Helt offtopic billeder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brian -Lyngby- — 12. april 2008, 23:59

Jeg går i øjeblikket hjemme på forældreorlov, og så har man jo masser af tid til overs 😉 Noget af den tid har jeg brugt på at gå ture med junior, og på nogle af mine ture har jeg fået taget en masse billeder af den fantastiske danske natur. Mit problem er, at de fleste af de ting jeg har taget billeder af, kender jeg ikke det korrekte navn på. Hvis der er nogen der har lyst til at hjælpe med at navngive, så vil jeg sætte meget stor pris på det.
Andre kommentarer er naturligvis også velkomne...

Billederne kan ses her:
http://www.flickr.com/photos/23431816@N02/sets/72157604502168682/

/Brian

KimJ — 13. april 2008, 17:54

Flotte billeder!
Billedet viser en klump klækkede æg fra enten almindelig konk eller rødkonk (snegle).

SogneprQsten — 13. april 2008, 18:28

fantastisk flotte billeder 🙂

Brian -Lyngby- — 13. april 2008, 18:34

tak skal I have. Det kranium der er billede af, kunne det være fra et får?

/B

SogneprQsten — 13. april 2008, 18:51

syntes mere det ligner en ged ^^

FinnB — 13. april 2008, 21:07

En hest brugt til at fange ål med............................................måske

Brian -Lyngby- — 13. april 2008, 22:23

Mystisk, jeg synes hverken det ligner de billeder af kranier fra får, geder eller heste jeg kan finde. Måske mest ged, men jeg synes øjnene er for tæt på hinanden.
Så vidt jeg husker var kraniet ca. 20 cm langt uden den del af rygsøjlen man kan se.

/Brian

SogneprQsten — 14. april 2008, 14:40

så det nok rådyr 😉 heh med hullerne til ørene og de små to huller øverst til horn hun kranie

Brian -Lyngby- — 14. april 2008, 18:56

Ud fra andre billeder synes jeg at rådyr lyder sandsynligt. Tak for det.

/Brian

SogneprQsten — 14. april 2008, 19:25

^^ det var godt, var så lidt.

jaegerholm — 15. april 2008, 15:56

Jeg høder også mest til rådyr.. er sammen med får hver dag og det er ikke det og en ged er det heller ikke...

SogneprQsten — 15. april 2008, 16:01

Nej den lignede heller ikke vores får, men da jeg slog op i den gamles jagtbog, så ver den der 🙂 jeg er 99% på rådyr 🙂

don j — 18. april 2008, 23:16

de 2 sidste i række to kan jeg godt.
hættemåge og blishøns.
men det er jo heller ikke særligt svært når man er naturfreak og nærmest bor i skoven *rødmer*

Falck — 19. april 2008, 01:38

#4: Det er ikke et kranium, men skelettet af en fugl set fra ryggen. "Rygsøjlen" er en del af halen. 😉

/Kasper

Falck — 19. april 2008, 01:45

Men super billeder ellers!

SogneprQsten — 19. april 2008, 02:43

[citat]#4: Det er ikke et kranium, men skelettet af en fugl set fra ryggen. "Rygsøjlen" er en del af halen. 😉

/Kasper[/citat]

sådanne virvler har en fugl da slet ikke i halen ? det ville da gøre den alt for tung 🙂

Falck — 19. april 2008, 09:39

Jo, det har de faktisk...

SogneprQsten — 19. april 2008, 18:13

ok, min forståelse på fugle skelet er nogenlunde denne:

http://fsc.fernbank.edu/Birding/birdID/skeleton.gif

har ikke rigtig set en fulg med så store virvler før. og så tungt skelet.

Fuglen er jo bygget med lette knogler og ikke store plader for at kunne flyve 🙂

Falck — 19. april 2008, 19:08

Jamen dér har du jo et fint billede. Ryghvirvlerne er nr. 11 og 12. Den tynde knogle til venstre på billedet ses også på din tegning som nr. 15. Det er rigtigt, at fugle har lettere knogler. De har dog lidt rygsøjle i halen (mere eller mindre). Ellers ville de også have svært ved at vrikke med halen som man f.eks. ser en svane gøre. Hullet i "kraniet ", der ligner øjne ses også på din tegning som hullet i hofteskålen Jeg er ked af det, men et kranium er det ikke...

SogneprQsten — 19. april 2008, 19:47

j jeg kan godt se hvad du mener 😀

Falck — 19. april 2008, 19:50

Super. Det med knogler er jo en hel videnskab, og jeg er ikke ekspert. Synes dog der var en slående lighed med juleanden 🙂

SogneprQsten — 19. april 2008, 20:36

^^ hehe ja, jeg ved intet om det, men det lignede også et rådyr kranium ihvertfald i mine øjne 😀

men kan sagtens se hvad du mener og må jo bøje mig 😀

Brian -Lyngby- — 19. april 2008, 22:10

LOL 😀 😀

Tusind tak for det, det kan være at jeg skal rette billedteksten...

/Brian

Brian -Lyngby- — 19. april 2008, 22:13

Hvad med svampende og de små trompetformede tingester. Er der nogen der ved hvad de hedder?

