Jordkøling af akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TorbenS — 24. april 2008, 13:48

Nu nærmer sommeren sig og det varer ikke længe før temperatureen i akvarierne kommer over de ønskede værdier.

Er her nogen der har erfaring med køling af akvarier med koldt vand fra slanger/rør der er er gravet ned i haven?

Jeg er specielt interesseret i data vedrørende rørsystem og selve temperatur reguleringen.

Umiddelbart vil jeg blot køle akvariet nogle få grader i den varme periode. Det er nok ikke en god ide at holde det alt for koldt pga risiko for kondensdannelse på ydersiden af akvariet.

skod — 24. april 2008, 15:47

Jeg har ingen data, da jeg endnu ikke har prøvet ideen, men har selv tænkt i de samme baner. Et problem jeg kan få øje på, er at der skal være gennem strømning hele tiden. Vandet må ikke stå i slangen i flere dage.

Den største køling kan du opnå med kobber rør, men om det afgiver noget til vandet, ved jeg ikke, desuden koster det spidsen af en jetjager.

Kviller — 24. april 2008, 15:51

Jeg har heller ingen erfaring, men idéen er god. Jeg benytter i øjeblikket retur vandet fra radiator kredsen til at varme med, har ganske simpelt lagt en lille spiral gulvvarme vand slange ned bag baggrunden og regulere det med en thermostat.

Kunne jo eventuelt benytte samme vand kreds til at køle med ved at cirkulere vandet i en lukket slange med en lille buffer tank og så ud i haven. Behøver jo nok ikke andet end et powerhead til at smide vand igennem og så kan du styre powerheaden med en almindelig thermostat der kan tænde og slukke den...

TorbenS — 24. april 2008, 18:13

#2
Ja vandet bør nok ikke stå i rørene over længere tid, men det er ikke det store problem. Det vil sandsynligvis kun være i de rigtig varme perioder at der er behov for at køre med systemet, så tanken var at dræne det af når det ikke var i brug. Så er det også frostsikret.

#3 Kviller, har du link til en sådan termostat?

KasperK/Lolland — 24. april 2008, 21:18

I princippet kunne man vel nøjes med en murerbalje, gravet ned i jordniveau et skyggefuldt sted i haven, fyldt op med vand, og så lade akvarievandet løbe i en silikoneslange, der er lagt ned i vandet! Antallet af meter vandslange i vandet afhænger af hvor meget vandet skal køles ned! Der skal nok lægges en form for låg over vandbaljen, så fugle og børn ikke drukner sig i baljen!

Kviller — 25. april 2008, 07:17

Jeg bruger en elektronisk styring, men en hvilken som helst termostat med gulv føler er fin. Denne er ret dyr, men den eneste jeg lige kunne finde her på denne tid af morgenen. Ser om jeg ikke kan finde nogen andre i løbet af weekenden.

http://www.greenline.dk/asp/order1main.asp?ugroup=18401

fiero — 25. april 2008, 11:24

fordampning af vand køler enormt meget. hvad med at pumpe vand op og sprede det i et brusehoved ned i en spand eller lign med overløb retur til akvariet?

HC

TorbenS — 25. april 2008, 14:24

#7 Måske en mulighed, men tror det vil give en bedre effekt med jordkøling når jeg har muligheden for det. Det er mest selve udformingen jeg går og overvejer.

henrikbp — 25. april 2008, 23:33

[citat]Jeg har heller ingen erfaring, men idéen er god. Jeg benytter i øjeblikket retur vandet fra radiator kredsen til at varme med, har ganske simpelt lagt en lille spiral gulvvarme vand slange ned bag baggrunden og regulere det med en thermostat.
[/citat]

Kan du ikke poste nogle billeder af dette setup. Det lyder spændende og samtidig lidt Storm P agtigt 🙂🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.