viderestille nummeret, får samme auto-svar.
Sender så et rekommanderet brev til Telia i mandags, hvor jeg klager over deres manglende opfyldelse af abonnementsbetingelserne (det er specificert ud, at de uden ugrundet ophold skal forsøge at afhjælpe fejl på forbindelsen), vedlægger kopi af de 3 auto-svar og en udskrift af sidst betalte faktura.
Meddeler dem, at vi har anmodet om overflytning til et andet teleselskab og anmoder om, at dette sker hurtigt, når de nu ikke gider tage sig af deres kunder. Beder igen om nummerhenvisning. De har ikke reageret (oplyste 2 mobilnumre).
Der sker stadig ikke noget, så jeg sender i går en mail til Teleankenævnet og spørger, hvordan jeg skal forholde mig. De har svaret i dag, at de ikke kunne få forbindelse på nummeret (!!!), vedhæfter en klageformular og oplyser mig om, at mit teleselskab har 3 måneder til at behandle klagen.

Så, hvad nu?

HAM — 25. april 2008, 15:53

Jeg har netop talt med min telefonmand, jeg tænkte at du evt. kunne kontakte ham, nogen gange kan han trylle lidt, -men efter at have genfortalt hovedpunkterne i din sag, er der ikke noget han kan gøre..
Du kan kun vente på at Telia gør det, du har bedt dem om, desvære*rødmer*

jery — 25. april 2008, 16:03

#2: du er da en nuserbasse, tak for forsøget.
Jeg er edder-splitter-rasende på Telia, og så kan jeg ikke engang komme af med galden! Har prøvet at ringe til dem utallige gange - det nærmeste er "der er i øjeblikket lang ventetid".
Desværre kunne jeg lige akkurat ikke nå at trække BS-betalingen tilbage; jeg har selvfølgelig fremsat et krav på tilbagebetaling af 1/30 af abonnement + særydelser per dag uden forbindelse.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.