/Brian

ognob — 19. april 2008, 22:24

Kanon flotte billeder 😀 hvilket kamera og optik er brugt

Brian -Lyngby- — 19. april 2008, 22:28

#25 Tak for det. Kameraet er et Konica Minolta Dynax 5D, og optikken er en blanding af den medfølgende optik, men mest Tamron 18-250 og Tamron 90mm makro. Derefter har de fået en let efterbehandling i Photoshop eller GIMP, alt efter hvilken computer jeg har siddet ved.

/Brian

Willi — 20. april 2008, 11:01

Rigtig' gode billeder!

Må man spørge hvilken skov det er, du går ture i?

Brian -Lyngby- — 20. april 2008, 11:51

#27 Det må man godt spørge om 🙂

Billederne er hovedsagligt fra Lyngby sø, Gammelmosen, og lidt rund omkring i Lyngby. Så er også nogle billeder fra en tur til Fanø. Man kan jo finde spændende ting over alt, det gælder bare om at stoppe op engang i mellem og kigge ordentligt efter...

/Brian

Brian -Lyngby- — 20. april 2008, 12:13

... Og Lyngby fort.

Jeg har prøvet at geotagge de fleste billeder (ikke dem fra Fanø), så hvis man går ind på de enkelte billeder vil man ude til højre kunne se noget der hedder Additional Information Derunder står der Taken in .... (map)

Hvis man så klikker på map skulle der komme et kort frem der viser hvor billedet er taget.

Hilsen Brian

Kasper — 20. april 2008, 13:15

Uhhh jeg bor i Lyngby måske man li skulle ned til søen en tur 🙂 plejer normal kun at fiske efter karper dernede 🙂

Cirkelinedk — 26. april 2008, 14:06

For mig der ligner det første billede altså en klump døde blåmuslinger.

Brian -Lyngby- — 26. april 2008, 14:23

OK, tak for buddet. Hvis det kan hjælpe til at overbevise dig, så var klumpen ca. 10-15cm i diameter.


/Brian

Bruger #946029 — 26. april 2008, 21:05

Hej Brian

Frøen på dette billede http://farm3.static.flickr.com/2239/2408774698_c327a1dbfd.jpg?v=0 er en Spidssnudet frø - Rana arvalis - den anden er lidt sværere at bestemme, da den sidder med snuden lige i vandspejlet, men det er formentlig samme art.

Anti-Pjerrot — 26. april 2008, 22:42

damn - kanon billeder.

Især træet fra lyngby er helt fantastisk at se. og mosen, og frøen der sidder i planterne ... i could go on...

Mad props. 😎

SogneprQsten — 27. april 2008, 02:39

hmm noget som jeg ikke lige lagde mærke til 🙂

tror ikke det en frø, men der imod, Skrubtudsen.

ihvertfald hvis du sammenligner med den budtsnudet, spidsnudet og grøn frø minder den ikke om disse 🙂

her er link til en skrubbe (gg)

http://www.lgfoto.dk/Fotos/AndreDyr2Lars_Gabrielsen.jpg

jacob — 27. april 2008, 09:54

Fuglene er grågås, hættemåge, toppet lappedykker, gråand og stor flagspætte

#13 er det toppet lappedykker du mener er Blishøns ?

Smeden — 27. april 2008, 13:45

Brian Lyngby Fort er det der også hedder Garderhøj Fort som ligger mellem motorvejen og banen?

Bruger #946029 — 27. april 2008, 19:54

#35

Jeg har kigget mere på billederne og du har måske ret i forh. til frøen/tudsen på billedet med de grønne planter. Jeg synes dog ikke den er "vortet" nok til at være en Bufo bufo.

Den anden padde, der er afbilledet er jeg dog ikke længere i tvivl om ... dét er en Rana arvalis - Spidssnudet frø.
Sammenlign evt. med dette billede http://www.diginature.nl/fotos/amrep/bruine%20kikker/bruine%20kikker%201.jpg

SogneprQsten — 27. april 2008, 20:15

#38 det var den med de grønne planter jeg tænkte på.


Ja den Spidssnudet frø er det helt sikkert den anden.

ud fra pupilerne kunne først nævnte frø/tudse godt være Rana arvalis, og da den ingen vorter har bygger det også for en rana arvalis, dog har jeg mødt und tudser (bufo bufo) som har glat hud, og disse markante træk derfor jeg mente det kunne være en skrubtudse.

jacob — 27. april 2008, 22:30

Hvordan er det lige i kan bestemme til spidssnudet uden at man kan se fodrodsknuden ?

SogneprQsten — 27. april 2008, 22:43

[citat]
Hvordan er det lige i kan bestemme til spidssnudet uden at man kan se fodrodsknuden ?[/citat]

eller budsnudet, altså de er jo nemme at forveksle.

jacob — 27. april 2008, 22:44

Hvordan kender i dem fra hinanden når i ikke kan se fodrodsknoglen ?

SogneprQsten — 27. april 2008, 22:47

også det jeg ville ind på, kan vi ikke, nu to' han udgangspunkt i spidsnudet, så det gjorde jeg også.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.